Servicetjek af Selskabsloven

Dato 9 jan. 2013
Download PDF version PDF

 

Et udvalg under Erhvervsstyrelsen har haft Selskabsloven til et servicetjek.


Den velfungerende 2010-Selskabslov indeholder en forudsætning om, at loven skal evalueres, når man efter to år med loven har opnået erfaring med dens praktiske anvendelse.


Erfaringsgrundlaget er nu på plads, og der foreligger et udkast til ændring af Selskabsloven. Det nye lovforslag indeholder både materielle ændringer og et stort antal tekniske justeringer.


I dette nyhedsbrev beskriver vi de væsentligste ændringer.

 

Nedsættelse af minimumskapitalkravet for anpartsselskaber

Moderniseringsudvalget, der tegnede rammerne for 2010-Selskabsloven havde foreslået helt at fjerne minimumskapitalkravet for anpartsselskaber. I forbindelse med den politiske behandling af Selskabsloven endte minimumskapitalkravet på kr. 80.000.


Der er nu lagt op til en nedsættelse af minimumskapitalkravet for anpartsselskaber til kr. 50.000.

Ændringen vil få særlig betydning for nystartede virksomheder, idet den kapital, der skal tilvejebringes for at stifte et anpartsselskab nedsættes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattemæssige forhold bør overvejes, forinden en iværksætter lægger sig fast på de selskabsretlige rammer for virksomheden.


For så vidt angår allerede eksisterende selskabers etablering af datterselskaber, vil nedsættelsen af minimumskapitalen næppe i praksis have den store betydning, da der koncerninternt ofte anvendes cash pool-ordninger eller lignende.


Generelt gælder det, at virksomheder som følge af den påtænkte nedsættelse af minimumskapitalen for anpartsselskaber og den påtænkte nye selskabstype nævnt nedenfor under punkt 3 bør have øget fokus på medkontrahenters kreditværdighed. 

 

Ikke længere mulighed for at stifte S.M.B.A.-selskaber

I henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er der i dag mulighed for at anvende en selskabsform, der betegnes som S.M.B.A. (selskab med begrænset ansvar). Selskabsformen er i vidt omfang ikke lovreguleret. Der kan i praksis konstateres en højere andel af S.M.B.A. selskaber, der går konkurs, sammenlignet med andre selskabsformer.


Der er på den baggrund i udkastet til lovforslaget lagt op til, at der ikke efter 1. januar 2014 kan stiftes nye S.M.B.A.-selskaber. S.M.B.A.-selskaber, der er stiftet inden 1. januar 2014, kan videreføres efter denne dato.

Selskabsformen S.M.B.A. indebærer efter vores vurdering ikke samlet set nogen fordele frem for andre selskabsformer. Vi forventer således ikke, at vinduet for stiftelse af S.M.B.A.-selskaber frem til 1. januar 2014 vil medføre en stigning i antallet af registrerede S.M.B.A.-selskaber.


Iværksætterselskabet

Som nævnt ovenfor under punkt 1 nedsættes minimumskapitalkravet for anpartsselskaber generelt fra kr. 80.000 til kr. 50.000.


Samtidig åbnes der op for, at der kan stiftes en særlig type anpartsselskab med en initial selskabskapital på ned til kr. 1. Et sådant selskab kaldes et iværksætterselskab, forkortet IVS.


Et iværksætterselskab kan i henhold til udkast til lovforslag kun stiftes ved kontant indskud af selskabskapitalen. Herved afskæres muligheden for at benytte muligheden for at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse fra personligt drevet virksomhed til et iværksætterselskab.


Iværksætterselskabet er netop særligt relevant for det segment, hvor det er relevant at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. Efter vores vurdering er kravet om kontant indskud af selskabskapitalen derfor ikke hensigtsmæssigt. Ved indskud af aktiver eller en eksisterende virksomhed ville den fornødne betryggelse for selskabskapitalens indbetaling kunne opnås gennem revisors vurderingsberetning.


Samtidig med at der i Selskabsloven gives mulighed for at etablere et IVS-selskab med en selskabskapital på kr. 1, indføres der i Årsregnskabsloven en konsolideringsmekanisme for sådanne selskaber.


Det bliver således et krav, at iværksætterselskaber henlægger 25 % af årets overskud til en bunden reserve, der ikke kan anvendes til udlodning af udbytte eller dækning af underskud. Kravet om henlæggelse af en del af overskuddet til en bunden reserve gælder kun, indtil selskabskapitalen med tillæg af den bundne reserve udgør kr. 50.000.


