Indførelse af "investeringsfonde" og "SIKAV'er"

Dato 27 jun. 2012
Download PDF version PDF

 

Indledning

Den 31. maj 2012 vedtog Folketinget et lovforslag om ændring af lov om investeringsforeninger mv. (herefter ”LIS”), der muliggør etablering af danske ”investeringsfonde” (fonds) og ”SIKAV’er” (investeringsselskaber) som et alternativ til investeringsforeninger.


Det vedtagne lovforslag giver mulighed for, at danske investeringsinstitutter (også ”UCITS”) fremover ikke blot vil kunne etableres som investeringsforeninger, men også som en af de nye typer af enheder. Reglerne om investorbeskyttelse, tilladelse, placering mv. bevares, og de gældende regler vil fremover være ens for alle tre typer af investeringsenheder (UCITS-enheder).

 

De væsentligste elementer i lovændringen

Indtil 1. juli 2012 har det i Danmark alene været muligt at etablere UCITS i foreningsform som investeringsforeninger.


De væsentligste elementer i lovforslaget er indførelse af nye regler, der muliggør etablering af investeringsfonde og SIKAV’er.

De nye former for UCITS er omfattet af UCITS-direktivets regler om blandt andet investorbeskyttelse, herunder oplysningskrav, bestemmelser om håndtering af interessekonflikter, årsrapport og revision, emission og indløsning af andele, afvikling samt fusion og spaltning.


Det fremgår endvidere af lovændringen, at Finanstilsynet skal meddele SIKAV’er og investeringsfonde tilladelse, ligesom blandt andet vedtægtsændringer og ændringer i fondsbestemmelser kræver tilsynets godkendelse.


Således kommer reglerne for SIKAV’erne og investeringsfondene i vidt omfang til at svare til de regler, der gælder vedrørende investeringsforeninger. Forslaget sidestiller SIKAV’er og investeringsfonde med investeringsforeninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed.



De juridiske former og disses karakteristika

Selvom investeringsfondene og SIKAV’erne i de fleste henseender sidestilles med investeringsforeningerne, betyder de forskellige juridiske former og disses karakteristika, at der er foreslået nødvendige tilpasninger i regelgrundlaget.


I det følgende beskrives SIKAV’ernes og investeringsfondenes juridiske former og karakteristika kort.

 

SIKAV’er

SIKAV’er er selskaber med en variabel selskabskapital, der løbende kan forhøjes og nedsættes i forbindelse med emission og indløsning. Forslaget indfører dog ikke regler for selskaber med variabel kapital i almindelighed, men alene for de selskaber med variabel kapital, der er omfattet af UCITS-Direktivet, og som dermed er omfattet af LIS.


I SIKAV’er er der begrænset hæftelse for investorerne.


Selskabets bestyrelse skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen. Investorernes beslutninger vedrørende selskabet træffes på generalforsamlingen.


Lovens grundlæggende krav til SIKAV’erne er, at de har en kapital, der varierer afhængigt af de emissioner og indløsninger af andele, der gennemføres. Yderligere stilles der krav om, at SIKAV’erne skal have en minimumselskabskapital.


SIKAV’erne vil kunne organiseres med en eller flere afdelinger, idet hver afdeling som udgangspunkt kun hæfter for sine egne forpligtelser og for sin andel af fællesomkostningerne.


Investeringsfonde

Investeringsfondene vil være særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder. Formuen i investeringsfondene ejes kollektivt af investorerne.


Investeringsfondene vil alene kunne etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Det vil derfor være investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træffer beslutningerne vedrørende investeringsfonden.


Investeringsfonde kan organiseres med én eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelserne herom. Afdelingerne i investeringsfondene kan påtage sig forpligtelser svarende til afdelinger i investeringsforeninger. Det er dog investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der på vegne af investeringsfonden påtager sig forpligtelser, da investeringsfonde ikke har en ledelse eller ansatte. Hvor lovgivningen pålægger investeringsfonde eller deres afdelinger pligter, vil det således påhvile investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, som administrerer fonden, at leve op til disse pligter på investeringsfondenes vegne.



Lovforslagets konsekvenser

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2012, og det vil herefter give de danske investeringsforvaltningsselskaber mulighed for at udbyde andele i SIKAV’er og investeringsfonde til investorer her i landet og i andre EU- og EØS-lande. Lovændringen forventes således at gøre de danske investeringsforvaltningsselskaber mere konkurrencedygtige.


Endvidere er det forventet, at lovændringen give større fleksibilitet med hensyn til den måde, som de danske UCITS/investeringsinstitutter vil kunne organiseres på, samtidig med at eksisterende regler om blandt andet investorbeskyttelse bevares.


 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat David Moalem (dam@mwblaw.dk), advokatfuldmægtig Maria Thomsen (mth@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Ted Rosenbaum (tro@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser