Ny sag fra Højesteret om aktieinvesteringsprogram

Dato 18 jul. 2011

Højesteret med dom afsagt den 23. juni 2011 taget stilling til spørgsmålet om tilbagekøbspligt i et aktieinvesteringsprogram i forbindelse med opsigelsen af en medarbejder.


Sagen omhandlede en række aftaler, som blev indgået som led i et Senior Management Equity Investment aktieinvesteringsprogram. Ifølge aktieinvesteringsprogrammet var investorerne forpligtede til at sælge aktierne tilbage til den oprindelige sælger, såfremt deres an­sættelse i koncernen ophørte. Dette gjaldt, uanset om det var medarbejderen, der selv opsagde sin stilling, eller om det var selskabet, der opsagde vedkommende. Medarbejderne havde ved tilbagesalget ikke altid krav på at modtage markedsværdien, idet medarbejderne i mange tilfælde, herun­der ved ophør inden for de første tre år, helt eller delvis måtte nøjes med den laveste værdi af henholdsvis markedsværdien og den oprindelige købspris. Det tilkom selskabet alene at beslutte, om selskabet ønskede at generhverve aktierne.

 

Den i sagen omhandlede medarbejder, der var ansat i en lederstilling hos selskabet, blev i 2005 tilbudt at deltage i aktieinvesteringsprogrammet, hvorved han erhvervede aktier i selskabets moderselskab. Medarbejderen blev opsagt i december 2006 og pålagt at afstå aktierne til virksomheden til markedskurs.

 

Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at hans rettigheder i henhold til aktieinvesteringsprogrammet reelt måtte sidestilles med aktieoptioner og derved var omfattede af aktieoptionsloven. Medarbejderen blev ikke ved tildelingen af aktierne egentlig aktionær, idet ejerskabet blev placeret hos en agen­t i Luxembourg, som udøvede alle løbende ejerrettigheder tilknyttet aktierne, herunder stemmerettigheder og fortegningsrettigheder ved udstedelse af yderligere aktier. Medarbejderen fik således kun mulighed for på et senere tidspunkt at erhverve aktier. Medarbejderen gjorde under sagen endvidere gældende, at vilkåret afståelsespligten ved opsigelse afgivet af selskabet var i strid med præ­ceptive bestemmelser i aktieoptionsloven. Medarbejderen anførte også, at de tildelte rettigheder var omfattet af funktionærlovens § 17 a, fordi ejendomsretten til aktierne på intet tidspunkt reelt skulle overføres til medarbejderen, idet medarbejderens rettigheder alene bestod i at modtage et beløb ved tilbagekøbet af aktierne fra agenten. Endelig anførte medarbejderen, at vilkårene om hans forpligtelse til at afstå sine rettigheder var i strid med aftalelovens § 36, idet der reelt ikke var tale om en frivillig ordning, og han var uden indflydelse på vilkårene for ordnin­gen, herunder vilkåret om afståelse af rettighederne ved fratrædelse, der ensidigt var fastsat i selskabets interesse.

 

Højesteret fandt at medarbejderen kunne påberåbe sig de ufravigelige regler i funktionærlovens § 17 a, aktieoptionsloven og aftalelovens § 36, men at aktieinvesteringen hverken var omfattet af funktionærlovens § 17 a eller af aktieoptionsloven.

 

Højesteret lagde herved vægt på, at adgangen til det særlige investeringsprogram var opnået i kraft af ansættelsen. Retten lagde endvidere vægt på, at medarbejderne ved præsentationen af aktieinvesteringsprogrammet fik stillet i udsigt, at der var mulighed for at opnå en meget betydelig gevinst inden for en overskuelig årrække, og at det fra kon­cernens side blev tilkendegivet, at ordningen i første række var begrundet i et ønske om at fastholde medarbejderne. På denne baggrund fandt retten, at det ville være urimeligt at gøre afståelsespligten gældende i tilfælde, hvor ansættelsesforholdet blev bragt til ophør ved opsigelse fra selskabets side, uden at det skyldtes misligholdelse fra medarbejderens side og henviste i den sammenhæng til principperne i og hensynene bag aktieoptionsloven.

 

Medarbejderen var herefter berettiget til at bevare sine rettigheder til 878 aktier i selskabet, som om medarbejderen fortsat var ansat i selskabet.

 

Dommen må antages primært at få betydning for ordninger, der ikke direkte er omfattet af aktieoptionsloven. Ved ordninger, der er omfattet af aktieoptionsloven vil medarbejderen uden videre i medfør af loven have ret til at bevare sine aktieoptioner, som om han fortsat var ansat i tilfælde, hvor medarbejderen opsiges af selskabet uden, at medarbejderen ved misligholdelse af ansættelsesforholdet har givet anledning dertil (”good leaver”- situationer). Med dommen er imidlertid ikke taget stilling til tilsidesættelse af ordninger i ”bad Leaver” – situationer uden for aktieoptionslovens anvendelsesområde, dvs. hvor medarbejderen selv opsiger sin stilling eller opsiges af selskabet på grund af medarbejderens misligholdelse. Det må dog forventes, at tilbagekøbsordninger trods dommen vil kunne opretholdes i disse tilfælde.


Med dommen er der i tilfælde, der ikke er direkte omfattet af aktieoptionsloven, åbnet mulighed for, at tilbagekøbsordninger kan tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36 om urimelige aftalevilkår, i situationer, hvor medarbejderen forlader selskabet som ”good leaver”.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om aktieinvesteringsprogrammer eller aktieoptionsprogrammer, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Pinar Gökcen (pgo@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.