Salgsdirektørs lønkrav omfattet af konkurslovens § 95

Dato 9 maj. 2011

 

Sø- og Handelsretten afsagde den 9. marts 2011 dom i sag P-67-10. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et lønkrav fra en medarbejder, ”M”, med titlen salgsdirektør var omfattet af konkurslovens § 95.


Sagens faktum:

”M” solgte i juni 2008 sin virksomhed til selskabet ”S”, hvorefter M blev ansat i selskabet med betegnelsen salgsdirektør. Ms daglige arbejde blev udført fra den adresse, hvor han tidligere havde drevet sin egen virksomhed. M blev hverken registret som direktør eller som medlem af bestyrelsen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. M deltog desuden ikke i bestyrelsesmøder.


I forbindelse med ansættelsen var der forhandlinger angående en aktieoverdragelse, hvorefter et anpartsselskab, på vegne af M, skulle overtage 49 % af S. Denne aftale blev dog aldrig indgået.


M havde i forbindelse med sit arbejde indgået en aftale på vegne af selskabet angående et ulønnet praktikophold. Herudover underskrev M, sammen med direktøren, et acceptbrev vedrørende overdragelse af en entreprise til selskabet.


Endvidere havde M som led i sit arbejde lavet opsøgende kundearbejde og til tider udfærdiget kundetilbud. Medarbejderen havde hverken haft bemyndigelse til at foretage indkøb, adgang til selskabets kort eller konti. Han var ikke inddraget i ledelsesmæssige beslutninger, herunder ansættelse og afskedigelse af medarbejdere.

 

Det juridiske grundlag:

Konkurslovens § 95 omfatter krav på løn og andet vederlag udført i skyldnerens tjeneste. Det betyder, at der skal foreligge et over- og underordnelsesforhold i forhold til medarbejderen. Medarbejdere med ledende funktioner i selskabet eller som i hovedsagen har udført selvstændigt arbejde er således ikke omfattet af konkurslovens § 95. Det er i denne sammenhæng ikke afgørende hvilken titel medarbejderen har, men derimod stillingens reelle indhold.

 

Rettens begrundelse:

Skifteretten lagde til grund for sin afgørelse, at M ikke var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør, og at M hverken havde deltaget i bestyrelsesmøder eller andre ledelsesmæssige beslutninger, herunder ansættelse af medarbejdere. Desuden lagde de til grund, at M ikke havde haft adgang til konti eller kreditkort, og at selskabets indkøb og fakturering blev varetaget af moderselskabet. 


I denne forbindelse fandtes det ikke at være af betydning, at der havde været forhandlinger om en aktieoverdragelse. Det samme gjorde sig gældende med hensyn til den indgåede praktikaftale og underskrivelse af acceptbrevet angående entreprisen. Det blev ligeledes heller ikke anset som afgørende, at Ms daglige arbejde foregik på den adresse, hvor M tidligere havde drevet sin nu solgte virksomhed. At M ikke var underlagt ferieloven kunne heller ikke betragtes som værende af betydning for afgørelsen.

 

Dommens betydning:

Ved afgørelsen af hvorvidt et lønkrav er omfattet af konkurslovens § 95, er medarbejderens stillingsbetegnelse ikke afgørende. Det er derimod stillingens reelle indhold, der skal vurderes.


En salgsdirektørs lønkrav kan derfor godt være omfattet af konkurslovens § 95, såfremt medarbejderen ikke har haft ledelsesmæssige kompetencer.


Såfremt en medarbejder kan indgå og underskrive aftaler på vegne af selskabet, medfører dette ikke nødvendigvis, at lønkravet falder uden for konkurslovens § 95. Medarbejdere kan således have en, omend begrænset, adgang til at foretage dispositioner på vegne af selskabet og samtidig bevare sit lønkrav som privilegeret.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om privilegerede lønkrav eller konkurs generelt, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Tim Rosenkrantz Buur (tbu@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.