Moalem Weitemeyer Bendtsen-sag kåret som "Restructuring Deal of the Year 2012"

Dato 15 mar. 2013

 

Det førende amerikanske tidsskrift indenfor shipping og finansiering, Marine Money, kårer hvert år en række transaktioner som de mest prominente på verdensplan. Marine Money har netop kåret restruktureringen af TORM A/S som "Restructuring Deal of the Year 2012".


Moalem Weitemeyer Bendtsen rådgav i forbindelse med restruktureringen af Torm A/S hovedaktionærselskaberne Beltest og Menfield.


Restruktureringen sikrede en videreførelse af TORM A/S på trods af selskabets store likviditetsmæssige problemer i forlængelse af finanskrisen og det generelt negative marked for skibstransport. Restruktureringen medførte blandt andet en udvidelse af ejerkredsen i selskabet, idet selskabets långivere og timechartermodparter indtrådte i ejerkredsen.


Torm A/S’ situation sættes af Marine Money i følgende kategori:


"Yet companies, through various means, including the proverbial, kicking the can down the road, agreed restructuring or Chapter 11, have survived, are functioning and remain viable."

 

Moalem Weitemeyer Bendtsens managing partner Dan Moalem udtaler:


“Restruktureringer af denne type, er en af tidens mest komplicerede transaktioner. Ejerinteresser, selskabets interesser og långivernes interesser skal gå op i en højere enhed, og alt sammen skal ske under iagttagelse af den juridiske regulering i et stort antal jurisdiktioner og den børsretlige regulering.”

 

Marine Money, "Resurrection - Restructuring deal of the year", February/March 2013, www.marinemoney.com .



Se hele Marine Moneys artikel om restruktureringen af TORM A/S her.