Ny telelov

Dato 29 jun. 2011

 

En ny lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (teleloven) trådte i kraft den 25. maj 2011. Teleloven regulerer overordnet set tilrådighedsstillelse af net og transport af kommunikation i nettet.


Lovens formål er blandt andet at fremme etableringen af et velfungerende, konkurrencebaseret marked for udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Slutbrugerne tildeles en række nærmere beskrevne muligheder og sikres adgang til en række grundlæggende ydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser. Slutbrugerne sikres endvidere en række grundlæggende rettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

 

Baggrunden for den nye telelov

Den nye telelov tager afsæt i to grundlæggende formål.

For det første implementeres en række EU-direktivkrav, som fulgte med vedtagelsen af den nye direktivpakke på teleområdet i november 2009.


For det andet medfører den nye telelov en mere fleksibel, enkel og fremtidssikret lovgivning. Med teleloven følger også ikrafttrædelse af en række nye og reviderede bekendtgørelser. I vidt omfang er den nye telelov dog udtryk for en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovgivning.

 

Implementering af EU-regulering

Den EU regulering, der gennemføres med den nye telelov, består af en række direktiver: rammedirektivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet, forsyningspligtdirektivet og e-databeskyttelsesdirektivet. Herudover gennemføres ændringer på baggrund af to forordninger om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor.

 

Slutbrugerrettigheder

Loven har som en af de mest væsentlige ændringer medført en opdatering af reglerne om slutbrugerrettigheder:

  • Ændret udbyderbegreb 

  • Hjemmel til at udstede regler vedrørende: 

    • ret til en kontrakt

    • netneutralitet

  • Behandling af persondata

  • Nummerportering

 

 Ændret udbyderbegreb

Udbyderbegrebet i den nye telelov sondrer mellem erhvervsmæssige udbydere og øvrige udbydere. Udbydere, der har elektronisk kommunikation som deres hovedvirksomhed, kategoriseres som erhvervsmæssige udbydere. Kategorisering af en udbyder som erhvervsmæssig medfører, at udbyderen har en række særlige rettigheder og forpligtelser i henhold til teleloven.

 

Hoteller, caféer, supermarkeder og campingpladser (der f.eks. tilbyder trådløst internet til sine kunder) kategoriseres som udgangspunkt ikke som erhvervsmæssige udbydere, men de kan efter omstændighederne være omfattet af udbyderbegrebet. Det betyder, at de, omend de ikke har de samme rettigheder og forpligtelser som erhvervsmæssige udbydere, dog har en række forpligtelser efter loven, herunder fx pligt til at registrere oplysninger om trafik på nettet (logning).

 

Hjemmel til at fastsætte nærmere regler – ret til kontrakt og netneutralitet

Den nye lov indeholder hjemmel til Ministeren for Videnskab Teknologi og Udvikling til at fastsætte regler vedrørende slutbrugernes (såvel forbrugere og virksomheder) ret til en kontrakt, der også skal omtale visse nye forhold. Der foreligger et udkast til en revideret udbudsbekendtgørelse, hvori hjemmelen bliver udnyttet, og hvor der fastsættes en række minimumskrav til kontrakter med slutbrugere. Hvis ikke kravene overholdes, er der risiko for, at en kontrakt ikke vil kunne håndhæves.

 

Yderligere gives der i loven hjemmel til IT og Telestyrelsen til at sikre netneutralitet. Begrebet indebærer, at slutbrugere skal have adgang til et åbent og neutralt internet uden prioriteringer fra udbyderen. Det er ikke tilladt at lave begrænsninger i forhold til en enkelt udbyder (fx Skype eller YouTube trafik), mens det er tilladt at prioritere ved trafik i forhold til tjenester (fx Voice/IP services). Området reguleres af en brancheaftale.

 

Behandling af persondata – bødestraf og underretningspligt 

Reglerne om behandling af persondata svarer i det væsentlige til reglerne i den tidligere telelov. Som noget nyt indeholder loven nu regler om bødestraf ved overtrædelse af reglerne om behandling af persondata.


Herudover er der indsat en regel om underretningspligt i tilfælde af brud på persondatasikkerheden, der forventes at krænke personoplysninger eller privatlivet for slutbrugere samt regler om slutbrugernes samtykke til lagring af oplysninger (cookies).


Et sikkerhedsbrud vil blive anset som værende krænkende, hvis det f.eks. kan medføre identitetstyveri, svig, skade af omdømme mv. Den nærmere regulering sker ved hjemmel til Ministeren for Videnskab Teknologi og Udvikling til at regulere området i bekendtgørelsesform. Et udkast til bekendtgørelse om informationssikkerhed og beredskab for elektroniske kommunikationsnet og- tjenester er i høring.

 

Nummerportering inden for én arbejdsdag

Loven fastsætter i § 27 nye regler for portering af telefonnumre (telekunders ret til at medtage telefonnumre ved skift af teleselskab). Porteringen skal fremover kunne ske i løbet af én arbejdsdag (dvs. ved udgangen af den arbejdsdag, der følger den arbejdsdag, hvor der blev anmodet om portering) og skal således ikke afvente udløb af en eventuel bindingsperiode eller et opsigelsesvarsel. Der er dog fortsat mulighed for, at slutbrugeren kan indgå en individuel aftale om en anden dato for porteringen.

 

Sammenfatning

Der er i det væsentlige tale om en videreførelse af tidligere telelovgivning. Den nye lov har således primært gjort teleloven mere tilgængelig og brugervenlig. Loven har dog samtidig gennemført en række nye EU-regler med fokus på slutbrugerrettigheder, som televirksomheder skal have kendskab til og implementere.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om den nye telelov, er du velkommen til at kontakte partner Christoffer Galbo (cga@mwblaw.dk), advokat Henrik Syskind Pedersen (hsp@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Sofie-Amalie Gregaard Brandi (sab@mwblaw.dk). 

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.