Tv-rettigheder i forbindelse med sportsbegivenheder

Dato 22 nov. 2011
Download PDF version PDF

 

Der er den 4. oktober 2011 afsagt dom ved EU-domstolen i en sag vedrørende salget af rettigheder til transmission af engelske fodboldkampe. Licenssystemer, som giver radio- og tv-selskaber en geografisk eneret i de enkelte medlemsstater, og som forbyder tv-seere at se disse udsendelser i andre medlemsstater ved hjælp af et dekoderkort, er af EU-domstolen fundet i strid med EU-retten.


Det bemærkes, at EU-domstolen ikke har truffet afgørelse i den nationale tvist, men i stedet har bidraget på baggrund af en præjudiciel forelæggelse. Det tilkommer således i sidste ende den nationale domstol at afgøre sagen.

 

Sagen kort

Football Association Premier League Limited (herefter ”FAPL”), der repræsenterer de 20 Premier League-klubbers tv-interesser, administrerer rettighederne til den engelske Premier League og har i den forbindelse blandt andet forestået tildelingen af tv-rettighederne heraf til tv-stationen BSkyB Ltd. (herefter ”SKY”) på eksklusiv basis i Storbritannien via en licensaftale (”Licensaftalen”). Britiske statsborgere har herefter alene mulighed for at følge Premier League i fjernsynet via SKY. Endvidere påtager SKY sig i Licensaftalen at forhindre statsborgere i andre lande end Storbritannien i at modtage signal til kampene.


SKY har efterfølgende benyttet deres eneret til at videreformidle kampene til britiske pubejere, der herefter har vist Premier League-kampene i pubberne direkte til den britiske befolkning mod en betydelig betaling. Eksklusiviteten til fodboldkampene er i praksis blevet sikret ved, at SKY – i medfør af Licensaftalen – har krypteret sit satellitsignal, og alene sendt det i krypteret form via satellit til de abonnenter, der efterfølgende er indgået aftale med. Kun gennem et dekoderkort til signalet, har de engelske pubejere haft adgang til at vise kampene. Personer, der ønsker at se sportsudsendelserne uden for Storbritannien, har ikke haft adgang til et dekoderkort. Tilsvarende geografisk eksklusive underlicenser er tildelt en række tv- og radioselskaber rundt om i Europa, herunder det græske tv- og radioselskab NetMed Hellas.


Visse pubejere har efterfølgende i stedet for at betale til SKY anvendt udenlandsk importerede dekoderkort, herunder de der er blevet leveret af det græske radio- og tv-selskab til abonnenter i Grækenland, der ønsker at følge Premier League-kampene. Disse dekoderkort – og den dekoderboks, der hører hertil – er af visse pubejere i Storbritannien blevet købt til en betydeligt lavere pris end den, som SKY forlanger. Selvom kampene sendes fra et græsk signal, er der engelske kommentatorer, hvorfor blandt andre en engelsk pubejer har benyttet sig heraf. Dermed sparede pubejeren antageligvis 50.000 kroner om året.


Som følge af importen af græske dekoderkort frygtede den oprindelige rettighedshaver, FAPL, at pubejernes benyttelse af græske dekoderkort i praksis ville undergrave eksklusiviteten af tv-rettighederne til den engelske Premier League, hvormed værdien af deres produkt ville blive forringet. FAPL anlagde på den baggrund sag mod bl.a. QC Leisure, som til pubberne leverer udstyr og satellitdekoderkort, der gør det muligt at modtage udsendelser fra udenlandske underlicenshavere (sag C-403/08), samt straffesag mod den konkrete pubejer (sag C-429/08).


Sagen mod pubejeren blev i første omgang vundet af FAPL ved Portsmouth’s Magistrates’ Court, men anket til High Court of Justice, der herefter forelagde EU-domstolen en række spørgsmål vedrørende fortolkningen af EU-retten, herunder vedrørende fortolkningen af reglerne om varernes fri bevægelighed, EU’s konkurrenceregler og de ophavsretlige regler (ophavsretsdirektivet).

 

Det juridiske grundlag

Konkurrenceretten i EU

Af EUF-traktatens (herefter ”TEUF”) artikel 101, stk. 1, følger det, at alle aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder samt alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked, er uforenelig med det indre marked og som følge heraf forbudt.


Tjenesteydelsernes fri bevægelighed

TEUF art. 56 indeholder et forbud mod restriktioner, der hindrer den fri udveksling af tjenesteydelser mellem Unionens medlemsstater. Det er herefter afgørende, om restriktionen er egnet til at udelukke, indebære større ulemper for eller gøre udøvelsen af virksomhed fra andre medlemsstater mindre tiltrækkende.


Alene såfremt en række betingelser er opfyldt, herunder at restriktionen er objektivt begrundet og proportional, vil en restriktion konkret kunne accepteres inden for EU-retten.


