Godtgørelse for overtrædelse af Arbejdstidslovens 48-timersregel

Dato 28 feb. 2012
Download PDF version PDF

 

Østre landsret afsagde den 21. november 2011 dom i en sag vedrørende overtrædelse af Arbejdstidslovens § 4. Medarbejderen havde i en periode på over 4 måneder haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 48 timer, og Østre Landsret tilkendte derfor medarbejderen en godtgørelse på kr. 20.000.


Fakta

Medarbejderen arbejdede i en virksomhed, der beskæftigede sig med landbrug og drift af maskinstation. Medarbejderen stod blandt andet for halmkørslen i virksomheden og overtog i juli 2008 søndagshalmkørslen, som arbejdsgiveren indtil da selv havde forestået.


Medarbejderen tilrettelagde selv sit arbejde og henlagde i løbet af sommeren 2008 også andet kørearbejde til weekenderne, idet han selv skønnede, at der var mindre trafik i weekenderne.


Parterne var under sagen enige om, at Medarbejderen selv havde valgt at henlægge arbejdsopgaverne til weekenden, og at arbejdsgiveren ikke modsatte sig dette, uanset at Medarbejderen derved kom til at arbejde udover sin almindelige arbejdstid.


Parterne var endvidere enige om, at Medarbejderen i perioden fra den 28. juli 2008 til 20. november 2008, en periode på i alt 4 måneder og 3 dage, arbejdede gennemsnitligt 59,38 timer ugentligt, og blev aflønnet på timebasis i overensstemmelse hermed.


Det juridiske grundlag

Arbejdstidsloven er en gennemførelse af EU’s arbejdstidsdirektiv 2003/88/EF. Arbejdstidsloven finder anvendelse for lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomster eller særlig lovgivning, som minimum er sikret de rettigheder, som direktivet foreskriver, jf. lovens § 1, stk. 1 og stk. 4.


Det følger af lovens § 4, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioder med særlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i beregningen af gennemsnittet.


Overtrædes Arbejdstidslovens § 4, kan lønmodtageren tilkendes godtgørelse, jf. lovens § 8, stk. 1.


Landsrettens afgørelse

Landsretten lagde til grund, at arbejdsgiveren var bekendt med omfanget af Medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid blandt andet henset til, at Medarbejderen i perioden var blevet aflønnet for sin fulde arbejdstid. Landsretten fandt herefter, at arbejdsgiveren var indforstået med, at Medarbejderen udførte de arbejdsopgaver, der var anvist af arbejdsgiveren, i weekenden, desuagtet at Medarbejderen i den omhandlede periode i 2008 derved havde en gennemsnitligt arbejdstid på 59,38 timer om ugen.


Idet Medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid var 59,38 timer ugentligt, og arbejdsgiveren havde været bekendt hermed, fandt Landsretten, at der var sket overtrædelse af Arbejdstidslovens § 4.


Landsretten fastsatte godtgørelsen til kr. 20.000 som følge af, at Medarbejderen havde haft interesse i at udføre samtlige af de arbejdsopgaver, som han rent faktisk udførte, desuagtet at han derved ville få et betydeligt overarbejde, og at ingen af arbejdsopgaverne blev pålagt ham mod hans vilje.


Afgørelsens betydning

Dommen er den tredje landsretsdom inden for få år, der omhandler Arbejdstidslovens regler om en maksimal gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer. Dommen er i tråd med Vestre Landsrets dom fra 2010, hvor Landsretten ligeledes fastslog, at medarbejderen var berettiget til godtgørelse til trods for, at han selv havde haft en interesse i at arbejde i det omfang, det var sket.


Det må på baggrund af denne praksis lægges til grund, at arbejdsgiveren har en pligt at sikre, at overtrædelse af 48-timersreglen i Arbejdstidslovens § 4 ikke sker. Det betyder helt praktisk, at en arbejdsgiver skal sikre, at ingen medarbejdere over en længere periode har en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 48 timer. Overholder arbejdsgiveren ikke denne forpligtelse, vil medarbejderen være berettiget til godtgørelse.


Det må på baggrund af den afsagte dom yderligere udledes, at såfremt medarbejderen frivilligt har påtaget sig arbejdsopgaverne, kan det få indflydelse på godtgørelsens størrelse, men ikke på ansvaret i øvrigt.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Sofie-Amalie Gregaard Brandi (sab@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.