Afgørelse om påstået identitetstyveri - romanen "Suveræn"

Dato 30 maj. 2011

 

En forfatters brug af oplysninger om en kollegas private forhold fandtes ikke at være en krænkelse af retten til respekt for privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) artikel 8, men derimod i overensstemmelse med den kunstneriske ytringsfrihed efter EMRK artikel 10, stk. 1.


Sagen kort

En forfatter (herefter Forfatteren) havde ved skabelsen af hovedpersonen i sin bog taget afsæt og fundet inspiration i en kunstner-kollegas liv (herefter Kollegaen), således at bogens hovedperson havde flere faktuelle forhold til fælles med Kollegaen.


I relation til bogens hovedperson havde Forfatteren blandt andet brugt Kollegaens fulde navn, navnene på dennes børn, tidligere bopælsadresse, tidligere arbejdssted, samt oplysninger om, at denne var fraskilt og havde modtaget økonomisk støtte til flere kunstprojekter. Ydermere blev der brugt et billede af Kollegaen på bogens forside og på indersiden af bogens omslag.


Kollegaen sagsøgte herefter Forfatteren og dennes forlag med påstand om, at Forfatteren uberettiget havde anvendt og offentliggjort oplysninger om Kollegaens private forhold.


Baggrundsinformation

Forud for bogens tilblivelse havde Forfatteren og Kollegaen været på en rejse sammen til USA med henblik på skabelsen af nye kunstneriske projekter og produkter, og bogens tilblivelse var på daværende tidspunkt ikke et forudbestemt mål med rejsen.


En lignende rejse var tidligere blevet foretaget i løbet af deres flerårige samarbejde, hvilket havde ledt til udgivelsen af en bog, hvor Kollegaen tillige havde været brugt som inspiration til bogens hovedperson. Deres samarbejde havde på daværende tidspunkt yderligere bestået af oprettelsen af en fælles hjemmeside, blogs og kunstprojekter.


Det juridiske grundlag for afgørelsen

Ifølge EMRK artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv og familie.


EMRK artikel 10, stk. 1, foreskriver, at enhver har ret til ytringsfrihed, herunder retten til kunstnerisk ytringsfrihed. Der er imidlertid opstillet en begrænsning i artikel 10, stk. 2, hvorefter der kan foretages indskrænkninger i ytringsfriheden, hvis dette er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til andres gode navn, rygte og rettigheder.


Østre Landsrets afgørelse

Indledningsvist fastslog Østre Landsret på baggrund af indhentede anmeldelser og partsforklaringer, at bogen var en roman, og at hele værket kunne karakteriseres som fiktion og ikke et dokumentarisk værk.


Imidlertid anerkendte Retten, at bogen tog afsæt i reelt eksisterende personer, ting og begivenheder, hvorfor den undersøgte, om hensynet bag Straffelovens § 264 d og EMRK artikel 8 kunne føre til, at grænsen for den kunstneriske ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 var overskredet.


Østre Landsret vurderede karakteren af bogens kunstneriske udtryk og karakteren af de private oplysninger. Landsretten fandt - navnlig på grundlag af anmeldelsernes karakteristik og bogens kategorisering som fiktion - at bogen var udtryk for deltagelse i en debat om emner af politisk og samfundsmæssig interesse.


Ved vurderingen af oplysningernes karakter, opdelte Landsretten disse i to kategorier.


  1. Oplysningerne om Kollegaens navn, billede, tidligere arbejdssted og tildeling af offentlige midler karakteriserede Østre Landsret som værende allerede offentligt kendt, hvorfor de ikke nød beskyttelse mod offentliggørelse.
  2. Oplysningerne om Kollegaens status som fraskilt, børnenes navne og tidligere bopælsadresse karakteriserede Østre Landsret som værende oplysninger af mindre følsom karakter.

Landsretten konkluderede efter en hensynsafvejning, at hensynet til den kunstneriske frihed klart vejede tungere end hensynet til at beskytte allerede offentligt kendte oplysninger og oplysninger af mindre følsom karakter.


I tillæg hertil påpegede Landsretten, at parterne gennem flere år havde arbejdet sammen om forskellige offentlige og offentliggjorte kunstprojekter, og at parterne i forbindelse med tidligere udlandsrejser havde offentliggjort tekster og billeder via deres fælles hjemmeside. Yderligere lagde Landsretten vægt på, at Kollegaen i en tidligere bog var brugt som inspiration til hovedpersonen, og at dennes billede figurerede på bagside og omslag, uden at Kollegaen dengang havde protesteret imod denne brug. På baggrund heraf konkluderede Østre Landsret, at Kollegaen havde givet samtykke til brug af dennes navn og billeder, samt at parternes fælles oplevelser kunne anvendes kunstnerisk af Forfatteren.


Som følge heraf fastslog Østre Landsret, at Forfatteren og forlaget ikke uberettiget havde anvendt og offentliggjort oplysninger om private forhold, hvorfor de blev frifundet.


Konsekvenser af dommen

Medierne har kaldt det en historisk retssag, og litteratureksperter har udtalt, at afgørelsen vil få stor betydning i moderne litteratur, hvor det bliver stadig mere almindeligt, at forfattere går meget tæt på virkelige personer og begivenheder. Sagen blev da også henvist fra byretten til Østre Landsret på grund af dens principielle karakter. Tillige er retspraksis særdeles sparsom indenfor dette retsområde, hvorfor dommen utvivlsomt vil blive påberåbt i lignende retssager.


Der er imidlertid særlige faktuelle omstændigheder, som gør sig gældende, i form af parternes forudgående og omfattende samarbejde, accept af gensidig udnyttelse af hinandens værker, samt forekomsten af et vidtrækkende samtykke. Dommen synes derfor på flere punkter at være meget konkret begrundet.


Østre Landsrets afgørelse foreskriver derfor ikke, at den kunstneriske ytringsfrihed som udgangspunkt vejer tungere end retten til privat- og familieliv, men derimod at der fortsat skal foretages en konkret afvejning mellem disse to grundlæggende rettigheder.


Læs pressemeddelesen fra Østre Landsret her:

http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Pressemeddelelser/Pages/FrifindelseafforfatterogforlagisagomromanenSuver%C3%A6nen.aspx



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokat Henrik Syskind Pedersen (hsp@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.