Ny Managing Partner

Dato 4 jan. 2016
Download PDF version PDF

 

Thomas Weitemeyer er valgt som Moalem Weitemeyer Bendtsens nye Managing Partner pr. 1. januar 2016. Thomas Weitemeyer afløser Dan Moalem, der efter snart 8 år som Managing Partner er blevet valgt til firmaets bestyrelsesformand. 

 

”Jeg er meget tilfreds med, at Thomas har accepteret partnernes valg af ham som ny Managing Partner. Jeg har kendt Thomas i 20 år. Han er en dygtig advokat, som er værdsat af både kunder og kolleger for sin stærke forretningsforståelse og unikke interpersonelle kompetencer,” siger Dan Moalem.

 

"Jeg ser frem til at overtage den daglige opgave med at udvikle vores advokatvirksomhed i samarbejde med vores energiske medarbejdere og partnere. Dan Moalem har haft stor betydning for, at vi i dag driver et af Danmarks førende internationalt orienterede advokatkontorer med skarpt fokus på transaktioner, og jeg ser frem til at fortsætte denne udvikling,” udtaler Thomas Weitemeyer.

 

Thomas Weitemeyer vil fortsætte med at betjene firmaets kunder inden for M&A-transaktioner og rekonstruktioner.

Hvis denne meddelelse giver anledning til spørgsmål, så kontakt venligst Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk eller 70701505) eller Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk eller 70701505).