Markedsføring af Lulu-stolen krænkede ophavsretten til Tripp Trapp-stolen

Dato 26 okt. 2011

 

Højesteret har ved dom afsagt den 28. juni 2011 truffet afgørelse i en sag, i hvilken den danske møbelproducent Lulu Baby ApS’ børnestol Lulu (herefter ”Lulu-stolen”) krænkede den ophavsret, der var tilknyttet Tripp Trapp-stolen (herefter ”Tripp Trapp-stolen”). Producenten overtrådte desuden markedsføringsloven og varemærkeloven i forbindelse med markedsføringen af Lulu-stolen ved at benytte sloganet ”Stolen som vokser med barnet”.


Sagen kort

Tilbage i 2001 anerkendte Højesteret i sin dom af 5. juni (U.2001.747 H) Tripp Trapp-stolen en ophavsretlig beskyttelse mod meget nærgående efterligninger på grund af dens banebrydende design og særegne udformning.


Lulu Baby ApS har ved sin produktion af Lulu-stolen frembragt en lignende børnestol, der tilsvarende Tripp Trapp-stolen var justerbar, og som kunne tilpasses børn i forskellige aldre. Mens det særegne ved Tripp Trapp-stolens udformning har været dens lige linjer, stringente form og anvendelse af en slags ”L-form” til sidevangerne og de vandrette ben, anvendte Lulu-stolen, noget der mindede om en ”T-form” i stedet. Under sloganet ”Stolen som vokser med barnet” markedsførte Lulu Baby ApS Lulu-stolen.


Møbelarkitekt Peter Opsvik, der er ophavsmand til Tripp Trapp-stolen, og Stokke AS, der har licens til rettighederne til stolen, herunder forhandling, anlagde på baggrund af ovenstående sag mod Lulu Baby ApS for efterligning af Tripp Trapp-stolen.


Under retssagen udtalte skønsmanden, at den velorienterede og bevidste forbruger ikke ville forveksle de to stole, men at de godt kunne forveksles af den ikke-møbelbevidste forbruger. 


Det juridiske grundlag

Retsbeskyttelsen af frembringelser såsom kunst, opfindelser og forretningskendetegn beskyttes af en række forskellige love, afhængig af hvilken form for frembringelse der konkret er tale om. Det drejer sig primært om ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven, ligesom en vis beskyttelse desuden findes i markedsføringsloven.


I forhold til denne sag findes de relevante bestemmelser i ophavsretsloven (herefter ”OPHL”), varemærkeloven (herefter ”VML”) og markedsføringsloven (herefter ”MFL”).


Det følger af OPHL § 1, stk. 1, at ”den som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, herunder brugskunst, og i medfør heraf som udgangspunkt har eneret til at råde over værket og gøre det tilgængeligt for almenheden”.


Omfattet heraf er eksemplarfremstilling, hvormed anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis fremstilling. En sådan retsbeskyttelse tilkendte Højesteret Tripp Trapp-stolen i 2001 i sagen U.2001.747H.


VML § 4, stk. 1, beskytter indehaveren af et varemærke mod andres erhvervsmæssige brug af tegn, som er identiske med varemærket eller forvekslelige hermed. Sidstnævnte foreligger typisk, når en forbruger tager fejl af to varemærker, men kan ligeledes forekomme, hvis forbrugeren umiddelbart godt kan se forskel på mærkerne, men på grund af visse ligheder fejlagtigt tror, at varen hidrører fra den samme udbyder.


I nær sammenhæng med de immaterielle love beskytter MFL § 18 rettighedshavere mod andre erhvervsdrivendes anvendelse af forretningskendetegn og lignende, herunder logoer, slogans m.v., der ikke retmæssigt tilkommer dem. Heller ikke erhvervsdrivendes benyttelse af egne kendetegn er tilladt, såfremt benyttelsen er egnet til at fremkalde forveksling med rettighedshaverens kendetegn.


Ud over beskyttelsen af kunstneriske frembringelser i medfør af ovennævnte, følger det af MFL, at erhvervsdrivende desuden er beskyttet mod konkurrenters sammenlignende reklame, herunder navnlig dersom reklamen angår varer, der opfylder samme behov eller tjener samme formål, jf. § 5, stk. 1, samt at andre erhvervsdrivende har en generel forpligtelse til at udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, jf. § 1, stk. 1.


Højesterets dom

Højesteret vurderede spørgsmålet om krænkelse af Tripp Trapp-stolens ophavsret med udgangspunkt i den tidligere højesteretsdom fra 2001, hvor stolens ophavsretlige beskyttelse mod meget nærgående efterligninger blev fastslået.


Højesteret hæftede sig ved den udpegede syn- og skønsmands udtalelser, hvoraf det fremgik, at de to stole – trods deres umiddelbart forskellige fremtræden – ansås som stort set identiske i både størrelse, form og funktion, og med en ensartet dimensionering i materialer og støttekonstruktion. Derudover påpegede den sagkyndige, at stolenes vinkler, hovedmål og hovedform samt sikkerhedsstropper var udformet identisk, og at Lulu-stolen i øvrigt anvendte ensartede sidevanger. På den baggrund talte det ikke med tilstrækkelig modvægt, at stolenes monteringsmåde og træsorter var forskellige.


Højesteret fandt derfor, uanset skønsmandens udtalelse vedrørende forvekslelighed, at Lulu-stolen ikke kunne være blevet til uden kendskab til Tripp Trapp-stolen, samt at den måtte være frembragt ved efterligning uden en selvstændig indsats fra Lulu Baby ApS’ side. Samlet set havde Lulu-stolen en betydelig lighed med Tripp Trapp-stolen, som for en almindelig forbruger gjorde de to stole forvekslelige. Trods det ellers snævre beskyttelsesområde som brugskunst generelt har, fandtes Tripp Trapp-stolens ophavsret krænket.


Højesteret vurderede derefter forholdet om Lulu Baby ApS’ markedsføring af Lulu-stolen under sloganet ”Stolen som vokser med barnet”. Her fandtes Stokke AS’ kraftige markedsføring af Tripp Trapp-stolen under dette slogan gennem en betydelig årrække at have opnået tilstrækkeligt særpræg til, at Lulu Baby ApS’ anvendelse af ”Stolen der vokser med barnet” udgjorde en krænkelse af Stokke AS’ varemærkeret. Lulu Baby ApS’ brug heraf og påtryk på emballagen udgjorde derefter en krænkelse af MFL.


Højesteret stadfæstede herefter Sø- og Handelsrettens afgørelse. Lulu Baby ApS blev pålagt en samlet en erstatning på kr. 1.250.000, en bøde på kr. 20.000, og en godtgørelse på kr. 30.000 for ikke-økonomisk skade.

 

Afgørelsens konsekvenser

Højesterets dom illustrerer udstrækningen af retsbeskyttelsen af ophavsmænd og deres fremstillinger, idet Lulu-stolen, trods visse klare forskelle fra Tripp Trapp-stolen, fandtes at være en nærgående efterligning, navnlig i forhold til udseende. Dommen viser, at beskyttelsen må betragtes som ganske omfattende.


Dommen illustrerer desuden, at et slogan kan opnå varemærkeretlig beskyttelse gennem indarbejdelse, desuagtet betegnelsen alene beskriver en egenskab ved produktet. Navnlig i forbindelse med markedsføring, og risiko for forvekslelighed i forbindelse hermed, må dommen antages at få betydning.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk), advokatfuldmægtig Pinar Gökcen (pgo@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Mattias Vilhelm Warnøe Nielsen (mvn@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.