Nye generiske top-level-domænenavne

Dato 20 dec. 2011
Download PDF version PDF

 

Indledning

ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) organisationen, der er ansvarlig for administration og distribution af domænenavne, offentliggjorde den 20. juni 2011, at det vil blive muligt at registrere nye generiske top-level-domænenavne. Det forventes, at op imod 500 virksomheder vil benytte sig af denne mulighed. Grundet stabilitet og sikkerhed vil der ikke blive godkendt mere end 1000 domæner i første ansøgningsrunde.

 

Det bagvedliggende arbejde stammer fra GNSO (Generic Names Supporting Organization), der er en underafdeling til ICANN, som har været med til at koordinere ICANN’s globale internetpolitik.

 

Formål

Et generisk top-level-domæne (populært kaldet et ”gTLD”) er betegnelsen for eksempelvis .com, .org, .xxx, .edu, .gov mfl. Der findes på nuværende tidspunkt 22 gTLD’er og 250 ccTLD (country code som fx .dk).

 

Formålet med at åbne for oprettelse og registrering af nye gTLD’er er, at der fortsat skal være mulighed for at registrere nye web-adresser med attraktive navne, idet de fleste under de nuværende gTLD’er allerede er benyttet. Ligeledes er det tanken, at det skal være med til at fremme konkurrencen, markedsdifferentiering og tilføje yderligere dimensioner til forbrugervalg.

 

Med de nye domæner bliver det muligt at registrere blandt andet varemærker, brancher og byer, hvor indehaveren/administrator som ”registry” vil kunne udbyde second-level domæner. Det bliver også muligt at anvende kinesiske og russiske tegn i domænenavnene.

 

Det vil således være muligt at registrere domæner som mwb.mwb eller, til specifikke formål, educated.mwb eller mwb.educated.

 

De nye domæner giver derved mulighed for at flytte virksomhedsnavnet fra før punktummet til efter punktummet, hvilket åbner mulighed for, at der kan tænkes kreativt, og at der f.eks. kan laves specifikke virksomhedskampagner med korte og letforståelige web-adresser.

 

I stedet for at angive virksomhedsnavnet efter punktummet kan der også oprettes gTLD’er med et brand angivet efter punktummet, fx .gucci.


Registrering

 

Hvem kan registreres?

Allerede eksisterende virksomheder, organisationer og institutioner vil kunne blive registreret som administratorer/indehavere.

 

Privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder vil derimod ikke kunne blive registreret, ligesom endnu ikke-registrerede virksomheder heller ikke kan ansøge.

 

ICANN vil inden en ansøgning bliver godkendt undersøge ansøgers selskabsforhold, herunder om bestyrelsen og direktionen har en kriminel fortid, samt om der har været indgivet klager over selskabet vedrørende ”cybersquatting” (se nedenfor for en uddybning af begrebet). ICANN vil undersøge forhold ti år tilbage i tiden, og i tilfælde af overtrædelser vil dette føre til automatisk afvisning af en ansøgning.

 

Ansøgnings- og godkendelsesproceduren

Det vil være muligt at ansøge om registrering fra den 12. januar 2012 til og med den 12. april 2012. ICANN skal have registreret en fuldstændig og korrekt ansøgning senest den 12. april 2012, for at den kan blive godkendt.

 

Når ansøgningen er registreret, vil ICANN gennemgå den, hvorefter der vil være en evaluering og til sidst en godkendelse med overdragelse.

 

I tilfælde af at der er flere, der ansøger om samme domæne, eller der er indsigelser mod et domæne, eksempelvis hvis det findes stødende mod den offentlige moral og orden, vil ansøgningen gennemgå flere stadier.

 

ICANN vurderer, at den samlede ansøgningsproces vil tage omkring ni måneder – to måneder til at gennemgå ansøgningerne, fem måneder til evalueringen og to måneder til godkendelsesprocessen med overdragelse. Det er dog angivet, at i tilfælde af specielt komplekse ansøgninger, eksempelvis hvis der er indsigelser, vil processen kunne tage op imod 20 måneder.

 

ICANN vil offentliggøre ansøgningerne således, at offentligheden, private som selskaber, har mulighed for at fremsætte indsigelser til registrering af det pågældende domæne, der bliver ansøgt om.

 

Ansøgningsgebyr samt årligt gebyr

Ansøgningsgebyret for et nyt gTLD er som udgangspunkt USD 185.000. Afhængig af hvor mange problemer, der måtte opstå i løbet af ansøgningsprocessen, kan registreringsafgiften dog blive betragteligt højere. Ved siden af gebyret stilles en række krav om operationelle og tekniske faciliteter for de nye indehavere/administratorer.

