Ægtefællekompensation ved forskel i ægtefællers pensionsopsparing

Dato 31 jan. 2012

 

Østre Landsret afsagde den 22. december 2011 dom i en sag vedrørende krav om fællesskabs- og rimelighedskompensation i forbindelse med udtagning af pensionsordninger på et ægtefælleskifte.  Landsretten fandt, at hustruen var berettiget til en rimelighedskompensation på grund af en stor forskel i ægtefællernes pensionsordninger. Afgørelsen er den første af sin slags i Danmark.

 

Sagen kort

Hustruen gik af hensyn til familien på deltid, da parret fik børn. Da børnene var blevet lidt ældre, foreslog manden hustruen at genoptage et fuldtidsarbejde, men dette afslog hustruen, der ønskede at fortsætte på deltid. Først i 2000 gik hustruen tilbage på fuld tid, og fik først da oprettet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning som en del af ansættelsen.


Efter 28 års ægteskab skulle parterne skilles. På dette tidspunkt havde manden en tjenestemandspension, der omregnet til fri kapital med pensionsudbetaling fra det 65. år med en rentetilskrivning på 3% og efter fradrag af indkomstskat på 37,5% ville have en værdi på kr. 1.247.292. Endvidere havde han en supplerende pensionsordning, som den 31. december 2000 havde en værdi af kr. 186.545. Hustruen havde foretaget pensionsindbetalinger med en samlet værdi af kr. 156.002.


I forbindelse med parternes skilsmisse fremsatte hustruen krav om fællesskabskompensation og rimelighedskompensation på grund af den betydelige forskel i værdien af parternes pensionsrettigheder.

 

Det juridiske grundlag

Udgangspunktet i henhold til retsvirkningsloven er, at hver ægtefælle på skifte i anledning af separation og skilsmisse udtager egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet. Disse pensionsrettigheder skal således ikke deles mellem ægtefællerne.


Som rimelige pensionsordninger anses eksempelvis sædvanlige arbejdsmarkedspensioner, privat etablerede pensionsordninger, når ægtefællen ikke samtidige er omfattet af en pensionsordning som led i en ansættelse, samt pensionsordninger for selvstændige, der må anses for værende rimelige ud fra virksomhedens forhold.


Det gælder dog, at en ægtefælle kan blive pålagt at betale et beløb til den anden ægtefælle, hvis sidstnævnte ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. Dette kaldes fællesskabskompensation. Som omstændigheder, der kan begrunde fællesskabskompensation, kan eksempelvis nævnes barsels- eller børnepasningsorlov, hjemmearbejde eller deltid for at kunne passe børn.


Det gælder endvidere, at en ægtefælle kan blive pålagt at betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis ægteskabet har været af længere varighed, og der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.  Ved afgørelsen heraf skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt. Dette kaldes rimelighedskompensation.


Det fremgår af bemærkningerne til retsvirkningsloven, en ægtefælle ikke bør få tilkendt en rimelighedskompensation, hvis den pågældende ved deling af fællesboet får en betydelig boslod fra den anden ægtefælle.

 

Landsrettens afgørelse

For så vidt angår spørgsmålet om fællesskabskompensation, fandt Landsretten at kvindens pensionsopsparing var mindre, end hvad der svarede til en rimelig pensionsordning for hende. Det fremgik imidlertid af sagens omstændigheder, at kvinden selv havde ønsket at forblive på deltid, også efter parrets børn var blevet ældre. Retten fandt derfor ikke, at hensynet til familien havde været årsagen til den manglende pensionsopsparing. På den baggrund afviste Landsretten at tilkende kvinden fællesskabskompensation.


For så vidt angår spørgsmålet om rimelighedskompensation fandt Landsretten imidlertid, at der var en så betydelig forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder, at kvinden – henset til ægteskabets varighed og parternes alder - skulle tilkendes en rimelighedskompensation. Kompensationen blev fastsat til kr. 200.000. Ved fastsættelsen af størrelsen heraf blev der blandt andet lagt vægt på, at ægtefællen tidligere havde modtaget kr. 399.781 i boslod.


Afgørelsens konsekvenser

Dommen er den første vedrørende tilkendelse af fællesskabskompensation og rimelighedskompensation i forbindelse med udtagelse af pensionsordninger ved en skilsmisse.


Dommen illustrerer, at kompensationskrav kan være relevante, uanset at en ægtefælles pensionsordning er en almindelig tjenestemandspension, og ikke umiddelbart er af en usædvanlig størrelse, hvis omstændighederne i øvrigt gør, at der er en forskel i parternes pensionsopsparinger.

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. Derved slipper ejeren af pensionen for enhver diskussion om, hvorvidt pensionsordningen er rimelig eller ej. Ægtefællen med den ringeste – eller eventuelt helt uden – pensionsordning, vil i så fald være henvist til at rejse krav om godtgørelse efter ægteskabslovens § 56 (urimeligt ringe-reglen).


Ægtefæller kan ligeledes ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring. I dette tilfælde vil også rimelige pensionsordninger blive omfattet af bodelingen.


Vi anbefaler, at ægtefæller med ulige pensionsvilkår, forholder sig aktivt til, hvad der skal ske med parternes respektive pensionsordninger i tilfælde af skilsmisse. Derved har ægtefællerne mulighed for selv at tilrettelægge pensionsforholdene, og på forhånd opnå klarhed over hvorledes pensionerne bliver håndteret i tilfælde af et ægtefælleskifte.


 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om deling af pensionsordninger i tilfælde af ægtefælleskifter, eller generelt om formuerettigheder ved ægtefælleskifter, er du velkommen til at kontakte partner, advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk) eller advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.