Ny lov om erhvervsdrivende fonde

Dato 7 jul. 2014
Download PDF version PDF

 

Indledning

Den 3. juni 2014, vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsdrivende fonde. Loven moderniserer den eksisterende lov og medfører en række væsentlige ændringer i forhold til de nuværende regler, herunder følgende:

  • Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger
  • Skærpelse af krav til bestyrelse
  • Fondsmyndigheden for erhvervsdrivende fonde bliver i fremtiden Erhvervsstyrelsen og denne får yderligere kompetencer
  • Revisor gives en mere central rolle i forhold til fondene
  • Nedsættelse af en Komité for god Fondsledelse, der skal udarbejde anbefalinger til god fondsledelse
  • Øget ensartethed i forhold til selskabsloven

Loven fastsætter ikke et tidspunkt for dens ikrafttræden, men det forventes, at loven vil træde i kraft den 1. december 2014 og senest i sommeren 2015.

 

Baggrund

Loven er udarbejdet på baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport fra december 2012. Denne rapport indeholdt bl.a. et udkast til lovforslag for erhvervsdrivende fonde samt udkast til anbefalinger for god fondsledelse.


Udvalgets opgaver var bl.a. at belyse og vurdere, hvilke konsekvenser moderniseringen af selskabslovgivningen bør have for erhvervsdrivende fonde, behovet for at styrke regler vedrørende gennemsigtighed, uafhængighed, ledelse og samfundsansvar samt behovet for at styrke det offentlige tilsyn med erhvervsdrivende fonde.


Væsentligste ændringer

Stiftelse og kapitalændringer

Fremover vil det være muligt at stifte erhvervsdrivende fonde med regnskabsmæssig virkning både tilbage- og frem i tid i lighed med hvad der kendes fra aktie- og anpartsselskaber.


Der bliver indsat en definition på en erhvervsdrivende fond. Dette udformer sig som en kodificering af hidtidig praksis. Med den nye lov bliver det fastslået, at erhvervsdrivende fonde i deres navn skal bruge ordet ”fond” og at registrerede fonde har eneret (men ikke pligt) på benyttelse af betegnelser som ”erhvervsdrivende fond”, ”erhvervsfond” og ”ERF”.


Det er blevet muligt at forhøje grundkapitalen ved overførsel af overskud eller frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i regnskabsåret.


Ledelsens sammensætning

En fond skal ledes af en bestyrelse bestående af mindst tre medlemmer, og der er ikke mulighed for tilsynsråd. Den nye lov indeholder krav om, at en erhvervsdrivende fond skal have en selvstændig ledelse. Erhvervsfondsudvalgets rapport angiver, at hvis bestyrelsen har flere medlemmer end fire, skal cirka en tredjedel af medlemmerne være uafhængige. Dette betyder bl.a. at en vis del af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af stiftere og væsentlige gavegivere og at flertallet af bestyrelsens medlemmer ikke må være direktører i fonden.


Bestyrelsen i et selskab, der har stiftet fonden, må ikke udgøre flertallet af fondsbestyrelsens medlemmer medmindre der gives tilladelse fra fondsmyndigheden. 


Ledelsen i en fonds datterselskab må ikke udpege medlemmer til fondsbestyrelsen, og en direktør i et datter selskab kan ikke vælges til formand eller næsteformand i moderfonden, medmindre fondsmyndigheden undtagelsesvis giver samtykke. Denne ændring er foretaget da den kontrolfunktion, som en ejer udøver over for en dattervirksomhed risikerer at blive påvirket hvis ejerens bestyrelse har for tætte relationer til dattervirksomheden.

 

I den nye lov er der et krav om forretningsorden for bestyrelsen. Denne forretningsorden skal tage udgangspunkt i fondens virksomhed og behov. Tillige fremgår det nu direkte af den nye lov at bestyrelsen skal varetage fondens formål og interesser.  


Ledelsens vederlag

Vederlag til ledelsen skal tage hensyn til fondens og, hvis den har datterselskaber, koncernens økonomiske stilling. Ud fra et hensyn til gennemsigtighed stilles der i den nye lov krav om at det samlede vederlag til ledelsen og deres nærtstående skal fremgå af årsrapporten uanset fondens størrelse.


Såfremt transaktioner mellem fonden og dens nærtstående parter har fundet sted, skal fonden i årsregnskabet oplyse om forholdet mellem parterne og give informationer om transaktioner og mellemværender, der muligvis kan påvirke årsregnskabet.


Uddelinger

I medfør af den nye lov skal der i ledelsesberetningen i årsrapporten eller på fondens hjemmeside medtages en redegørelse for fondens uddelingspolitik, herunder med en opdeling af foretagne uddelinger i hovedkategorier. Erhvervsdrivende fonde skal fremover årligt indsende en oversigt over modtagere af uddelinger til fondsmyndigheden.


Det er tillige blevet præciseret at bestyrelsen er ansvarlig for, at uddeling er forsvarlig under hensyntagen til økonomisk stilling og ikke til skade for fond eller kreditorer. Ved at skabe åbenhed omkring fondes uddelingspolitik håber man at imødekomme fremtidig kritik i forbindelse med anvendelse af beløb til vedtægtsbestemte uddelinger. 


Revisors funktion

Som udgangspunkt skal revisor fremover vælges af bestyrelsen for ét år af gangen på fondens årsregnskabsmøde. Såfremt revisor er udpeget i henholdt til vedtægten, kan en sådan udpegning højst gælde i syv år fra fondens stiftelse. Herefter skal revisor vælges af fondsbestyrelsen for en periode på ét år ad gangen.


Med den nye lov indføres der et krav om, at der afholdes et årligt årsregnskabsmøde, hvor der er mødepligt for revisor, medmindre der er enighed om at revisors deltagelse ikke er påkrævet. Den nye lov giver tillige revisor mulighed for at anmode om, at der indkaldes til bestyrelsesmøde i fonden.


Revisor er pålagt pligt til at underrette fondsmyndigheden ved ikke uvæsentlig overtrædelse af fondslovgivning eller fondens vedtægter. Dette gælder ikke hvis sådanne overtrædelser straks berigtiges af bestyrelsen.


Fondsmyndighedens funktion

Fondsmyndigheden kan fremadrettet afsætte et bestyrelsesmedlem i fonden, hvis medlemmet ”har vist sig uegnet”. Tidligere havde fondsmyndigheden kun denne sanktionsmulighed såfremt bestyrelsesmedlemmet havde ”vist sig klart uegnet” til hvervet.


Fondsmyndigheden kan tillige påbyde fondsbestyrelsen at afskedige en direktør i særlige tilfælde.


Da erhvervsdrivende fonde har mange fællestræk med erhvervsvirksomheder som f.eks. aktie- og anpartsselskaber, er det i den nye lov blevet bestemt, at det fremover skal være Erhvervsstyrelsen der er fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Erhvervsdrivende fonde der i dag har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, overgår til Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed ved lovens ikrafttræden. Erhvervsstyrelsen bliver fondsmyndighed fra den 1. december 2014. Civilstyrelsens samtykke vil dog skulle indhentes i forbindelse med ændring af formål, vedtægtsbestemmelser om uddeling og opløsning af fonden.


 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ændringerne i og konsekvenserne af indholdet af den nye lov, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk), advokat Christian Bredtoft Guldmann (cbg@mwblaw.dk) eller advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.