 

Det årlige vedligeholdelsesgebyr er USD 25.000. Det bemærkes i denne sammenhæng, at ICANN er en non-profit organisation, og alle omkostninger svarer til de reelle omkostninger, som ICANN har måttet afholde og kommer til at afholde i fremtiden til registrering og udvikling mv.

 

Hvis der fremsættes indsigelser i forbindelse med en ansøgning, vil gebyret ligge på USD 300 og opefter (typisk et meget større beløb) afhængig af, hvor tidskrævende og teknisk det vil være for ICANN at klarlægge spørgsmålet og behandle indsigelsen.

 

Såfremt registreringen afvises, vil der kunne blive tale om tilbagebetaling af en del af ansøgningsgebyret, hvilket dog afhænger af, hvor langt henne i processen afvisningen kommer.

 

Varemærkerettigheder

Der er mulighed for, at der kan opstå visse varemærkeretlige problemstillinger i forbindelse med registreringen af nye gTLD’er, idet varemærker, der er materielt afgrænsede, ikke automatisk er reserverede. Varemærkerettigheder er nationalt baserede og kan eksistere parallelt i forskellige lande, mens domæner ikke er bundet af territorier og ikke kan eksistere ved siden af hinanden. Som nævnt ovenfor, vil der i registreringsprocessen være mulighed for at fremsætte indsigelser mod domæner som følge af varemærkeretlige forhold.

 

Registreringsprincippet er et ”først til mølle”-princip, men selve registreringen giver ikke sikkerhed for, at indehaveren dermed har ret til at benytte domænenavnet.

 

”Først til mølle”-princippet giver anledning til endnu en problemstilling vedrørende de nye domæner, idet ”cybersquatting”, hvor en person eller et selskab registrerer domænenavne med henblik på videresalg. Ved at registrere og opkøbe lukrative domæner, kan man endvidere snylte på andres arbejde, såfremt en virksomhed har oparbejdet et brand, men ikke har tænkt sig at købe et nyt gTLD vedrørende det pågældende brand, hvorefter ”cybersquatteren” køber domænenavnet for at snylte på sidehenvisninger.

 

Det vides endnu ikke, om ”cybersquatting” vil blive et problem i forbindelse med de nye gTLD’er, men da ansøgningsgebyret for et nyt gTLD er USD 185.000, forventer ICANN, at dette vil minimere risikoen.

 

En mulighed, der mod gebyr vil blive stillet til rådighed for at beskytte varemærkeindehavere, er det såkaldte ”Trademark Clearing House”. Muligheden indebærer, at varemærkeindehavere kan blokere for registreringen af deres varemærke som et nyt gTLD. Det pågældende varemærke vil blive registreret i en database, der så vil blive kontrolleret hver gang, fremtidige gTLD’er bliver forsøgt registreret.


Fra omkring to uger efter ansøgningsperioden er slut, dvs. fra omkring 1. maj 2012, vil der på ICANN’s hjemmeside blive offentliggjort en liste over ansøgningerne, og i de følgende 7 måneder vil der være en såkaldt ”objection period”, hvor det vil være muligt at fremsætte indsigelser for at beskytte ens varemærkerettigheder.

 

Indsigelserne kan blandt andet fremsættes på baggrund af følgende:

  • Der er ansøgt om et gTLD, som er identisk eller forvekslelig med ens nationale varemærke.
  • Der er ansøgt om et gTLD, som er stødende mod offentlig moral og orden.

Fordele og ulemper ved de nye gTLD’er

Fordelene ved de nye gTLD’er er størst for brands, idet brandsejere vil kunne sikre, at brugerne ved brug af et gTLD som for eksempel .gucci vil kunne være sikre på autenciteten bag domænet. På den måde vil kunder og indehaveren af domænet være sikret mod misbrug af brandet.

 

Det antages også, at mange byer (fx New York, Paris, København) vil benytte sig af de nye gTLD’er som led i en ny markedsføringsstrategi. En indgangsportal til en by vil på den måde være let tilgængelig for brugerne, herunder til at blive henvist til en bys butikker, seværdigheder mv. fx ved brug eller udbud af second-level domænerne seværdigheder.københavn eller for eksempel mere specifikt amalienborg.københavn.

 

Et nærliggende spørgsmål i forbindelse med udbuddet er, om indehaverne af de nye gTLD’er vil opnå en større online fordel end dem, der blot har registreret gamle gTLD’er som eksempelvis .com.