EU-Domstolens afgørelse

Konkurrenceretten i EU

Domstolen fandt det som udgangspunkt for konkurrenceretligt lovligt, at rettighedshavere (FAPL) via en licensaftale giver en enkelt licenstager (SKY) absolut eneret til at transmittere en beskyttet frembringelse fra en eller flere medlemsstater i en begrænset periode.


Licensaftalen indeholdt dog klausuler, der i praksis sikrede geografisk eksklusivitet ved at forbyde SKY at levere dekoderanordninger, der gav adgang til fodboldkampene, til statsborgere bosiddende i andre medlemsstater.


Derved udelukkede Licensaftalen enhver grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser, hvormed aftalen fjernede – eller i hvert fald begrænsede – konkurrencen mellem radio- og tv-selskaberne i Europa. Licenssystemet, som det konkret så ud for Premier League-rettighederne i Storbritannien, fandtes på den baggrund at have et konkurrencebegrænsende formål i uoverensstemmelse med TEUF art. 101, stk. 1.


Tjenesteydelsernes fri bevægelighed

I forbindelse hermed vurderede EU-domstolen desuden den nationale lovgivning, og hvorvidt denne var forenelig med TEUF art. 56.


Domstolen erkendte, at selvom hindringen for statsborgerne i at modtage signalet til Premier League-kampene rent faktisk fandt sted i medfør af Licensaftalen – der efter domstolens overvejelser udgjorde en konkurrencebegrænsning – opretholdt den nationale lovgivning denne begrænsning ved at tildele aftalen en retlig beskyttelse, idet manglende overholdelse heraf kunne medføre civilretlige og økonomiske sanktioner.


Domstolen fastslog på det grundlag, at den omhandlende lovgivning, der forbød import, salg eller anvendelse af udenlandske dekoderkort, var i strid med den frie udveksling af tjenesteydelser, og da hverken hensynet til beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder eller ønsket om at fremme tilstedeværelsen af tilskuere på fodboldstadions i tilstrækkelig grad udgjorde legitime formål, der kunne retfærdiggøre restriktionen, fandtes lovgivningen i strid med TEUF art. 56.


Ophavsretten

Derudover understregede Domstolen, at FAPL heller ikke på baggrund af ophavsretten til de engelske Premier League-kampe kunne forhindre parallelimporten af dekoderbokse og -kort, idet en sportsbegivenhed i form af en fodboldkamp ikke kunne anses for at være et ophavsretligt beskyttet værk. Alene den indledende videosekvens, Premier League-hymnen, filmoptagelser med højdepunkter fra kampene og visse former for grafik kunne beskyttes ophavsretligt, hvortil samtykke fra rettighedshaveren kræves for bl.a. at kunne overføre værket til almenheden.


Heller ikke i henhold til de ophavsretlige naborettigheder – som for Danmark implementeret i bl.a. ophavsretslovens § 69 om signalret (vedrører alene udsendelserne som tekniske signaler, ikke indholdet af udsendelserne) – kunne reproduktionen af udsendelserne, som dekoderboksenes fragmentariske gengivelse heraf rent teknisk var udtryk for, forhindres.

 

Dommens betydning

EU-Domstolens afgørelse går imod rettighedsindehaveren og må forventes at få væsentlig betydning også for øvrige rettighedshavere til sportsbegivenheder i EU. Uanset hvilken sportsgren der er tale om, vil salget af eksklusive TV-rettigheder hertil potentielt blive udhulet.


Konsekvensen vil konkret være mærkbar for samtlige sagens involverede parter. Først og fremmest for den ultimative rettighedshaver, FAPL, der ved seneste forhandling af tv-aftalen i 2010 solgte rettighederne for omkring 28 milliarder kroner, men som givetvis kan se frem til at kunne få en lavere pris ved genforhandlingen heraf. Derudover for SKY, der fremover må vænne sig til en anden konkurrencesituation på markedet med flere konkurrenter med væsentligt lavere priser. Og endelig – om end på længere sigt – for klubberne i den engelske Premier League, for hvilke en signifikant del af indtjeningen stammer fra salg af tv-rettigheder.


Omvendt vil rettighedshaverne måske kunne påberåbe sig det ophavsretlige smuthul, som Domstolen giver udtryk for, dersom de – på baggrund af, at den ophavsretlige beskyttelse af visse værker i forbindelse med udsendelse af en fodboldkamp anerkendes, herunder hymnen og højdepunkter – konkret vil kunne forhindre anvendelsen af udenlandske dekoderbokse og -kort. Ved at tilføre liveudsendelsen af kampene så tilstrækkeligt mange af disse beskyttede værker, vil der efter omstændighederne konkret skulle kræves samtykke fra rettighedshaverne, dvs. FAPL, til at sende kampene med disse værker til almenheden (dvs. "overføring til almenheden" i henhold til ophavsretsdirektivet), herunder den britiske befolkning på pubs. Kampene som sådan nyder dog ingen ophavsretlig beskyttelse.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Christoffer Galbo (cga@mwblaw.dk), advokat Henrik Syskind Pedersen (hsp@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Mattias Vilhelm Warnøe Nielsen (mvn@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.