Skattefritagelse for iværksætteraktier

Dato 14 aug. 2011
Download PDF version PDF

 

Baggrund

Som led i Finanslovsaftalen for 2011 har Folketinget vedtaget et lovforslag, hvorved der indføres en iværksætteraktieordning, der medfører, at aktier i iværksætterselskaber (iværksætteraktier), såfremt de opfylder visse krav, vil kunne afstås skattefrit og udbytterne heraf vil være skattefri. Lovforslaget træder dog først i kraft, når iværksætteraktieordningen er godkendt af EU-kommissionen.


Betingelser for skattefritagelse

Førend at investorselskabet vil kunne afstå iværksætteraktierne skattefrit og modtage skattefri udbytter heraf, er der som nævnt visse krav, der skal være opfyldt.

 

Kravene vedrører hhv. selskabet, hvori aktierne udstedes (iværksætterselskabet), selve iværksætteraktierne og endeligt investorselskabet.

 

For så vidt angår kravene til iværksætterselskabet og iværksætteraktierne fremgår disse af aktieavancebeskatningsloven (”ABL”) og er som følger:

  • Aktierne skal være nytegnede til markedskurs.
  • Inden for enhver 12 måneders periode må der maksimalt udstedes aktier med en kursværdi på kr. 18,7 mio. i iværksætterselskabet. Hvis grænsen overskrides, er det de først tegnede aktier, der anses som iværksætteraktier.
  • Iværksætterselskabet skal enten være fuldt eller begrænset skattepligtigt til Danmark eller være omfattet af begrebet ”selskab” i Moder-/datterselskabsdirektivet.
  • Iværksætterselskabet skal enten høre under ”små selskaber” (beskæftige under 50 personer og have en årlig omsætning eller samlet årlig balance på ikke over kr. 74,5 mio. kr.) og være i igangsætter-, opstarts- eller ekspansionsfasen, eller
  • ”mellemstore selskaber” (beskæftige under 250 personer og have en årlig omsætning på ikke over kr. 373 mio. eller samlet årlig balance på ikke over kr. 321 mio.) og være i igangsætter- eller opstartsfasen.
  • Iværksætterselskabet må ikke hovedsageligt drive virksomhed ved udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter mv. eller udøve virksomhed inden for værfts-, kul- eller stålindustrien.
  • Iværksætterselskabet må ikke være kriseramt efter de EU-retlige regler herom.
  • Iværksætterselskabet må ikke modtage anden statsstøtte med samme formål fra andre kilder.
  • Iværksætterselskabet må ikke have udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
  • Iværksætterselskabets advokat eller godkendte revisor skal påse, at betingelserne ovenfor er opfyldt.

Investorselskabet skal opfylde følgende betingelser:

  • Investorselskabet skal enten være fuldt skattepligtigt til Danmark eller være omfattet af begrebet ”selskab” i Moder-/datterselskabsdirektivet.
  • Investorselskabet må ikke være under bestemmende indflydelse fra det offentlige.
  • Investorselskabet skal dokumentere, at investeringen er overskudsorienteret og forvaltes på et kommercielt grundlag. Investeringen kan enten ske direkte eller gennem en venturefond. Venturefonden kan f.eks. være et kommandit- eller partnerselskab og skal forvaltes på et kommercielt grundlag. Det er dog ikke defineret i lovforslaget, hvad der i denne sammenhæng skal forstås ved en venturefond, men det kan tænkes, at samme definition vil blive anvendt som i forarbejderne til selskabsskatteloven.

Investorselskabet kan desuden være en udloddende investeringsforening, såfremt alle deltagere opfylder kravene vedrørende skattepligt og indflydelse fra det offentlige.


Beskatning af iværksætteraktierne

Hvis de ovenstående betingelser er opfyldt, vil en gevinst ved afståelse af aktierne være skattefri, såfremt aktierne har været ejet i minimum tre år. Hertil er der dog den undtagelse, at afståelsen vil være skattepligtig, såfremt investorselskabet, eller et selskab der er koncernforbundet hermed, har haft fradragsberettigede tab på andre aktier i iværksætterselskabet i samme periode, og der ikke er tale om datter- eller koncernselskabsaktier.


I forhold til tab på iværksætteraktier vil disse kunne fradrages i indkomstårets gevinster på realisationsbeskattede aktier.


For så vidt angår den løbende beskatning af udbytte fra aktierne indebærer lovforslaget, at udbytter fra iværksætteraktierne vil være skattefri, hvis disse først udbetales efter tre års ejerskab. Udbetales udbytte inden der er gået tre år, er udbyttet skattepligtigt, forudsat at der ikke er tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier.


Der stilles krav om, at investorselskabet anvender realisationsprincippet for så vidt angår opgørelsen af gevinst og tab på iværksætteraktier


Nærmere om kravene til iværksætterselskabet

Som det fremgår af de ovenfor opstillede betingelser, er der i forbindelse med de nye regler for iværksætteraktier fastsat krav om, at iværksætterselskabet skal være i en bestemt fase, afhængig af selskabets størrelse og økonomi. Kravet om at selskabet skal være i den bestemte fase gælder også for partnerselskaber og tilknyttede selskaber.


Små selskaber

For at reglerne kan finde anvendelse, skal iværksætterselskabet, som nævnt, hvis det falder under grænserne for ”små selskaber”, være i igangsætter-, opstarts- eller ekspansionsfasen, for at der kan være tale om iværksætteraktier.

 

De enkelte faser er defineret i lovforslaget, og er som følger:

  • Ved igangsætterfasen forstås finansiering med henblik på at studere, vurdere og udvikle et nyt koncept forud for opstartsfasen.
  • Ved opstartsfasen forstås finansiering af produktudvikling og indledende markedsføring til selskaber, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer eller tjenesteydelser og endnu ikke genererer overskud.
  • Ved ekspansionsfasen forstås finansiering af vækst og ekspansion i et selskab, uanset om denne balancerer eller giver overskud, med henblik på forøgelse af produktionskapacitet, markeds- eller produktionsudvikling eller forøgelse af arbejdskapital.

Mellemstore selskaber

Ved mellemstore selskaber finder reglerne kun anvendelse, når selskabet på tegningstidspunktet er i enten igangsætter- eller opstartsfasen.  


Ikrafttræden af iværksætterordningen

Idet skattefritagelsen for iværksætteraktier medfører statsstøtte til investorselskabet, stilles der krav om, at EU-kommissionen skal godkende ordningen, før den kan træde i kraft.


Det er derfor uvist, præcis hvornår ordningen træder i kraft, men Skatteministeriet angiver, at det forventes tidligst at ske i løbet af efteråret 2011.


Hensigten med iværksætterordningen er, at den skal have virkning for investeringer foretaget fra og med den 1. januar 2011. Dette kræver dog også godkendelse fra EU-kommissionen.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om iværksætteraktieordningen, er du velkommen til at kontakte partner, adjungeret professor Jakob Bundgaard (jbu@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Kim David Lexner (kdl@mwblaw.dk).  


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.