Herved sikres, at iværksætterselskaber, der løbende genererer et overskud, med tiden opnår en kapitalstruktur, herunder minimumskapital, der svarer til anpartsselskabets kapitalstruktur.


Når iværksætterselskabet er tilstrækkeligt konsolideret, dvs. har en selskabskapital og egenkapital på mindst kr. 50.000, kan selskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab.


Det kan umiddelbart virke attraktivt at stifte et iværksætterselskab som rammen for en ny virksomhed, idet der herved kan opnås en ansvarsbegrænsning qua kapitalselskabsformen uden nogen umiddelbar pengebinding. Det er dog vigtigt, at de skattemæssige aspekter af virksomhedsetableringen overvejes forinden selskabsetableringen, idet det efter omstændighederne skattemæssigt kan være mere hensigtsmæssigt at drive virksomheden i personligt regi eller i et partnerselskab.

Selvom betegnelsen iværksætterselskab indikerer et specifikt formål, er der ikke begrænsninger i, hvem der kan stifte et iværksætterselskab eller hvilket formål selskabet kan have. Det kan ikke udelukkes, at det i sig selv kan opfattes som attraktivt at anvende iværksætterselskabsformen som et signal om, at der er tale om en ambitiøs og driftig virksomhed. Man bør dog samtidig være opmærksom på, at medkontrahenter får et signal om, at der er tale om et selskab med begrænset kapitalbinding.


Som nævnt ovenfor under punkt 1 bør medkontrahenter netop være særligt opmærksomme på, at et iværksætterselskab typisk ikke er velkonsolideret.


Ansvarsmæssigt vil der gælde de samme regler for et iværksætterselskab som for andre selskaber. Som følge af den typisk begrænsede egenkapital i et iværksætterselskab, bør ledelsen derfor have særligt fokus på, at beslutninger træffes på et forsvarligt grundlag, således at selskabets interessenter, herunder kreditorer og långivere, ikke påføres tab.


Iværksætterselskabsmodellen er udarbejdet med inspiration fra Tyskland, hvor en lignende selskabsform har haft succes de seneste år.

 

Selskabsstiftelser med rullende kapital

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at et selskab A, der er stiftet ved kontantindskud, ikke må benytte selskabskapitalen til stiftelse af selskab B, hvorefter selskab B benytter selskabskapitalen til stiftelse af selskab C og så fremdeles. Dog accepteres det, at den samme selskabskapital kan anvendes til at etablere en traditionel holding-struktur med både holding- og driftsselskab.

Med henblik på Erhvervsstyrelsens mulighed for at påse, at indbetaling er sket, udvides Erhvervsstyrelsens adgang til at kræve fornødne oplysninger i medfør af Selskabslovens § 17 til også at omfatte oplysninger relateret til om kapitalgrundlaget er til stede.

 

Grænseoverskridende flytning af hjemsted
Det har i en årrække været muligt at gennemføre en grænseoverskridende flytning af et selskabs hjemsted. Det har dog hidtil været nødvendigt at gennemføre den grænseoverskridende flytning som en grænseoverskridende fusion.


EU Domstolen fastslog den 12. juli 2012 i sag C-378/10 Vale, at hvis en medlemsstat tillader nationale omdannelser, skal den også give selskaber i andre medlemslande adgang til omdannelse og dermed til grænseoverskridende flytning af hjemsted.


På den baggrund indeholder udkastet til ændringsloven en lang række bestemmelser om processen ved grænseoverskridende flytning af hjemsted – både for så vidt angår indflyttende og udflyttende selskaber.


Isoleret set vil de nye regler næppe medføre en øget selskabsmobilitet i Europa, idet det som overfor angivet reelt hidtil har været muligt via en grænseoverskridende fusion at opnå samme resultat.


Sideløbende med den selskabsretlige åbning for grænseoverskridende flytning af hjemsted, har spørgsmålet om de skattemæssige konsekvenser af en grænseoverskridende flytning af hjemsted været genstand for en række sager ved EU Domstolen.


Det kan ikke udelukkes, at den samlede udvikling på skatte- og selskabsområdet i de kommende år vil føre til, at selskaber i øget omfang vil flytte rundt i Europa med henblik på at opnå de bedste vilkår kommercielt, selskabsretligt, skattemæssigt og i øvrigt i forhold til rekruttering, sprog, innovation osv.

 

Mulighed for delvis indbetaling af overkurs i anpartsselskaber

Det er under den gældende Selskabslov et krav, at en eventuel overkurs indbetales fuldt ud uanset om selskabskapitalen i øvrigt kun indbetales delvist.

