Nye regler om konkurskarantæne

Dato 26 apr. 2013
Download PDF version PDF

 

De nye regler

Folketinget har den 23. april 2013 vedtaget en ny lov om konkurskarantæne. Loven implementeres som en del af den gældende konkurslov.

Essensen af de nye regler om konkurskarantæne er, at personer, der spekulerer i virksomhedernes konkurser for at tjene penge til sig selv til skade for kreditorer, virksomheder og forbrugere, skal kunne forbydes at drive virksomhed i tre år. Også stråmænd og personer, der driver virksomhed gennem stråmænd, vil kunne stoppes med den nye lovgivning.

Ordningen medfører, at den, der er pålagt konkurskarantæne, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Det vil sige, at personer under konkurskarantæne ikke kan deltage i ledelsen af eksempelvis aktie- og anpartsselskaber, men som udgangspunkt godt i personligt drevne virksomheder med personlig hæftelse. Konkurskarantænen pålægges som udgangspunkt for en periode på tre år.

Det er en betingelse for at pålægge konkurskarantæne, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der er tale om en skønsmæssig vurdering, der foretages af skifteretten efter kurators begrundede indstilling.

Der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.

Ved vurderingen lægges navnlig vægt på, om konkursen har ført til betydelige tab for kreditorerne, og om konkursen må antages at skyldes, at ledelsen f.eks. har løbet uacceptable risici, eller om konkursen i væsentlig omfang kan henføres til ydre omstændigheder, eksempelvis den almindelige konjunkturudvikling eller pludselige, væsentlige ændringer i virksomhedens indtjeningsevne som følge af eksempelvis ny lovgivning eller væsentligt ændret konkurrencesituation.

Som et typisk eksempel på groft uforsvarlig forretningsførelse kan i forhold til virksomhedens kapitalgrundlag nævnes betydelige køb på kredit eller forudbetalinger fra kunder kombineret med manglende bogføring i en længere periode og/eller helt utilstrækkelig økonomistyring. Som et andet eksempel kan nævnes fortsættelse af virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. Endeligt kan nævnes salg af virksomhedens aktiver til underpris, eller uden at der sker en reel betaling af købesummen, på et tidspunkt hvor den pågældende måtte indse, at virksomheden var eller ved salget blev insolvent.

Forretningsmæssig udygtighed kan som udgangspunkt ikke i sig selv udløse konkurskarantæne.

Personer med konkurskarantæne registreres i et nyt konkurskarantæneregister, der etableres hos Erhvervsstyrelsen. Registreringen har til formål at sikre, at personer med konkurskarantæne ikke kan registreres i Erhvervsstyrelsens it-system som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab. Ligeledes kan personen ikke blive momsregistreret eller blive registreret hos SKAT som arbejdsgiver. Registreringen medfører også, at personer, der er registreret som medlem af ledelsen i andre selskaber, der ikke er under konkurs, udslettes af ledelsen i disse selskaber.

Overtræder en person konkurskarantænen, og går det nye selskab konkurs, hæfter denne personligt på objektivt grundlag for den del af selskabets gæld, som ikke dækkes af konkursmassen, hvis fristdagen ligger inden konkurskarantænens udløb.

Overtrædelse af konkurskarantæne kan endvidere medføre, at der pålægges en ny karantæne, og i den forbindelse udvides karantænen til at omfatte et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed.

Kurators vederlag for førelse af sager om konkurskarantæne afholdes af statskassen, hvorfor kreditorerne ikke lider noget tab ved førelse af sager om konkurskarantæne.

Justitsministeren fastsætter datoen for reglernes ikrafttræden. De nye regler er således ikke trådt i kraft endnu.

Der vil ikke være offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret. Hensynet bag ikke at lade registeret være offentligt er, at det vil kunne medføre en række utilsigtede skadevirkninger, herunder at en person, der har været under konkurskarantæne, reelt set ikke kan drive virksomhed igen selv efter udløbet af karantænen, eksempelvis som følge af at oplysninger om pålagte konkurskarantæner, hvis de gøres offentligt tilgængelige, vil være tilgængelige på internettet på ubestemt tid.

 

Vores vurdering

Idet praksis har vist, at det er vanskeligt at skride effektivt ind over for konkursryttere, er de nye regler et skridt på vejen mod at forhindre at fortsat udnyttelse af konkurs til skade for kreditorerne.

Reglerne vil dog formentlig ikke umiddelbart kunne anvendes af konkursrytterens kommende samarbejdspartnere, eksempelvis banker, til at vurdere, hvorvidt der skal indledes et samarbejde, idet oplysningerne i konkurskarantæneregisteret ikke er offentligt tilgængelige.

Det er endvidere vanskeligt at spå om reglernes effekt, idet det er op til kuratorerne i kommende konkursboer at overveje, om der skal indledes sag om konkurskarantæne mod de personer, der har ledet virksomheden. Endvidere vil udviklingen i domstolenes praksis have betydning for effekten af de nye regler.

Det må dog forventes, at de nye regler vil forhindre grovere tilfælde af konkursrytteri.


Moalem Weitemeyer Bendtsen følger naturligvis udviklingen i praksis, samt reglernes ikrafttræden.


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.