CIBOR og CITA

Dato 2 nov. 2012
Download PDF version PDF

 

Indledning

På baggrund af de seneste måneders offentlige kritik af CIBOR har Erhvervs– og Vækstministeren den 4. september 2012 offentliggjort en redegørelse herom (herefter ”Redegørelsen”). I denne foreslås tre initiativer, der skal genskabe tilliden til referencerentesystemet.

 

CIBOR

CIBOR er en forkortelse for ”Copenhagen Interbank Offered Rate”. CIBOR blev indført i 1988 og har siden fungeret som referencerente for rentesatsen på visse usikrede lånetyper rettet mod virksomheder og privatpersoner. CIBOR beregnes på basis af indberetninger fra visse banker, betegnet CIBOR-stillere. Indberetningerne angiver, til hvilken rentesats et pengeinstitut er villig til at låne penge ud, i en periode på maksimalt 12 måneder til en anden bank, der ud fra de givne markedsforhold vurderes til at være en af de mest kreditværdige. Der indhentes dagligt nye indberetninger af Finansrådet, som offentliggøres på Finansrådets hjemmeside. Indberetningerne stammer fra Danske Bank, Deutsche Bank, Jyske Bank, Nordea Bank, Nykredit Bank, Spar Nord Bank og Sydbank. Ingen af bankerne er forpligtet til at stille likviditet til rådighed på sin i indberetningen anførte rentesats.

 

CITA - den markedsbaserede referencerente

Første initiativ i Redegørelsen er etablering af en markedsbaseret referencerente. Kritikken af CIBOR har særligt drejet sig om, at rentesatsen blev beregnet ved et skøn af CIBOR-stillerne. Dermed var der risiko for manipulation med CIBOR. Denne svaghed vil Erhvervs- og Vækstministeriet gøre op med ved at etablere en ny referencerente baseret på faktiske markedshandler, ”CITA”.

 

CITA er en forkortelse for ”Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average”.  CITA-renten baseres på det faktiske kroneudlån af dag-til-dag-renten på pengemarkedet. Den konkrete beregning sker ved, at et varierende antal pengeinstitutter indberetter gårsdagens faktiske omsætning og den vægtede gennemsnitsrente, som Nationalbanken derefter beregner en samlede omsætningsvægtede gennemsnitsrente af. CITA-renten offentliggøres dagligt af Nationalbanken.


Betydning for bankkunderne

Erhvervs- og Vækstministeriet har sammen med Finansrådet indgået aftale om indførelse af CITA-renten fra 1. januar 2013. Aftalen fastslår, at bankerne senest den 1. juli 2013 skal være parate til at tilbyde udlån baseret på CITA-renten. Dertil skal eksisterende kunder med CIBOR-baserede låneaftaler tilbydes omlægning til et CITA-baseret lån. Det er dog udmeldt fra visse banker, at kunderne selv skal betale for CITA-omlægningen, fordi det gamle CIBOR-baserede lån skal indfris, før det nye CITA-baserede lån kan stiftes.

 

Endvidere er der mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Realkreditforeningen samt Realkreditrådet indgået aftale om, at Realkreditinstitutterne senest fra 1. januar 2014 også skal kunne tilbyde kunder CITA-baserede realkreditlån, hvis realkreditinstituttet sædvanligvis tilbyder pengemarkedsrelaterede realkreditlån. Dertil vil eksisterende kunder med CIBOR-baserede realkreditlån blive tilbudt omlægning til CITA-baserede realkreditlån.

 

Offentligt tilsyn med referencerenter

Hidtil har det ikke være muligt for Finanstilsynet at føre tilsyn med referencerenterne. Erhvervs- og Vækstministeren vil derfor gennemføre en lovændring, der etablerer et offentligt tilsyn − under Finanstilsynet − af relevante referencerenter. Finanstilsynet skal føre tilsyn med fastsættelsen af aktuelle relevante referencerenter, heriblandt CIBOR, CITA og SWAP, men kan udvides, såfremt der opstår nye former for referencerenter.

 

Finanstilsynet skal sikre referencerenters redelighed, som bankerne hidtil selv har ført kontrol med.

 

Gennemgang af bankernes interne materiale

For at kunne udføre et effektivt tilsyn med disse referencerenter udarbejdes der et lovforslag, som vil give Finanstilsynet mulighed for at indhente og gennemgå internt relevant materiale i bankerne. Det nævnes i Redegørelsen, at relevant materiale eksempelvis omfatter logbøger, revisionsrapporter, interne notater og e-mails. Finanstilsynets udstrakte beføjelser skal sikre en effektiv fremtidig kontrol, men samtidig også give Finanstilsynet en reel mulighed for at undersøge forholdene omkring CIBOR frem til i dag. Finanstilsynets arbejde vil være underlagt de gældende regler om tavshedspligt, men kan dog i yderste konsekvens medføre anmeldelse til Konkurrencestyrelsen og/eller politiet.

 

Endvidere fremgår det af Redegørelsen, at Finanstilsynet skal udstyres med sanktionsbeføjelser, der kan sikre, at bankerne overholder retningslinjer for god styring af referencerenterne. I Redegørelsen nævnes, at Finanstilsynet skal have mulighed for at udstede påbud til bankerne om ændringer i deres rammer for indberetning til referencerenter, hvis det findes nødvendigt for at sikre, at indberetninger sker på et betryggende grundlag.


 

Hvis du har spørgsmål om referencerenter eller almindelig finansiel regulering, er du velkommen til at kontakte advokat Claus Molbech Bendtsen (cmb@mwblaw.dk), advokatfuldmægtig Ted Rosenbaum (tro@mwblaw.dk) eller trainee Rasmus Albrechtsen (ral@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.