Lovforslag i høring - indførelse af "investeringsfunde" og "SIKAV'er"

Dato 13 nov. 2011

 

Indledning

Den 3. november 2011 sendte Finanstilsynet et lovudkast i høring, der, såfremt det vedtages, muliggør etablering af danske ”investeringsfunde” (funds) og ”SIKAV’er” (investeringsselskaber), som et alternativ til investeringsforeninger.


Vedtages lovforslaget er den væsentligste ændring alene, at danske investeringsinstitutter/UCITS fremover ikke blot vil kunne etableres som investeringsforeninger, men også som en af de nye typer. Derimod bevares reglerne omkring investorbeskyttelse, tilladelse, placering mv., og de gældende regler vil fremover være ens for alle tre typer.


Baggrund

Den 1. juni 2011 trådte den nye lov om investeringsforeninger m.v.[1] (”LIF”) i kraft. Reglerne medførte, at danske investorer fik lettere adgang til at investere i investeringsselskaber og investeringsfonde, som er etableret i de andre medlemsstater. Loven er en implementering af det nyeste UCITS-direktiv, UCITS IV.


UCITS-direktivet hjemler tre måder, hvorpå investeringsinstitutter kan oprettes:


  1. investeringsfonde administreret af administrationsselskaber (”funds”),
  2. unit trusts og/eller
  3. investeringsselskaber.

Hvor danske investeringsinstitutter/UCITS i dag alene kan etableres som investeringsforeninger, muliggør lovudkastet, at disse fremover vil kunne etableres som investeringsfunde og SIKAV’er.


Forskellen på investeringsselskaber (investeringsforeninger og SIKAV’er) og investeringsfunde er, at investeringsselskaber er juridiske enheder, der har aktionærer (i foreningerne kaldet medlemmer), mens investeringsfunde, ikke er juridiske personer og har deltagere. Det er dog foreslået, at begreberne ensrettes i loven, således at både aktionærerne og deltagerne omtales som ”investorer”.


Den tredje model, ”unit trusts”, er ikke interessant i en dansk sammenhæng, idet formen adskiller sig væsentligt fra strukturer kendt i dansk retstradition, og idet unit trusts primært er medtaget i UCITS-direktivet for at sikre, at den angelsaksiske model for kollektive investeringsordninger kan fortsætte med hjemmel i direktivet.


Med lovforslaget vil de to former for UCITS være underlagt samme regler vedrørende for eksempel investorbeskyttelsen og kravet om tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve virksomhed. Lovforslaget indeholder endvidere visse tekniske ændringer og konsekvensændringer. Disse berøres ikke yderligere her.


Forslaget vedrører derfor primært, den måde hvorpå den enkelte type UCITS er organiseret og for eksempel ikke adgangen til at investere i nye produkter eller give investorerne afkast.


På nuværende tidspunkt er det i Danmark alene muligt at etablere UCITS/investeringsinstitutter i foreningsform; investeringsforeninger.


I forbindelse med behandlingen af det fremsatte lovforslag til LIF udtrykte branchen et ønske om indførelse af alternativer til de danske investeringsforeninger. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan mulighederne kunne udvides, så danske investorer både kan komme til at investere i udenlandske og i danske investeringsselskaber og investeringsfonde.


Arbejdsgruppen offentliggjorde i maj 2011 en rapport[2], hvori to alternative modeller til investeringsforeningerne bliver beskrevet. Dette har nu resulteret i, at et lovforslag er sendt i høring. Lovforslagets overordnede indhold er en indførelse af de to alternative modeller; henholdsvis investeringsfunde[3] og selskaber for investering med kapital, der er variabel (”SIKAV”).


Formålet med indførelsen af disse alternativer er at give bedre muligheder for konkurrence med udenlandske institutter for kollektiv investering, både i Danmark og på de øvrige EU-markeder.


De væsentligste elementer i lovforslaget

De væsentligste elementer i lovforslaget er indførelse af nye regler, der muliggør etablering af investeringsfunde og SIKAV’er.


For begge de nye former for UCITS foreslås der i overensstemmelse med UCITS-Direktivet regler om blandt andet investorbeskyttelse, herunder oplysningskrav, bestemmelser om håndtering af interessekonflikter, årsrapport og revision, emission og indløsning af andele, afvikling samt fusion og spaltning.


