”Udviklingspakken" nu på plads (Bankpakke V)

Dato 2 mar. 2012
Download PDF version PDF

 

Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt ’Udviklingspakke’. Udviklingspakken skal forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, idet denne er blevet dårligere i forbindelse med finanskrisen. Hovedindholdet af aftalen, der vil skulle implementeres ved egentlig regulering, er som følger:

 

Oversigt over tiltagene

 

Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

 

1.    Opsplitningen af FIH-Koncernen, hvorved ejendomsporteføljen overdrages til Finansiel Stabilitet A/S. Modellen skaber præcedens for Finansiel Stabilitets muligheder for at håndtere lignende situationer.


2.    Oprettelse af et Landbrugsfinansieringsinstitut (herefter ”LFI”).


3.    Styrkelse af vækst- og eksportfinansiering.


Ad 1) Opsplitningen af FIH-Koncernen


Baggrund

FIH fik i 2009 og 2010 individuelle statsgaranterede lån på i alt 42 milliarder kroner. Disse lån forfalder i 2012 og 2013. For at skaffe likvider til at kunne indfri disse lån har FIH afviklet en række udlån med deraf afledte konkurser til følge. For at undgå negative afsmittende effekter af disse afviklinger har Staten og FIH forhandlet om mulige løsninger.

 

Salg

Drøftelserne mundede ud i en model, hvor Staten ved Finansiel Stabilitet A/S overtager FIH’s ejendomsportefølje på 16 milliarder kroner. FIH udskiller ejendomsporteføljerne til et særskilt selskab, hvorefter dette selskab sælges til Finansiel Stabilitet A/S til markedsværdi.


Likvidation/afvikling

Det er et vilkår i aftalen, at det nye selskab som udgangspunkt skal likvideres eller afhændes pr. 31. december 2016. Alle aktiver, der ikke forinden er afviklet, vil blive solgt i en åben og transparent proces.


Risiko

Finansiel Stabilitet A/S får i forbindelse med afvikling/salg af det nye selskab tilbagebetaling af den købesum, som Finansiel Stabilitet har betalt for ejendomsselskabet, inklusiv eventuelle kapitalindskud. FIH har afgivet en ubegrænset tabskaution til sikkerhed for Statens tab i tilfælde af, at aktiviteterne bliver afviklet med et underskud for Finansiel Stabilitet A/S.

 

Såfremt afhændelsen af aktiviteterne giver overskud, er det aftalt, at Staten får 25 % af det eventuelle overskud.


Præcedensvirkning

Andre pengeinstitutter vil kunne anvende samme model. Modellen vil være tilgængelig for andre pengeinstitutter på en såkaldt ’case-by-case’-basis. Pengeinstitutterne skal være i samme situation som FIH og blandt andet være i stand til at afgive en ubegrænset tabskaution.


Bankpakke IV revideres således, at et konkret pengeinstitut (Bank A), der er udfordret på likviditeten og har en mulig fusionspart (Bank B), som imidlertid ikke er i stand til at håndtere likvidationsudfordringen, kan anvende modellen. FIH-modellen giver mulighed for, at Bank A overdrager de dårlige engagementer til Finansiel Stabilitet A/S med henblik på afvikling og herefter overtages af Bank B, der stiller tabskaution for Finansiel Stabilitet A/S.


Ad 2) Etablering af et landbrugsfinansieringsinstitut (LFI)

 

Baggrund

Forligsparterne vurderer, at landbruget i dag har vanskeligt ved at opnå finansiering. Dertil kommer, at Finansiel Stabilitet A/S ikke har kunnet afsætte overtagne, levedygtige landbrug til andre pengeinstitutter. 

 

Formål

Derfor oprettes et landbrugsfinansieringsinstitut. LFI skal yde anlægsfinansiering til landbrug for effektive driftsledere og nye unge landmænd. LFI skal ikke yde driftsfinansiering, der fortsat skal ydes af pengeinstitutterne.

 

Midler

Landbrugsengagementerne, som LFI vurderer er levedygtige, skal overtages fra Finansiel Stabilitet A/S og andre pengeinstitutter. Landbrugsengagementer overdrages kun, hvis den pågældende landmand og dennes pengeinstitut er enige herom.

 

LFI’s basiskapital skal være på ca. 300 millioner kroner.


Det er hensigten, at LFI skal etableres hurtigst muligt.


Konsekvenser

Reglerne for LFI er endnu ikke fastlagt, men det må ud fra LFI’s formål antages, at det nu bliver lettere for landmændene at opnå anlægsfinansiering.

