Nationalbanken udvider belåningsgrundlaget for penge- og realkreditinstitutter

Dato 18 okt. 2011

 

Danmarks Nationalbank (”Nationalbanken”) har i en pressemeddelelse udsendt den 30. september 2011 offentliggjort, at man pr. 1. oktober 2011 har iværksat en ordning, efter hvilken bankens belåningsgrundlag til de danske penge- og realkreditinstitutter udvides, ved at institutterne kan stille sikkerhed over for Nationalbanken i sikre simple fordringer. Herefter kan der til aftaler om sikkerhedsstillelse fremover anvendes gældsfordringer på tilsvarende vis som værdipapirer og kontanter. Der er tale om en generel ordning. Det er foreløbigt hensigten, at ordningen skal løbe i ubegrænset tid.


Finanstilsynet har i forbindelse med ordningens vedtagelse oplyst, at penge- og realkreditinstitutterne – under visse betingelser – er berettigede til at medregne Nationalbankens udvidede låneadgang til institutternes likviditet med henblik på opfyldelse af kravet om en forsvarlig likviditet efter lov om finansiel virksomhed (”FIL”) § 152, stk. 1, også selvom pengeinstitutterne ikke rent faktisk har udnyttet den kredit, som Nationalbanken har stillet til rådighed, jf. FIL § 152, stk. 2. Likviditetskravet heri kan dog ikke opfyldes helt eller overvejende ved hjælp af kredittilsagn, hverken fra Nationalbanken eller andre parter.


Baggrunden for udvidelsen

Nationalbankens ydelse af lån til penge- og realkreditinstitutter sker mod sikkerhedsstillelse ved pantsætning af (i) værdipapirer – herunder statsobligationer og realkreditobligationer – og (ii) udlån. De nærmere regler herfor fremgår af Nationalbankens generelle bestemmelser om dokumentationsgrundlag for penge- og valutapolitik. Det er i forhold til sidstnævnte, at muligheden for sikkerhedsstillelse – og dermed belåningsgrundlaget – nu udvides.


Baggrunden for, at belåningsgrundlaget for lån til pengeinstitutter nu i Danmark udvides, skal findes i bankernes begrænsede muligheder for at hente likviditet på det internationale lånemarked, samt ikke mindst i den seneste tids udvikling på det finansielle marked i Europa, der har skabt fornyet frygt for en genopblussen af gældskrisen.


Med inspiration fra en række øvrige europæiske landes finansieringspraksis, hvor lignende ordninger giver bankerne en forbedret adgang til likviditet, forsøger Nationalbanken derfor nu at komme de danske banker og pengeinstitutter til undsætning. Det er hensigten med tiltaget at undgå – eller i det mindste begrænse – at bankernes likviditetssituation udvikler sig negativt i takt med den anspændte finansielle situation på det europæiske pengemarked.


Nationalbankens udvidelse skal på den baggrund betragtes som en forebyggelse af problemerne i den finansielle sektor, hvormed bankernes levedygtighed sikres.


Det juridiske grundlag

Nationalbanken har i en tidligere pressemeddelelse af 16. august 2011 oplyst, at det er en ændring i Værdipapirhandelsloven (”VPHL”), der har gjort det muligt at udvide belåningsgrundlaget for lån til pengeinstitutter. Der henvises med dette til VPHL kap. 18a om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning, nærmere bestemt VPHL § 58 f.


Det er dog ikke i forbindelse med den seneste ændring af VPHL, at hjemlen er indsat, men derimod ved et lovforslag fra efteråret 2010[1], som trådte i kraft 1. januar 2011. Lovforslaget gennemfører ændringerne til EU's direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse[2], i medfør af hvilket sikkerhedsstillelse for finansielle forpligtelser ved anvendelse af gældsfordringer kan foretages på samme vilkår som sikkerhedsstillelse med værdipapirer og kontanter.


Baggrunden for direktivændringen er, at der vurderes at være – eller i det mindste kunne opstå – et behov for at de finansielle virksomheder kan øge mængden af de aktiver, der kan anvendes til sikkerhed, for derigennem at sikre den finansielle stabilitet.


I forlængelse heraf anerkender EU-Parlamentet og Rådet, at der er et behov for at kunne anvende gældsfordringer som sikkerhed, men at det kun vil være praktisk muligt, hvis det kan ske på en let og smidig måde i overensstemmelse med direktivets udgangspunkt, hvor sikringsakten ikke er denuntiation, men i stedet fremsendelse af en liste over de omfattede fordringer. Dette er i praksis gjort ved at fravige Gældsbrevslovens § 31 om denuntiation som sikringsakt, i de tilfælde hvor sikkerhedsstiller og -haver ikke er nærstående. Dette følger af VPHL § 58a, stk. 2.


Hjemlen til disse ændringer er således af ældre dato. Det er blot først fra 1. oktober 2011, at Nationalbanken i praksis anvender bestemmelsen.


Udvidelsesordningens indhold

Nationalbanken accepterer alene belåning af udlån i form af simple fordringer såsom udlån eller kassekreditter i kroner eller euro. Derimod kan leasingaftaler, efterstillet gæld, negotiable fordringer m.v. ikke anvendes som belåningsgrundlag. Det er desuden et krav, at pågældende debitor til penge- eller realkreditinstituttet er hjemmehørende i Danmark og ikke er en finansiel virksomhed.