Det fremgår endvidere af forslaget, at Finanstilsynet skal give SIKAV’er og investeringsfunde tilladelse, ligesom bl.a. vedtægtsændringer og ændringer i fundsbestemmelser kræver tilsynets godkendelse.


Således kommer reglerne for SIKAV’erne og investeringsfundene i vidt omfang til at svare til de regler, der gælder vedrørende investeringsforeninger. Forslaget sidestiller SIKAV’er og investeringsfunde med investeringsforeninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed.


De juridiske former og disses karakteristika

Selvom investeringsfundene og SIKAV’erne i de fleste henseender sidestilles med investeringsforeningerne, betyder de forskellige juridiske former og disses karakteristika, at der er foreslået nødvendige tilpasninger i regelgrundlaget.


I det følgende skal SIKAV’ernes og investeringsfundenes juridiske former og karakteristika beskrives kort.


SIKAV’er

SIKAV’er er selskaber med en selskabskapital, der løbende kan forhøjes og nedsættes i forbindelse med emission og indløsning. Forslaget indfører dog ikke regler for selskaber med variabel kapital i almindelighed, men alene for de selskaber med variabel kapital, der er omfattet af UCITS-Direktivet, og som dermed er omfattet af LIF.


I SIKAV’er er der begrænset hæftelse for investorerne.


Idet SIKAV’erne er UCITS-direktivets fortolkning af investeringsfonde administreret af administrationsselskaber, skal selskabets bestyrelse vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen. Investorernes beslutninger vedrørende selskabet træffes på generalforsamlingen.


Forslagets grundlæggende krav til SIKAV’erne er, at de har en kapital, der varierer afhængigt af de emissioner og indløsninger af andele, der gennemføres. Yderligere stilles der krav om, at SIKAV’erne skal have en minimum selskabskapital.


SIKAV’erne vil kunne organiseres med en eller flere afdelinger, idet hver afdeling som udgangspunkt kun hæfter for sine egne forpligtelser og for sin andel af fællesomkostningerne.


Investeringsfunde

Investeringsfundene kommer til at være særskilte økonomiske, men ikke juridiske, enheder. Formuen i investeringsfundene ejes kollektivt af investorerne.


Investeringsfundene vil alene kunne etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Det vil derfor være investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træffer beslutningerne vedrørende investeringsfunden.


Investeringsfunde kan organiseres med én eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter fundsbestemmelserne herom. Afdelingerne i investeringsfundene kan påtage sig forpligtelser svarende til afdelinger i investeringsforeninger. Det er dog investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der på vegne af investeringsfunden påtager sig forpligtelser, da investeringsfunde ikke har en ledelse eller ansatte. Hvor lovgivningen pålægger investeringsfunde eller deres afdelinger pligter, vil det således påhvile investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, som administrerer funden, at leve op til disse pligter på investeringsfundenes vegne.


Lovforslagets konsekvenser

Såfremt lovforslaget bliver vedtaget vil det give de danske investeringsforvaltningsselskaber mulighed for at udbyde andele i SIKAV’er og investeringsfunde til investorer her i landet og i andre medlemsstater og i EØS-lande. Forslaget forventes således at gøre de danske investeringsforvaltningsselskaber mere konkurrencedygtige.


Endvidere vil en vedtagelse give større fleksibilitet med hensyn til den måde, som de danske UCITS/investeringsinstitutter vil kunne organiseres på, samtidig med at eksisterende regler om blandt andet investorbeskyttelse bevares.


En vedtagelse af lovforslaget må derfor primært formodes at have betydning i de tilfælde, hvor andele i et investeringsinstitut ønskes udbudt i flere lande, og hvor man ønsker at kunne benytte sig af de regler, der gælder der.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Claus Molbech Bendtsen (cmb@mwblaw.dk), advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Maria Thomsen (mth@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser


[1]Jf. Lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v.

[2]Se arbejdsgruppens rapport her: http://www.ifr.dk/media(3345,1030)/Rapport_alternative_ucits_maj_2011.pdf - Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området (”Rapporten”).

[3]For at undgå forveksling med andre former for fonde, foreslås det, at danske investeringsfonde benævnes ”investeringsfunde”.