 

Ad 3) Vækst og eksportfinansiering

 

Initiativet består af flere mindre indsatsområder, som beskrives i det følgende:

 

Udvidelse af Eksportlåneordningen

Der blev i 2007 i forbindelse med kreditpakken indført en eksportlåneordning under Eksport Kredit Fonden (herefter ”EKF”). Formålet var at understøtte danske virksomheders internationale konkurrenceevne og at gavne dansk eksport i lyset af den økonomiske krise. Finansloven for 2012 bestemmer, at der kan ansøges om lån indtil udgangen af 2015.


Eksportlånefonden har hidtil haft en lånefacilitet på 20 milliarder kroner, men denne udvides nu med yderligere 15 milliarder kroner, således at Eksportlåneordningen i alt råder over 35 milliarder kroner.

 

Kapitalbåndet for EKF fastholdes for fortsat at understøtte eksport

EKF udsteder garantier for danske eksportforretninger, og det samlede engagement var ved udgangen af 2011 på ca. 65 milliarder kroner. For at imødegå, at EKF skulle afvise danske eksportvirksomheder på grund af kapitaldækningskravet, blev det i 2010 besluttet midlertidigt at reducere kravet til den fri egenkapitals andel af det samlede korrigerede garantiansvar - kapitalbåndet - hvorefter det langsomt optrappes igen. Se figuren nedenfor.

 

 

 

Udviklingspakken fastfryser kapitalbåndet på 2012-niveau indtil 2015, således at EKF har flere midler til at stille garantier for, end der ellers ville være, såfremt den hidtidige tidsplan var fulgt.


Initiativet gennemføres ved aktstykke fra Finansudvalget, men indebærer ikke flere udgifter for Staten.


Styrkelse af vækstkautionsordningen med godt 550 millioner kroner

Vækstkaution er en garanti for pengeinstitutters udlån til små og mellemstore virksomheder, som dækker 75 % af tab på finansiering på op til 10 millioner kroner og 65 % af yderligere finansiering på op til 25 millioner kroner. Alle erhverv har adgang til vækstkautionsordningen.


Udviklingspakken afsætter yderligere 80 millioner kroner til dækning af tab på vækstkautioner. De øgede vækstkautioner vil understøtte lån til forretningsudvikling med yderligere godt 550 millioner kroner.

 

Udviklingspakken lægger op til, at de nye midler skal være målrettet små vækstkautioner, hvor det aktuelle behov i øjeblikket er størst.

 

Vækstfonden gives mulighed for at udbyde ansvarlig lånekapital inden for en ramme på 500 millioner kroner

Udviklingspakken etablerer en ny ordning, hvor Vækstfonden får mulighed for at udstede ansvarlige lån til små og mellemstore virksomheder inden for en ramme på 500 millioner kroner. Virksomhederne, der modtager ansvarlige lån, skal samtidig have andre lån fra finansielle institutter på mindst samme beløb.


Der vil ikke blive stillet sikkerhed for de ansvarlige lån, hvorfor der i stedet stilles høje krav til virksomhederne, deres produkters modenhed samt selskabernes ledelse. Lånerenten vil endvidere være relativ høj – rentesatsen er ikke fastlagt endnu.

 

Ordningen skal indføres ved en lovændring, som også vil beskrive de nærmere betingelser for at udbyde ansvarlig lånekapital.

 

Inddragelse af pensionsinstitutterne i finansieringen af små og mellemstore virksomheder

Forligsparterne anfører, at finanskrisen og den strammere regulering af bankerne betyder, at bankerne har strammet op på kreditgivningen. Derfor vil forligsparterne supplere bankernes finansiering til små og mellemstore virksomheder med nye finansieringsinstrumenter gennem offentlig-private partnerskaber (herefter ”OPP”). I OPP samarbejder offentlige myndigheder med private aktører for at udnytte begge parters kompetencer bedst muligt. Forligsparterne angiver ikke konkrette forslag til OPP i denne sammenhæng.

 

Udviklingspakken bestemmer herefter, at der skal nedsættes et udvalg for at undersøge og udvikle de nye finansieringsinstrumenter. Udvalget skal aflægge rapport i efteråret 2012.


 

Hvis du har spørgsmål om Udviklingspakken og finansiering generelt eller ønsker yderligere information om ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Christoffer Galbo (cga@mwblaw.dk), advokat Henrik Syskind Pedersen (hsp@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Ted Rosenbaum (tro@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.