Ny kendelse i sag om matchfixing

Dato 6 feb. 2013
Download PDF version PDF

 

Indledning

DBU’s Disciplinærudvalget har den 4. februar 2013 afsagt kendelse i endnu en sag om matchfixing og idømt fodboldspilleren Kristoffer Wichmann, FC Vestsjælland, seks måneders karantæne fra danske turneringskampe for i strid med reglerne at have spillet på en fodboldkamp i den danske pokalturnering i august 2011, hvor Kristoffer Wichmann selv spillede.

Sagen mod Kristoffer Wichmann blev egentlig efterforsket og ført som matchfixing i organiseret fællesskab (niveau 2), men blev i sidste ende afgjort som en niveau 1-sag på grund af manglende beviser for matchfixing på niveau 2.


Sagen kort

DBU modtog den 31. august 2011 henvendelse fra Danske Spil, der havde konstateret et usædvanligt spillemønster på kampen mellem Vanløse IF og Hvidovre IF i den danske pokalturnering, der var blevet spillet samme dag med resultatet 1-5.


Mistanken om uregelmæssige spillemønstre var baseret på placeringen af væddemål på i alt 96 kuponer á kr. 500, dvs. et samlet indskud på kr. 48.000 (ud af et samlet spilindskud på kampen på ca. kr. 90.000), der alle i løbet af et meget kort tidsrum var blevet indleveret hos 11 nærtliggende forhandlere i Storkøbenhavn. Ved hver forhandler var der spillet for under kr. 5.000, således at Danske Spil netop ikke blev orienteret om potentielle uregelmæssigheder. Det faktum, at oddset på en Hvidovre-sejr tre gange blev nedsat undervejs, ændrede ikke på antallet af indskud på et 2-tal, hvilket styrkede mistanken om uregelmæssigheder.


En række af de 96 kuponer kombinerede kampen med spil på andre kampe, bl.a. en anden pokalkamp mellem Ballerup-Skovlund Fodbold (BSF) og FC Vestsjælland.


Danske Spil valgte på den baggrund at spærre for præmieudbetalingen på kuponerne (alle 96 kuponer gav gevinst), således at de(n) pågældende spiller(e) skulle kontakte Danske Spil direkte for at få udbetalt gevinsten. Meningen med denne foranstaltning var at få klarlagt identiteten på spilleren/spillerne. Først i foråret 2012 blev en række af kuponerne forsøgt indløst hos Danske Spil. Indløsningen blev forsøgt af tre personer, heraf to kvinder, der havde forsøgt at indløse i alt 18 kuponer. Kvinderne kunne oplyse, at de begge var bekendte til Kristoffer Wichmann, kontraktspiller i 1. divisionsklubben FC Vestsjælland, der deltog i kampen mod BSF. De oplyste endvidere, at det var Kristoffer Wichmann, der havde foretaget indskuddene og ejede de kuponer, kvinderne havde forsøgt indløst. Han havde tilbudt dem kr. 500 hver for at indløse kuponerne.


I forbindelse med undersøgelsen blev man opmærksom på, at Kristoffer Wichmann også havde placeret en betydelig række væddemål på kampen Vanløse-Hvidovre. Da Kristoffer Wichmann ikke deltog i denne kamp, blev dette efterforsket som organiseret matchfixing og dermed et niveau 2-tilfælde. Mistanken om organiseret matchfixing blev forstærket af, at Vanløses daværende træner Michael Madsen til Danske Spil oplyste, at Vanløse ville stille med et slagkraftigt hold, til trods for at holdopstillingen i kampreferatet betegnedes som et B-hold.


DBU henvendte sig under sagens behandling til UEFA, der bekræftede, at de usædvanlige spillemønstre alene fandt sted i Danmark, hvorfor matchfixing på niveau 3 (organiseret kriminalitet) kunne afvises. Efterforskningen omhandlede derfor alene matchfixing på niveau 1 og 2.