 

De fleste sidehenvisninger stammer fra henvisninger, dvs. via bannerreklamer eller via. søgesider som fx Google. Det er usikkert, om der vil være nogen online fordele ved at erhverve et nyt gTLD. Grunden til dette er, at brugerne ikke nødvendigvis vil indtaste eller søge på gTLD’et, men sidehenvisningen vil i stedet ske på baggrund af søgesidernes algoritme. Det vil sige, at brugerne på søgesiden vil angive deres søgekriterier, eksempelvis et brand, hvorefter søgesidens algoritme vil henvise til de sider, der er tættest knyttet til deres kriterier.

 

Søgemaskiner skaber blandt andet deres referencer på baggrund af forskellige variabler, som eksempelvis sidens relevante indhold og meta-tags i forhold til det, der er søgt på. Det er ikke sikkert, at de nye gTLD vil skabe en online fordel i forhold til søgesiderne, hvilket kræver en indgående teknisk forståelse for søgesidernes algoritme (ikke offentligt tilgængelig). 

 

Problemet med de nye gTLD er, at selvom man fx ejer .advokat, men der ikke er nogen relevant information på siden, vil søgemaskinen ikke nødvendigvis benytte denne side som øverste reference, da den ikke nødvendigvis indeholder søgesidens variabler.

 

Med hensyn til bannerreklamer vil man skulle bruge midler på markedsføring for at opnå disse, så på dette punkt vil det ikke skabe en markedsføringsmæssig fordel at have registreret et nyt gTLD fremfor et eksisterende, da dette vil koste det samme i markedsføring.

 

Konklusion

Erhvervelse af gTLD’er kan primært være hensigtsmæssig, som led i en brandejers defensive strategi i tilfælde af, at de nye gTLD’er begynder at vinde indpas på markedet, således at brandejere herved på forhånd har sikret sig deres brand som nyt gTLD. Brandejeren skal herefter ikke bruge tid og omkostninger på løbende at holde øje med og fremsætte indsigelser mod andres ansøgninger og registreringer af præcis deres brand som nye gTLD med risiko for, at andres registreringer alligevel imødekommes. De nye gTLD’er bør derudover anvendes af særligt multinationale selskaber som en defensiv taktik for at beskytte sig selv imod ”cybersquattere”.


Det kan også være hensigtsmæssigt at erhverve et nyt gTLD som led i en virksomheds mere offensive strategi med branding af deres varemærke eller virksomhedsnavn – særligt hvis der er tale om et verdenskendt navn/mærke.

 

Ligeledes vil brug af et nyt gTLD skabe sikkerhed for, at indehaveren af hjemmesiden, er den, man som bruger almindeligvis ville antage står bag hjemmesiden, idet ansøgningsproceduren er så udførlig, at misbrug må forventes at blive minimal.  

 

Den store udfordring med de nye gTLD’er er, at det vil kræve en omfattende markedsføring at få disse nye domæner til at blive en naturlig del af brugernes hverdag. Det vil næppe være tilstrækkeligt at betale registreringsafgiften og så formode, at domænet blot vil blive anvendt. Det vil kræve en dyr og intens markedsføring specielt på grund af den høje udbudspris og opretholdelsesgebyr, og det vil antageligt medføre, at det vil være forholdsvis få store virksomheder og større byer, der kommer til at benytte sig af det.

 

Det er dog ikke en umulig proces ved fx at starte med, at alle ens eksisterende domæner fremadrettet peger hen et nyt gTLD. Fx kan Microsoft lade microsoft.com og andre domæner pege mod .microsoft, således at brugerne ender på det nye gTLD i stedet for de eksisterende, og at brugerne herved langsomt vænnes til at benytte det nye gTLD.

 

Endelig vil det også være nærliggende, at større byer vil kunne drage fordel af at få registeret deres by som et nyt gTLD. Det vil blive nemmere at promovere deres by via et nyt gTLD, såvel i forhold til turister som i forhold til virksomheder, og brugerne vil være sikre på, at byen står bag domænet. Byen vil kunne sælge second-level domæner til virksomheder mfl., fx amalienborg.copenhagen eller strøget.copenhagen, ligesom at der vil være mulighed for at sælge fx bannerreklamer til rejseselskaber. Det kan derved vise sig at være en god forretning for større byer at erhverve et nyt gTLD uanset de høje gebyrer.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om de nye gTLD, er du velkommen til at kontakte partner Christoffer Galbo (cga@mwblaw.dk), eller advokat Henrik Syskind Pedersen (hsp@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.