Innovative løsninger løfter advokatrådgiver

Dato 6 sep. 2012
Download PDF version PDF

 

Økonomisk Ugebrev (www.ugebrev.dk) offentliggør hvert år en analyse af aktørerne på den danske Corporate Finance scene, herunder advokatfirmaerne.


Under titlen ”Innovative løsninger løfter advokatrådgiver” interviewes managing partner Dan Moalem som den eneste i temaets afsnit om advokatmarkedet om Moalem Weitemeyer Bendtsens fremgang og markedsandele. Moalem Weitemeyer Bendtsen rangeres som det 6. mest aktive M&A-advokatfirma i Danmark – til trods for at Moalem Weitemeyer Bendtsen er mindre end 1/20-del så stor som dets primære konkurrenter.


I relation til firmaets høje krav til faglighed og opgavetyper udtaler Dan Moalem: "Vi synes ikke, at det gør noget, at man kan tænke sig om. Man kan sammenligne os med et specialiseret privathospital. Vi laver kun de komplekse operationer, det gør man også på Rigshospitalet, men vi laver bare ikke andet hos os”.


Ligeledes udtaler Dan Moalem om firmaets fokusering på samhørighed og særlige kultur: ”Vi lægger meget vægt på et partnerkoncept, hvor vi spiller meget sammen, og det kræver en helt særlig kultur og medarbejdertype, som kun giver grundlag for en grow-slow strategi”.


Artiklen anerkender Moalem Weitemeyer Bendtsens erobring af markedsandele til trods for, at det samlede M&A-marked de seneste år har været mindre end halvt så stort som for 6-7 år siden. Således slår artiklen fast, at meget tyder på, at "nye" spillere som Moalem Weitemeyer Bendtsen har formået at forny sig i forhold til de "gamle" etablerede aktører.


Moalem Weitemeyer Bendtsen er glade for anerkendelsen i Økonomisk Ugebrev, og vi ser Økonomisk Ugebrevs analyse som en bekræftelse på, at vores specialiserede forretningsmodel og fokus på medarbejdersamhørighed anerkendes.


Hele interviewet og analysen kan læses på www.ugebrev.dk. Økonomisk Ugebrev anerkendes som et Danmarks mest førende journalistiske tidsskrifter indenfor bl.a. Corporate Finance.


 

Har du spørgsmål til ovenstående eller interviewet, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) el. +45 30 37 96 10.