Fælles EU-regler om shortselling fra 1. november 2012

Dato 8 okt. 2012
Download PDF version PDF

 

Europaparlamentet og det Europæiske Råd har vedtaget et fælles regelsæt til regulering af shortselling (Forordning 236/2012 – om short selling og visse andre aspekter af credit default swaps af 14. marts 2012). Forordningen træder i kraft 1. november 2012 og suppleres af tekniske standarder udarbejdet af ESMA (ESMA/2012/263 – endelig rapport af 19. april 2012).


De omfattede finansielle instrumenter

Forordningen finder anvendelse på følgende finansielle instrumenter:

  • Værdipapirer
  • Pengemarkedsinstrumenter
  • Andele i institutter for kollektiv investering
  • Derivataftaler
  • Finansielle differencekontrakter
  • Gældsinstrumenter udstedt af en medlemsstat eller af Den europæiske Union

Indførelse af et totalforbud mod ”naked short”

Med den nye forordning indføres der et totalforbud mod den såkaldte ”naked short”. Heri ligger, at shortselling fremover alene er tilladt, hvis (i) aktierne enten på forhånd er lånt, (ii) der på forhånd er indgået en bindende aftale om at låne aktierne på et senere tidspunkt, eller (iii) der er indgået en aftale med tredjemand i henhold til lokaliseringsreglen, jf. herom straks nedenfor.


Lokaliseringsreglen

For i højere grad at sikre, at clearing og afvikling sker til tiden, er der indført en lokaliseringsregel. Kravene til indgåelse af aftale med tredjemand i henhold til lokaliseringsreglen er overholdt, hvis følgende to betingelser er opfyldt.

  • mægler har bekræftet, at aktierne er lokaliseret, og
  • clearing og afvikling med rimelighed kan forventes at ske til aftalt tid.

Lokaliseringsreglen kan anvendes på tre måder. For det første ved, at en mægler lokaliserer aktierne, og at han som minimum har reserveret dem. Den anden måde benyttes ved daytrading, hvor det skal oplyses, at intentionen er daytrading. Mægleren har herefter to muligheder. Enten skal mægleren bekræfte, at aktierne er lette at låne eller købe på markedet, eller også skal det pågældende antal aktier lægges til side. Den tredje måde benyttes ved likvide aktier, hvor mægleren skal bekræfte, at aktierne er lette at låne eller købe på markedet, eller at han har lagt dem til side. Værdipapirhandleren forpligter sig til at observere markedet, og viser det sig, at han risikerer ikke at kunne købe eller låne aktierne, skal han give instruktion til mægleren om at købe eller låne den nødvendige mængde aktier for dermed at sikre clearing og afvikling til tiden.


Mægleren skal være en separat juridisk enhed i forhold til værdipapirhandleren. Derudover skal mægleren kunne bevise sin deltagelse i styringen af at låne og købe aktierne, hans evne til at levere aktierne samt et statistisk bevis herfor.


Regler om dækningskøb og dagbøder

I tilfælde af, at en fysisk eller juridisk person ikke kan levere de pågældende aktier inden for fire bankdage, efter afviklingen forfaldt, er der indført procedurer for dækningskøb. Værdipapirhandleren forpligtes herefter til at dække aktieudlånerens tab samt et yderligere beløb til aktieudlåneren. Yderligere forpligtes værdipapirhandleren til at betale dagbøder, indtil levering sker.

 

Nye oplysningsforpligtelser

Juridiske eller fysiske personer, der har en kort nettoposition i den udstedte aktiekapital, skal underrette Finanstilsynet, når den pågældende position når eller falder under en procentdel, der svarer til 0,2 % og hver 0,1 % derudover af den udstedte aktiekapital. Yderligere skal der ske offentliggørelse af korte positioner i aktier svarende til 0,5 % af den udstedte aktiekapital i det pågældende selskab og hver 0,1 % derover. Offentliggørelse skal ske via Finanstilsynets hjemmeside, der samtidig skal give adgang til historiske data.

 

Market makere kan undtages fra de nye regler

Den nye forordning indeholder mulighed for, at market makere kan undgå at blive pålagt krav vedrørende deres market making-aktiviteter, hvis kravet kan medføre en alvorlig begrænsning i deres funktion og evne til at skabe likviditet. Det betyder, at market makere bl.a. har mulighed for ikke at blive pålagt at skulle meddele Finanstilsynet om betydelige korte positioner i aktier eller statsobligationer eller at offentliggøre disse.


For at market makere kan undtages fra de nye regler, er det en betingelse, at anmeldelse til Finanstilsynet er modtaget senest 30 dage, før det påregnes, at undtagelsen skal anvendes. Derudover skal Finanstilsynet ud fra de indsendte oplysninger være i stand til at identificere, hvilke instrumenter fritagelsen vedrører. Ydermere skal market makere oplyse, hvorvidt eventuelle korte positioner i de pågældende instrumenter forventes at kunne holdes inden for de fastlagte tærskler, der ellers uden fritagelsen ville have udløst en meddelelsespligt og eventuel offentliggørelse. Det har været muligt at indsende en anmeldelse om fritagelse for de nye regler til Finanstilsynet siden den 3. september 2012.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om overstående, er du velkommen til at kontakte partner, advokat David Moalem (dam@mwblaw.dk), advokat Christian R. J. Nielsen (crn@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Mette Wigand Bode (mbo@mwblaw.dk).



Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.