Ophør af administrativ praksis vedrørende begrebet "én aktionær"

Dato 5 mar. 2014
Download PDF version PDF

 

Finanstilsynet har den 19. februar 2014 truffet beslutning om at ophøre med den administrative praksis vedrørende begrebet ”én aktionær”.


Beslutningen kommer, efter at Finanstilsynet i de seneste år har modtaget flere henvendelser vedrørende fortolkningen af begrebet ”én aktionær” og dets samspil med begrebet at ”handle i forståelse med andre”, hvilket har givet anledning til nærmere overvejelser om begrebet ”én aktionær” hos Finanstilsynet.


Begrebet ”handle i forståelse med andre” har været i fokus inden for de seneste måneder, idet European Securities and Markets Authority (”ESMA”) den 12. november 2013 offentliggjorde retningslinjer vedrørende fortolkning af, inden for hvilke rammer et noteret selskabs aktionærer må antages at kunne samarbejde (”handle i forståelse med andre”), uden at aktionærerne som følge heraf kan anses for at have kontrol og dermed bliver forpligtet til at fremsætte et offentligt købstilbud til de øvrige aktionærer.


Begrebet ”én aktionær”

Der er truffet en række afgørelser i Danmark af blandt andet Erhvervsankenævnet baseret på begrebet ”én aktionær”. Af afgørelserne kan udledes, at såfremt flere aktionærer, der ejede aktier i samme noterede selskab, udadtil agerede som værende én person (heraf begrebet ”én aktionær”), ville disse aktionærer blive betragtet som værende én aktionær. Dette har medført, at såfremt de pågældende aktionærer var at betragte som én aktionær, ville de kunne handle aktier indbyrdes imellem sig uden at ifalde tilbudspligt, på trods af at f.eks. en aktionær formelt set opnåede bestemmende indflydelse i selskabet.


Disse sager har primært omhandlet familiemedlemmer, som har ejet aktier i det samme noterede selskab direkte eller indirekte.


I praksis har både øvrige aktionærer og andre parter haft vanskeligheder ved at vurdere, om de pågældende aktionærer var at betragte som værende én aktionær.


Begrebet har, som anført ovenfor, været anvendt i en række afgørelser vedrørende reglerne om overtagelsestilbud. Begrebet fremgår ikke af lovgivningen, men må anses som en administrativ praksis, som kan udledes af afgørelserne på området truffet af de administrative myndigheder.


Begrebet ”handle i forståelse med andre”

Begrebet ”handle i forståelse med andre” blev en del af dansk ret med implementeringen af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud (”Takeoverdirektivet”), jf. bekendtgørelse nr. 618 af 23. juni 2005 om overtagelsestilbud.


”Handle i forståelse med andre” er i Takeoverdirektivet defineret som personer, der handler i forståelse med andre, dvs. fysiske eller juridiske personer, der samarbejder med tilbudsgiveren eller selskabet i henhold til en (mundtlig eller skriftlig, stiltiende eller udtrykkelig) aftale, som tager sigte på at opnå kontrol med selskabet, jf. direktivets artikel 2, stk. 1, litra d).


Såfremt flere aktionærer bliver betragtet som omfattet af begrebet ”handle i forståelse med andre”, kan dette medføre, at aktionærerne, der har kontrol med det noterede selskab, ikke kan handle aktier i selskabet i forståelse med en anden aktionær, uden at dette vil medføre en tilbudspligt. For de aktionærer, som i forvejen har kontrol med selskabet, vil samarbejdet med en anden aktionær ikke være omfattet af begrebet ”handle i forståelse med andre”, idet dette ikke sker med henblik på at opnå kontrol med selskabet, men for den ikke-kontrollerende aktionær vil formålet netop være at opnå kontrol med selskabet, og derved vil der udløses en tilbudspligt, idet kredsen af personer, der har kontrol med selskabet, bliver ændret herved. 


Vurderingen af mulighederne for fortsat at handle aktier internt

Ved ændringen af den administrative praksis i relation til ”én aktionær” skal vurderingen af, hvorvidt aktionærer der handler i forståelse med andre kan overdrage deres aktier i selskabet til andre aktionærer, ske på baggrund af en konkret vurdering baseret på, om der reelt sker et kontrolskifte og markant ændrede vilkår for selskabet. Såfremt dette er tilfældet, vil det medføre tilbudspligt for aktionærerne.

 

Bagrunden for ophøret af den administrative praksis

Takeoverdirektivet er et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at medlemslandende på visse områder har mulighed for at vedtage yderligere eller skærpede regler end dem, der kræves af direktivet. Omvendt har medlemslandende ikke kompetence til at indføre lempeligere regler, idet direktivets formål er at beskytte minoritetsaktionærer.


Som anført ovenfor kunne begrebet ”én aktionær” give aktionærer en videre mulighed for at handle aktier i selskabet uden at ifalde tilbudspligt sammenlignet med begrebet ”handle i forståelse med andre”, der følger af Takeoverdirektivet. Finanstilsynet har derfor valgt at ophøre denne administrative praksis, idet Finanstilsynet vurderer, at denne praksis er i strid med direktivets bestemmelse om at ”handle i forståelse med andre”.

 

Ikrafttrædelse af beslutningen

Den administrative praksis vedrørende begrebet ”én aktionær” ophører med øjeblikkelig virkning fra Finanstilsynets beslutning.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om konsekvensen af den ophørte administrative praksis, er du velkommen til at kontakte partner Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk), advokat Anders Kjær Dybdahl Pedersen (akd@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Poul Quach (pqu@mwblaw.dk).



Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.