Ny bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer

Dato 8 aug. 2011

 

Den 1. juli 2011 trådte en ny bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer (herefter ”Bekendtgørelsen”), bekendtgørelse nr. 811 af 30. juni 2011, i kraft. Bekendtgørelsen gennemfører nogle ændringer i retsstillingen for investorbeskyttelse ved virksomhed, som udøves af investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber.

 

Formålet med reglerne er at sikre stabilitet, sikkerhed og gennemsigtighed for kunderne på det finansielle marked.

 

Bekendtgørelsen vedrører værdipapirhandleres, investeringsselskabers og kreditinstitutters (samlet ”Værdipapirhandlere”) forpligtelse til at overholde ”best execution-princippet”, som indebærer, at Værdipapirhandlere ved udførelse af modtagne ordrer skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at opnå det efter omstændighederne bedst mulige resultat for sine kunder, idet der tages hensyn til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre relevante forhold. Værdipapirhandlere har ydermere pligt til at udarbejde og implementere en ordreudførelsespolitik, som skal sikre overholdelsen af best execution-princippet.

 

I det danske kapitalmarkedsretlige system finder de mange præceptive regler om investorbeskyttelse almindeligvis ikke anvendelse på transaktioner med godkendte modparter. Godkendte modparter er defineret i bilag 2 til investorbeskyttelsesbekendtgørelsen og omfatter blandt andet investeringsselskaber, kreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, pensionskasser, regeringer og offentlige organer og andre investorer, som efter deres karakter ikke har behov for særlig beskyttelse i forbindelse med deres investeringer.

 

Økonomi- & Erhvervsministeriet, som har udstedt Bekendtgørelsen, har imidlertid fundet det relevant også at udstrække den beskyttelse, der ligger i best execution-princippet, til ordrer udført af investeringsforvaltningsselskaber for kollektive investeringsforeninger i overensstemmelse med bilag 6 til lov om finansiel virksomhed. Dette bilag beskriver investeringsforvaltningsvirksomhed, defineret som investeringsforvaltning, administration og markedsføring af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger, andre kollektive investeringsordninger samt UCITS.

 

For investeringsforeninger gælder det alene, når den daglige ledelse ikke er delegeret til et investeringsforvaltningsselskab, og for investeringsforvaltningsselskaber gælder det alene, når de udøver visse aktiviteter. Tidligere har investeringsforeningers og investeringsforvaltningsselskabers aktiviteter ikke givet anledning til særlige krav om investorbeskyttelse.

 

Ændringerne kommer som følge af det seneste af UCITS-direktiverne (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities) (Directive 2009/65/EC, ”UCITS IV”) vedtaget af Europaparlamentet 13. januar 2009.

 

Ændringerne indebærer, at detailkunder (kunder, som ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter i bilag 1 hhv. bilag 2 til investorbeskyttelsesbekendtgørelsen) nu kan gå direkte til investeringsforvaltningsselskaber, når de ønsker at investere. Pengeinstitutter, som har været det almindelige forum for facilitering af detailkunders investeringer, er i de allerede gældende bestemmelser pålagt at sikre en høj grad af investorbeskyttelse over for professionelle kunder og detailkunder. Professionelle kunder er defineret i bilag 1 til investorbeskyttelsesbekendtgørelsen og omfatter blandt andet kommuner, institutionelle investorer samt større erhvervsvirksomheder, som opfylder to af følgende krav: i) balancesum på 20.000.000 EUR, ii) nettoomsætning på 40.000.000 EUR og/eller iii) egenkapital på 2.000.000 EUR. Detailkunder er alle de kunder, som ikke er godkendte modparter eller professionelle kunder.

 

Efter detailkunderne nu har mulighed for at investere direkte gennem investeringsforvaltningsselskaber, er det ligeledes relevant at pålægge investeringsforvaltningsselskaber og investeringsforeningerne pligt til at overholde best execution-princippet og oprette interne procedurer for at sikre, at dette overholdes.

 

Direktivændringerne sker for at udvide og i højere grad strømligne det europæiske kapitalmarked. Ved implementeringen gøres cross-border transaktioner og cross-border udbud af finansielle instrumenter lettere og mere gennemsigtigt for både kunder og udbydere, idet reglerne vil være stort set ens i medlemslandene.

 

Ud over tilføjelsen af, at investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber nu også pålægges at arbejde ud fra best-execution princippet og at udarbejde og implementere en ordreudførelsespolitik, er der ikke sket materielle ændringer i Bekendtgørelsen i forhold til 2007-bekendtgørelsen.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om reglerne, er du velkommen til at kontakte partner Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokat Lennart Meyer Østenfjeld (lmo@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.