Endvidere skal pengeinstitutternes kunder til de udlån, der stilles som sikkerhed for institutternes lån hos Nationalbanken, have status af enten kategori 3 eller kategori 2a i Finanstilsynets bonitetskategorier, hvor karakteren 3 gives til debitorer, for hvem det er helt usandsynligt, at pengeinstituttet vil få tab på sine udlån, gives karakteren 2a til kunder med lav sandsynlighed for, at kunderne ikke kan klare deres forpligtelser. Det er Finanstilsynets opgave, at overvåge og kontrollere, at kategoriseringen efterfølgende opretholdes. Det bemærkes, at Nationalbanken i forbindelse med lånefaciliteten vil foretage en kreditvurdering af de foretagne udlån, der i hvert enkelt tilfælde suppleres med en revisorerklæring.


Værdiansættelsen af penge- og realkreditinstitutternes udlån, som de nu kan stille som sikkerhed hos Nationalbanken, sker med udgangspunkt i restgælden. For så vidt angår kassekreditter sker værdiansættelsen med et fradrag på 10 %. Uanset fordringstypen foretages der herfra et fradrag på 3 % samt yderligere med fradrag af debitors eventuelle krav på modregning. Herved fremkommer belåningsgrundlaget. Belåningsgrundlaget har ikke nogen direkte selvstændig betydning for pengeinstitutternes sikkerhedsstillelse hos Nationalbanken, men anvendes som en slags mellemregning for at finde frem til belåningsværdien, der i sidste ende afgør institutternes lånemuligheder.


For at beregne belåningsværdien fratrækkes belåningsgrundlaget et haircut på 25 % samt en margin på 10 %, dvs. i alt 35 %, og den derved beregnede belåningsværdi udgør lånenes værdi ved pengeinstituttets sikkerhedsstillelse over for Nationalbanken. Således værdiansættes værdien af pengeinstitutternes udlån, som de skal bruge til sikkerhedsstillelse hos Nationalbanken.


Penge- eller realkreditinstituttet skal hver måned opdatere både belåningsgrundlaget og belåningsværdien og stille yderligere sikkerhed, såfremt sidstnævnte falder med mere end 5 %.


Nationalbanken kræver yderligere, at det udlån, der stilles som sikkerhed for institutternes lån hos Nationalbanken, (i) ikke er ydet til en debitor, der er medlem af pengeinstituttets bestyrelse eller i øvrigt har tætte forbindelser til pengeinstituttet, og (ii) ikke må forfalde til betaling inden en måned efter, at det er stillet som sikkerhed. Ydermere må lån til en enkelt debitor højst udgøre 10 % af belåningsgrundlaget.


Perspektivering

Nationalbankens initiativ om at udvide belåningsgrundlaget for pengeinstitutter med gældsfordringer skal ses i sammenhæng med den ligeledes nylige offentliggørelse fra Nationalbanken, der udvider penge- og realkreditinstitutternes belåningsgrundlag yderligere med en midlertidig adgang til at optage lån i Nationalbanken mod sikkerhedsstillelse i en række nye typer af værdipapirer, herunder statsgarantereret usikret gæld, statsgaranteret seniorgæld samt SPV-obligationer, såfremt visse betingelser er opfyldt. Desuden kan kredit gives med sikkerhed i såkaldte sektorselskabsaktier, dvs. aktier i selskaber, som pengeinstitutterne måtte eje i fællesskab, forudsat de fastsatte krav herfor er opfyldt. De nærmere regler for disse typer sikkerhedsstillelse fremgår af dokumentet "Tillæg til Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner pr. 10. august 2011", hvoraf det ligeledes fremgår, at udvidelsen løber frem til den 30. december 2013.


Samtidig med søsætningen af den nye lånefacilitet udvider Nationalbanken de pengepolitiske instrumenter med en lang udlånsfacilitet, efter hvilken Nationalbankens pengepolitiske modparter, dvs. penge- og realkreditinstitutter, fra den 28. oktober 2011 kan optage 6-måneders-lån mod sikkerhed i bankens sikkerhedsgrundlag. Renten herfor følger Nationalbankens udlånsrente, pt. på 1,55 %.


Ordningerne skal samlet set betragtes som en håndsrækning til penge- og realkreditinstitutterne på det danske pengemarked i bestræbelserne på at sikre disse de bedst mulige økonomiske overlevelsesvilkår på både kort og lang sigt. Både ordningen med udvidelsen af belåningsgrundlaget samt lånefaciliteten er generelle og henvender sig til alle banker og pengeinstitutter uanset størrelse.


Selvom lånerammen udvides med henblik på at støtte penge- og realkreditinstitutter, forventes ordningen til at starte med, at medføre en vis grad af usikkerhed for bankerne, idet de i høj grad selv skal vurdere, hvilke af deres udlån, der er gode, og som kan stilles som sikkerhed for funding i Nationalbanken. Desuagtet er det dog hensigten, at bankernes udvidede kreditmuligheder på længere sigt vil komme den samlede banksektor til gode, herunder navnlig de nødlidende banker, ligesom erhvervslivet i sidste ende forhåbentlig vil opnå lettere adgang til kapital. Hvordan og i hvilket omfang adressaterne rent faktisk tager imod ordningerne fra Nationalbanken, må fremtiden dog vise.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om Nationalbankens udvidelse af belåningsgrundlaget, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk), advokat Lennart Meyer Østenfjeld (lmo@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Mattias Vilhelm Warnøe Nielsen (mvn@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.


[1] Lovforslag 49 fremsat den 9. november 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002.