Streng straf for matchfixing til fodboldspiller

Dato 8 feb. 2012
Download PDF version PDF

 

Dansk Boldspil Union’s Disciplinærudvalg har ved en kendelse afsagt den 27. januar 2012 idømt fodboldspilleren Kim Aabech otte spilledages karantæne for at have spillet penge på, at hans hold, Lyngby Boldklub, ville tabe en fodboldkamp til F.C. København i Superligaen i efteråret 2011. Afgørelsen er streng set i lyset af hidtidig praksis på området, hvor sanktionen typisk har været en advarsel.


Sagen kort

Den professionelle fodboldspiller Kim Aabech (herefter ”Fodboldspilleren”) deltog som indskifter for Lyngby Boldklub (herefter ”Lyngby”) den 6. november 2011 i kampen mellem F.C. København og Lyngby i den danske Superliga. Umiddelbart forud for kampen havde Fodboldspilleren hos Danske Spil A/S indgået væddemål fordelt på i alt 13 kuponer á hver kr. 500 (i alt kr. 6.500). Blandt de indgåede væddemål var spil på et nederlag til Lyngby i kampen mod F.C. København. Kampen endte efterfølgende med en 3-0 sejr til F.C. København.


Lyngby blev efter kampen bekendt med, at Fodboldspilleren havde spillet på egen kamp, og orienterede Dansk Boldspil Union (herefter ”DBU”). Fodboldspilleren fastholdte under DBU’s efterforskning af sagen, at alene én af de 13 væddemålskuponer omfattede kampen mellem F.C. København og Lyngby, samt at pågældende væddemål var indgivet på vegne af spillerens bror. Spiludbyderen Danske Spil A/S verificerede imidlertid overfor DBU, at i alt tre af kuponerne indeholdt spil på Lyngby-nederlag til F.C. København.


Fodboldspilleren blev af Lyngby efterfølgende idømt en intern straf på én spilledags karantæne. DBU valgte sideløbende hermed at indlede en disciplinærsag mod Fodboldspilleren for brud på DBU’s egne regler, herunder om matchfixing.


Regelgrundlaget

I medfør af DBU’s Etiske Kodeks er det forbudt for aktive fodboldspillere at spille (bette) på kampe, hvori de selv deltager aktivt eller på anden måde er formel part, uanset om der spilles til spillerens eget holds fordel. Forbuddet følger endvidere af DBU’s Cirkulære nr. 71 og er navnlig begrundet i ønsket om at undgå mistænkeliggørelse af både spilleren selv, hans holdkammerater, hans klub og, ikke mindst, fodboldsporten som helhed.


Det følger endvidere af Love for Dansk Boldspil-Union, at enhver miskrediterende adfærd for fodboldspillet kan sanktioneres.



Matchfixing i fodbold er af DBU defineret som tilfælde, hvori resultatet af en fodboldkamp eller en fodboldkamps begivenheder, f.eks. antallet af hjørnespark eller gule kort, er aftalt på forhånd eller er motiveret af andet end sportslige interesser.


Afhængig af alvorligheden inddeles de forskellige matchfixing-tilfælde i forskellige niveauer: Niveau 1, der omfatter enkelte personers (typisk sportsudøverne selv) spil på et bestemt udfald af en kamp; niveau 2, hvor flere personer i forening spiller på et bestemt udfald; og niveau 3, der involverer større kriminelle syndikater, der eksempelvis via vold, trusler eller bestikkelse påvirker eller forsøger at påvirke spillere, trænere mv. til at sikre et bestemt udfald af en kamp. I Danmark er der indtil videre alene set tilfælde af matchfixing på niveau 1.


Overtrædelser af forbuddet mod matchfixing kan sanktioneres med idømmelse af advarsler, bøder og/eller karantæne i henhold til de nævnte reglementer.


Disciplinærudvalgets kendelse

Disciplinærudvalget vurderede, at der var tale om matchfixing, og matchfixing på niveau 1.


For så vidt angår sagens faktum, fandt Disciplinærudvalget det ikke dokumenteret, at Fodboldspilleren havde placeret væddemålet på vegne af sin bror, således som forklaret af Fodboldspilleren. Disciplinærudvalget fandt heller ikke grundlag for at tilsidesættelse Danske Spils oplysning om, at der var spillet på 3 kuponer med væddemål på egen kamp og ikke kun én således som oplyst af Fodboldspilleren.


Udvalget måtte følgelig konkludere, at Fodboldspilleren havde givet urigtige og/eller ufuldstændige oplysninger overfor DBU, og inddrog dette som en skærpende omstændighed. Udvalget bemærkede endvidere, at Fodboldspilleren tidligere havde deltaget på et af DBU afholdt informationsforedrag om matchfixing og på baggrund heraf var bekendt med ulovligheden i at spille penge på egne kampe.


På den baggrund idømte DBU Fodboldspilleren en samlet straf på otte spilledages karantæne, der blev sammensat af seks dages karantæne for matchfixing og to dages karantæne for afgivelse af urigtige oplysninger.


Kendelsens betydning

Disciplinærudvalgets kendelse er overraskende streng set i lyset af Disciplinærudvalgets afgørelser af 14. december 2011, hvor to danske 2. divisionsspillere blev tildelt en advarsel for en næsten identisk forseelse.


Begrundelsen for den langt strengere straf skal findes i de ændrede regler, der er indført siden de to divisionsspilleres forseelser fandt sted. Udover indførsel i DBU’s Etiske Kodeks er der i den mellemliggende periode tillige blevet indført en bestemmelse om matchfixing i DBU’s Standardspillerkontrakt. Dermed er også klubberne indrømmet mulighed for at lade matchfixing få ansættelsesretlige konsekvenser for de implicerede. Der er dog endnu ikke offentliggjort eksempler på, i hvilket omfang denne mulighed er blevet udnyttet.


Afgørelsen af 27. januar 2012 illustrerer med al tydelighed, at matchfixing, der er egnet til at så tvivl om den helt grundlæggende præmis, nemlig at alle spiller for at vinde, sanktioneres særdeles alvorligt.


Da matchfixing ikke alene har konsekvenser for den enkelte spiller, der forbryder sig mod forbuddet, men også for spillerens klub, er det vores klare anbefaling, at både spillere og klub tager skarpt afstand fra enhver form for matchfixing. Fra klubbens side kunne dette eksempelvis ske gennem løbende og vedvarende orientering om problematikken samt gennem en konsekvent linje overfor eventuelle overtrædelser. DBU’s afgørelse set i lyset af det generelt øgede fokus på matchfixing efterlader for os ingen tvivl om, at også fremtidige overtrædelser af forbuddet vil blive mødt med alvorlige sanktioner, der har konsekvenser både for spiller og klub.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om kendelsen eller anden sportsret, er du velkommen til at kontakte advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Mattias Vilhelm Warnøe Nielsen (mvn@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.