Regelgrundlaget

Af DBU’s Etiske Kodeks fremgår det bl.a., at det er forbudt for spillere, trænere, ledere, dommere mv. at spille (bette) på kampe, hvori man selv er aktiv eller på anden måde formel part i, uanset om der spilles til ens eget holds fordel. En tilsvarende bestemmelse findes i DBU’s standardspillerkontrakt, ligesom det nu følger af DBU’s Cirkulære om Matchfixing.


Overtrædelse af forbuddet mod matchfixing kan i henhold til DBU’s love § 30.1(a) bl.a. sanktioneres ved udelukkelse fra deltagelse i kampe (karantæne).


Disciplinærudvalgets kendelse

For så vidt angår kampen BSF-FC Vestsjælland (niveau 1), fandt Disciplinærudvalget, at der var tale om en usædvanlig spilkombination gennemført indenfor et kort tidsrum hos forhandlere beliggende tæt på hinanden, og at det var usædvanligt, at kuponerne blev forsøgt indløst af de to kvinder og den anonyme mand, der, uafhængigt af hinanden, havde ventet så lang tid med at indløse så store gevinster fra samme weekend.


Disciplinærudvalget fandt endvidere, at omstændighederne ved betalingen af indskuddene indikerede, at vedkommende spiller kendte Danske Spils sikkerhedsprocedurer og ikke ønskede, at spiludbyderen skulle blive opmærksom på fremgangsmåden.


Da der samtidig kunne bevises en forbindelse mellem Kristoffer Wichmann og de to kvinder, fandt Disciplinærudvalget det efter en samlet vurdering tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om den samme person, Kristoffer Wichmann, der ved at bette på og deltage i kampen BSF-FCV havde overtrådt DBU’s regler mod matchfixing.


Som følge heraf, og for at undlade at bidrage med de nødvendige oplysninger til Disciplinærudvalget, idømtes Kristoffer Wichmann seks måneders karantæne fra turneringskampe i Danmark.


For så vidt angår kampen Vanløse-Hvidovre (niveau 2) fandt Disciplinærudvalget ikke tilstrækkeligt grundlag til at antage, at Kristoffer Wichmann og Michael Madsen havde arbejdet sammen eller haft fælles forståelse om spil på kampen Vanløse-Hvidovre.


Disciplinærudvalget fandt på den baggrund ikke grundlag for at gøre yderligere i relation til det mistænkte niveau 2-tilfælde.


Kendelsens konsekvenser

Der synes ikke at være tvivl om, DBU betragter en overtrædelse af reglerne om forbuddet mod matchfixing som en grov tilsidesættelse, ikke bare af forbundets egne love, men af selve fodboldens integritet og derfor som handlinger, der tages alvorligt og sanktioneres hårdt.

 

Disciplinærudvalget når frem til, at der alene er tale om matchfixing på niveau 1. Der er dermed fortsat ikke set tilfælde af organiseret matchfixing i Danmark. Alligevel er Disciplinærudvalgets senest kendelse væsentlig, fordi den udgør den hidtil hårdeste straf en dansk spiller er blevet idømt for matchfixing på niveau 1. Tidligere afgørelser fra DBU har maksimalt givet seks spilledages karantæne. Kendelsen illustrerer derved på fin vis den (endnu) hårdere linje, DBU fremover må forventes at følge i lignende sager.

 

For så vidt angår efterforskningen af matchfixing på niveau 2, illustrerer kendelsen omvendt også den udfordring, DBU pt. står over for, nemlig at det ikke med den nuværende lovgivning er muligt for DBU at gennemføre en efterforskning, der i tilstrækkelig grad kan løfte bevisbyrden for matchfixing i organiseret fælleskab. DBU har plæderet for en lovændring, der i højere grad gør det muligt at efterforske sådanne sager, men en sådan lovændring vil formentlig ikke blive gennemført inden for den nærmeste fremtid.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om kendelsen eller anden sportsret, er du velkommen til at kontakte advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Mattias Vilhelm Warnøe Nielsen (mvn@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.