Højesteret frifinder Coop Danmark for påstand om krænkelse af Pumas form-strip

Dato 7 dec. 2011
Download PDF version PDF

 

Højesteret afsagde den 14. september 2011 en dom, hvorefter den danske detailvirksomhed Coop Danmark A/S (herefter ”Coop”) frifandtes for en påstand om krænkelse af retten til det registrerede figurmærke form-strippen, som PUMA AG Rudolph Dassler Sport (herefter ”Puma”) er indehaver af.


Sagen kort

Den såkaldte form-strip er, trods løbende tilpasninger til moderne fodtøj, kendetegnet ved en stribe opdelt i tre baner via stiplede linjer, som Puma siden 1958 har markedsført til brug for sko og fra 23. oktober 1959 har haft registreret som figurmærke i Tyskland samt som varemærke i Danmark. Der er tale om Pumas grafiske kendetegn, på samme måde som virksomhedens to største konkurrenter, nemlig Nikes ”Swoosh”-mærke og Adidas’ tre striber.


I begyndelsen af 2007 blev Puma opmærksomme på et i Kvicklys tilbudsavis lignende tegn, der var påsat som applikation på en af Coop markedsført sports- og fritidssko. Puma mente, at markedsføringen af skoen krænkede figurmærkerne tilhørende Puma. Puma fik i første omgang medhold i et fogedforbud mod Coops markedsføring heraf ved Retten i Glostrup, men blev i den efterfølgende retssag i Sø- og Handelsretten idømt en erstatningspligt på kr. 100.000. Det er denne sag, som Højesteret nu endelig har afgjort.

 

Det juridiske grundlag

Retsbeskyttelsen af figurmærker, som det af Puma registrerede, beskyttes efter varemærkeloven (herefter ”VML”). Af dennes § 4, stk. 1, nr. 2, følger det, at rettighedsindehaveren af et varemærke kan forbyde andre at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, der (i) er identisk med eller ligner varemærket, (ii) angår varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art og (iii) indebærer en risiko for forveksling.


Sidstnævnte kan typisk foreligge, når en forbruger tager fejl af to varemærker, men kan ligeledes forekomme, dersom forbrugeren umiddelbart godt kan se forskel på mærkerne, men på grund af visse ligheder fejlagtigt tror, at varen hidrører fra den samme udbyder.


Ud over beskyttelsen i VML § 4, stk. 1, nr. 2, følger det af bestemmelsens stk. 2, at rettighedsindehaveren uanset forvekslelighed desuden kan forbyde erhvervsmæssig brug af mærket for varer eller tjenesteydelser, såfremt vedkommendes varemærke er velkendt her i landet, og at brugen medfører en utilbørlig udnyttelse af eller skade på varemærkets særpræg eller renomme.


Højesterets dom

Højesteret fandt efter en konkret helhedsvurdering, og med støtte i resultaterne af en til brug for sagen udarbejdet markedsundersøgelse, at Coops sideapplikation adskilte sig fra Pumas form-strip på flere punkter, bl.a. ved at Coop-skoens applikation forgrenede sig nedad mod sålen, samt at den desuden – i modsætning til Pumas mærke – var ført op mod pløsen. Coops mærke fremstod på den baggrund i et andet formsprog end Pumas mærke. Som følge heraf fandt Højesteret, at Coop-skoen adskilte sig væsentlig fra Pumas varemærke, hvorfor der hverken forelå forvekslingsrisiko eller forbindelse i øvrigt mellem de to mærker. VML § 4, stk. 1, nr. 2, var af den grund ikke overtrådt.


Tilsvarende var lovens § 4, stk. 2, der – trods erkendelsen af, at Pumas form-strip måtte anses for at være velkendt – heller ikke fandtes overtrådt på grund af manglende risiko for anden associering, der kunne skade varemærkets særpræg eller renomme.


Højesteret stadfæstede herefter Sø- og Handelsrettens dom og ophævede fogedforbuddet. Puma blev pålagt at betale en samlet erstatning på kr. 100.000 samt sagens omkostninger til Coop. Erstatningen på kr. 100.000 for tab og tort er et skønsmæssigt fastsat beløb som følge af den uberettigede nedlæggelse af fogedforbuddet igennem fire år, og Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at Coop ikke i forbudsperioden ville have foretaget yderligere indløb af Coop-skoen.


Afgørelsens konsekvenser

Højesterets dom illustrerer udstrækningen – eller nærmere begrænsningen – af retsbeskyttelsen for indehavere af figurmærker. Trods enkelte ligheder mellem to tegn er anvendelsen heraf i erhvervsøjemed ikke nødvendigvis tilstrækkelig til at statuere en varemærkeretlig krænkelse, desuagtet at mærkerne anvendes for samme type varer.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Christoffer Galbo (cga@mwblaw.dk), advokat Henrik Syskind Pedersen (hsp@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Mattias Vilhelm Warnøe Nielsen (mvn@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.