Grænseoverskridende fusion kunne ikke ske gennem anvendelse af de selskabsretlige likvidationsregler

Dato 6 jun. 2011

 

Landsskatteretten har den 16. marts 2011 afvist, at et dansk selskab kunne foretage en skattefri grænseoverskridende fusion med et cypriotisk selskab, såfremt det danske selskab ophørte ved likvidation, uanset om det cypriotiske selskab ville være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på fusionstidspunktet.


Sagen kort

Et dansk anpartsselskab ønskede at overdrage samtlige sine aktiver og passiver til et cypriotisk selskab. De danske anpartshavere skulle som vederlag modtage aktier i det cypriotiske selskab. Det danske anpartsselskab skulle efterfølgende ophøre ved likvidation. Selskabet kunne ikke ophøre ved fusion, da Cypern, på daværende tidspunkt, ikke havde implementeret det 10. selskabsdirektiv, hvorefter der ville have været hjemmel til selskabsophør uden likvidation på baggrund af reglerne om grænseoverskridende fusioner.


Det juridiske grundlag

Fusionsskatteloven hjemler adgang til at foretage skattefrie grænseoverskridende fusioner. En betingelse herfor er, at det indskydende selskab ophører uden at blive likvideret, eller sagt på en anden måde: det indskydende selskab skal ophøre ved fusion. Dette er i overensstemmelse med det selskabsretlige fusionsbegreb, hvorefter fusion foreligger, når et kapitalselskab opløses uden likvidation, enten ved overdragelse af samtlige aktiver og passiver til et andet kapitalselskab, eller ved sammensmeltning med et eller flere andre kapitalselskaber til et nyt kapitalselskab.


I Danmark var det i en årrække ikke muligt at foretage skattefrie grænseoverskridende fusioner, da der ikke var selskabsretlig hjemmel hertil. Ved Danmarks implementering at det 10. selskabsdirektiv i 2007 blev der imidlertid skabt hjemmel hertil.


Landsskatterettens afgørelse

Skatterådet havde ved bindende svar afvist tilladelse til skattefri grænseoverskridende fusion med den begrundelse, at eftersom det danske indskydende selskab ville ophøre ved anvendelse af de danske likvidationsregler, forelå der ikke en fusion i selskabsretlig forstand. Det var således Skatterådets opfattelse, at der var fuldstændig sammenfald mellem det skatteretlige og det selskabsretlige fusionsbegreb.


Selskabets repræsentant anførte i sin argumentation, at der selskabsretligt eksisterer to fusionsbegreber: et formelt og et materielt, hvor sidstnævnte var det relevante i relation til både det skatteretlige og det selskabsretlige fusionsbegreb. Ifølge repræsentanten skulle materiel fusion forstås som et selskabs overdragelse af samtlige aktiver og passiver til et andet, hvor kapitalejerne vederlægges med kapitalandele i det fortsættende selskab, og hvor det indskydende selskab opløses, uanset opløsningsmåden.


Landsskatteretten afviste repræsentantens forståelse af fusionsbegrebet. Indledningsvist henviste Landsskatteretten til fusionsskattelovens forarbejder, hvor det angives, at det skatteretlige fusionsbegreb bygger på det selskabsretlige fusionsbegreb. Forarbejderne indikerer endvidere, at fusionsskatteloven blev indført for at skabe hjemmel til at kunne foretage skattefrie fusioner, og kun skattefrie fusioner, men ikke andre typer af selskabssammenslutninger med efterfølgende selskabsophør.


Landsskatteretten fremhævede endvidere, at det følger direkte af fusionsskatteloven, at det indskydende selskab skal ophøre uden likvidation. Likvidation må i denne sammenhæng ligeledes forstås i overensstemmelse med de selskabsretlige regler.

 

Da det indskydende selskab således ville ophøre ved anvendelse af de selskabsretlige likvidationsregler, var der ikke hjemmel til at anvende fusionsskattelovens regler.


Afgørelsens konsekvenser

Afgørelsen synes foreløbig at gøre op med den omdiskuterede problemstilling vedrørende sammenfaldet mellem det selskabsretlige og det skatteretlige fusionsbegreb. Alligevel har Landsskatteretten ladet døren stå på klem, idet den afslutningsvist bemærkede, at afgørelsen ikke var at anse for en generel stillingtagen til det skatteretlige fusionsbegreb, men alene var konkret begrundet i sagens fakta. Denne bemærkning er dog svær at forene med sagens fremstilling og argumentation, især i relation til aktie- og anpartsselskaber



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om afgørelsen, er du velkommen til at kontakte partner Jakob Bundgaard (jbu@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Kim David Lexner (kdl@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.