Ny best practice for samarbejde i fusionssager

Dato 9 jan. 2012
Download PDF version PDF

 

Introduktion

Kommissionen og direktørerne for de europæiske konkurrencemyndigheder har fornylig vedtaget en ”best practice” for samarbejde mellem nationale konkurrencemyndigheder (NCA’er), ved behandling af fusioner, der er anmeldt i mere end en medlemsstat. De nye best practice-regler kan findes på http://ec.europa.eu/competition /ecn/mergers.html.


Reglerne skal anvendes i EU, for fusioner, der ikke opfylder betingelserne for anmeldelse til Kommisionen (one-stop-shop), men som kræver godkendelse i flere medlemsstater.


Der er alene tale om et ikke-bindende dokument, der ikke medfører nye rettigheder eller forpligtelser for de nationale konkurrencemyndigheder.


Formålet med et best practice-samarbejde i fusionssager er at skabe effektivitet, gennemsigtighed og rettidighed i fusionssager samt at informere blandet andet de fusionerende virksomheder om, hvordan NCA’erne vil bestræbe sig på at gennemføre samarbejdet i grænseoverskridende fusionssager, når et sådant samarbejde vurderes at være hensigtsmæssigt. Samarbejdet er til gavn for såvel myndigheder som virksomheder, idet det medvirker til en smidigere behandling af grænseoverskridende fusioner og bidrager til at sikre en ensartet retstilstand.


Særligt i sager, der involverer svære analytiske problemstillinger, kan et samarbejde mellem de nationale myndigheder være værdifuldt.


NCA’erne i de enkelte medlemsstater har allerede i dag mulighed for at samarbejde og udveksle ikke-fortrolige oplysninger i forbindelse med behandlingen af fusionssager.


Et tæt samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder er dog ikke et mål i sig selv. I sager, der ikke giver anledning til vanskeligheder på trods af, at fusionen vedrører flere medlemsstater, er et tæt samarbejde ikke nødvendigt. De nationale konkurrencemyndigheder afgør i forbindelse med hver enkelt sag, om et tæt samarbejde er nødvendigt.

 

Tilfælde hvor best practice bør følges

Best practice-dokumentet nævner følgende eksempler, hvor best practice bør følges:

  1. Hvis samarbejdet kan hjælpe de nationale konkurrencemyndigheder med at danne et overblik over, hvorvidt en transaktion opfylder betingelserne for anmeldelse eller undersøgelse i henhold til fusionskontrolregler i de respektive jurisdiktioner. Selvom regler og praksis kan variere fra medlemsstat til medlemsstat, kan samarbejdet hjælpe de nationale konkurrencemyndigheder med at opnå en informeret betragtning af fusionen.
  2. Hvis samarbejdet kan hjælpe de nationale konkurrencemyndigheder i forhold til fusioner, der kan have en indvirkning på konkurrencen i mere end én medlemsstat, når de markeder, der berøres af transaktionen, omfatter mere end én medlemsstat, eller når en fusion påvirker nationale eller subnationale markeder i mere end én medlemsstat, hvis de nationale eller subnationale markeder er ens eller ligner hinanden set fra et produktperspektiv. 
  3. Hvis et samarbejde kan have værdi i forhold til fusioner, hvor forskellige retsmidler skal undersøges i mere end én medlemsstat, eller når ét retsmiddel påvirker effektiviteten af ​​et andet retsmiddel i en anden medlemsstat.

Samarbejdets indhold

Konkurrencemyndighedernes rolle i best practice-samarbejdet består blandt andet i løbende at informere hinanden om de enkelte skridt, der foretages og afsluttes i en given transaktion. Samarbejdet vedrører kun de NCA’er, der er involveret i transaktionen, og informationer gives således ikke til alle NCA’er.


NCA’erne bør endvidere diskutere deres respektive juridiske og materielle analyser i en given transaktion. Disse diskussioner kan vedrøre definition af det relevante marked, bedømmelse af den konkurrencemæssige effekt, osv.


De fusionerende parters rolle er ligeledes at levere relevant information til de nationale konkurrencemyndigheder med henblik på at lette og effektivisere arbejdet.


I tilfælde hvor en transaktion forventes at skulle anmeldes i flere medlemsstater, bør de fusionerende parter, medmindre det er klart, at transaktionen ikke giver anledning til vanskeligheder, kontakte de relevante NCA’er.


Informationen til NCA’erne skal omfatte:

  1. Navnet på hver enkelt jurisdiktion, hvor der søges om godkendelse af fusionen,
  2. datoen for den foreslåede registrering af fusionen i hver enkelt jurisdiktion, 
  3. navnene på og aktiviteterne for de fusionerende parter, 
  4. de geografiske områder, hvor de driver virksomhed og 
  5. den eller de sektorer, der er involveret

Levering af ​​disse oplysninger er ikke i sig selv en udløsende faktor for samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder. Om der skal etableres et samarbejde afhænger af, om samarbejde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Giver de fusionerende parter oplysningerne til de relevante NCA’er, bidrager oplysningerne til på et tidligt tidspunkt at afgøre, om der kan være behov for samarbejde i det pågældende tilfælde.


Udveksling af ikke-fortrolige oplysninger mellem de fusionerende parter og NCA’erne er ikke problematisk. Der kan imidlertid opstå problemer i forbindelse med fortrolige oplysninger.


Her anbefaler best practice-dokumentet, at de fusionerende parter i videst mulige omfang giver de involverede parter adgang til fortrolige oplysninger, mod at disse oplysninger i øvrigt hemmeligholdes. Der er også her tale om en anbefaling, og ikke en pligt.


Vurdering

Såfremt denne anbefalede best practice følges af både NCA’er og øvrige involverede parter, må det antages, at der kan sparres både tid og ressourcer i forbindelse med grænseoverskridende fusioner, der ikke skal anmeldes til Kommissionen, men som alligevel påvirker flere medlemsstater.


Eksempelvis kan meddelelse af vilkår for gennemførelse af en fusion afhjælpe problemer i forhold til lovgivningen i en medlemsstat, men samtidigt give anledning til problemer i forhold til lovgivningen i en anden medlemsstat. Et sådan problem vil best practice-reglerne kunne foregribe gennem øget information og ved på et tidligt tidspunkt at kunne finde den rette løsning, med henblik på at gennemførelsen af fusionen kan finde sted hurtigst muligt.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Claus Molbech Bendtsen (cmb@mwblaw.dk) eller advokat Christian R.J. Nielsen (crn@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.