Med udkastet foreslås indført mulighed for, at man i anpartsselskaber kan nøjes med at indbetale 25 % af en eventuel kontant overkurs ved stiftelser og kapitalforhøjelser. Der vil fortsat være krav om indbetaling af hele overkursen i tilfælde af apportindskud.

 

Mulighed for at undlade åbningsbalance ved indskud af bestemmende post kapitalandele

Hvis der indskydes en bestemmende post kapitalandele i forbindelse med stiftelser eller kapitalforhøjelser, kræver Selskabsloven i dag, at der udarbejdes en åbningsbalance.


Dette krav foreslås ophævet, idet der dog også efter udkastet vil være krav om en åbningsbalance ved indskud af en bestående virksomhed. Ligeledes vil der ikke vær krav om en balance, hvis der apportudloddes en bestemmende post kapitalandele, mens et sådant krav fortsat vil være gældende, hvis der udloddes en bestående virksomhed.

 

Stiftelse med tilbagevirkende kraft

Efter Selskabsloven kan et selskab stiftes med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab.


Denne mulighed foreslås udvidet til også at omfatte en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, uanset at denne anden virksomhed ikke er et kapitalselskab omfattet af selskabsloven.

 

Indretning af ejerbogen

Aktier og anparter skal efter Selskabsloven indføres i ejerbogen i numerisk rækkefølge. Udkastet lægger op til, at dette krav ophæves, ligesom det præciseres, hvilke oplysninger ejerbogen skal indeholde. Dette giver mulighed for, at ejerbogen kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde, der tydeligere viser den enkelte kapitalejers aktier eller anparter.

 

Mulighed for at gennemføre tvangsindløsning hurtigere

Efter de gældende regler kan tvangsindløsning af minoritetskapitalejere tage fire måneder eller længere, såfremt ikke alle frivilligt overdrager deres kapitalandele til den indløsende kapitalejer. Dette kan opleves som uhensigtsmæssigt, da de pågældende bevarer deres rettigheder som aktionærer i hele denne periode, uanset at det står klart, at de under alle omstændigheder vil blive tvangsindløst ved udløbet af perioden.


Udkastet lægger op til at forkorte denne periode til ca. fire uger. 

 

Ophævelse af krav om fremlæggelse af skriftlig fuldmagt

En fuldmægtig skal på generalforsamlingen kunne fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Dette krav opleves især som uhensigtsmæssigt for udenlandske kapitalejere. 


Med udkastet foreslås dette krav derfor ophævet, idet fuldmægtigen dog fortsat i fornødent omfang vil skulle kunne dokumentere, at denne er bemyndiget til at handle på vegne af fuldmagtsgiver.

 

Fuldmagt til ledelsen

Med hensyn til fuldmagter til selskabets ledelse foreslås yderligere fleksibilitet i form af ophævelse af kravet om, at fuldmagt til kapitalselskabets ledelse ikke kan gives for længere tid end 12 måneder og skal gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.


Dette skal ses i sammenhæng med, at en fuldmagtsgiver til enhver tid kan tilbagekalde en sådan meddelt fuldmagt.

 

Spaltning og fusion

Hvis en kreditorerklæring er negativ i forbindelse med en spaltning eller fusion, vil dette efter de gældende regler forlænge processen med op til ca. otte uger. Denne periode foreslås reduceret til ca. fire uger.

 

Tilmelding til generalforsamlinger

Efter de gældende regler skal ikke-børsnoterede selskaber, der ønsker at fastsætte en frist for kapitalejernes tilmelding til generalforsamlinger mv. anvende samme regler som børsnoterede selskaber, herunder fastsætte en registreringsdato.


Høringsudkastet lægger op til at lempe disse regler, således at ikke-børsnoterede selskaber kan vælge mellem at fastsætte en tilmeldingsfrist, en registreringsdato eller begge dele.

---o0o---

 

Udkastet til ændringsloven er i øjeblikket i høring. Høringsfristen er den 25. januar 2013. Det er vores forventning, at lovforslaget vil blive fremsat kort tid efter høringsfristens udløb. Der vil givet komme en række justeringer af lovforslaget på baggrund af høringssvarene, men de store linjer i udkast til ændringsloven forventes gennemført.


Ændringsloven forventes vedtaget af folketinget inden sommerferien 2013. Erhvervsministeren fastlægger det endelige ikrafttrædelsestidspunkt.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om overstående, er du velkommen til at kontakte partner Christian B. Guldmann (cbg@mwblaw.dk) eller advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.