Reglerne om rekonstruktion

Dato 1 apr. 2011

 

Den 4. juni 2010 vedtog folketinget den reviderede konkurslov, lov nr. 718, hvorved de nye regler om rekonstruktion blev indført. De nye regler om rekonstruktion træder i kraft den 1. april 2011.


I det følgende gennemgås en række af de væsentligste bestemmelser om rekonstruktion og de ændringer disse nye regler medfører. Som virksomhed skal man særligt være opmærksom på de konsekvenser de nye regler om rekonstruktion har i relation til de aftaler, man har indgået med en virksomhed, som er taget under rekonstruktionsbehandling.

 

Rekonstruktion generelt

De nye regler om rekonstruktion er blevet vedtaget på baggrund af betænkning 1512/2009 om rekonstruktion afgivet af Konkursrådet. På baggrund af det vedtagne lovforslag ophæves de gældende regler om betalingsstandsning og tvangsakkordforhandling. Herefter vil en virksomhed ikke længere gå i anmeldt betalingsstandsning, men derimod vil virksomheden kunne tages under rekonstruktionsbehandling.


Formålet med ændringen er bl.a. at levedygtige virksomheder skal kunne videreføres, samtidig med at fordringshavernes interesse tilgodeses. Videreførelsen af levedygtige virksomheder vil således sikre arbejdspladser og produktion.


En rekonstruktion skal indeholde mindst ét af følgende momenter, jf. Konkurslovens § 10:

 

1.      Tvangsakkord, jf. Konkurslovens § 10a

2.      Virksomhedsoverdragelse, jf. Konkurslovens § 10b


En tvangsakkord kan gå ud på nedsættelse eller bortfald af fordringer mod skyldneren, betalingsudsættelse (moratorium), likvidationsakkord eller en kombination af disse. Eksempelvis en procentvis nedsættelse af fordringerne mod skyldneren samtidig med at fordringens betalingstidspunkt udskydes.


Virksomhedsoverdragelsen kan ske enten helt eller delvist. Det afgørende, for hvorvidt en virksomhedsoverdragelse anses for at være sket, er, at erhververen bliver ejer af virksomheden, således at virksomheden bevarer sin identitet. Overdragelse til leje, leasing eller pantsætning er derfor ikke omfattet.


Rekonstruktionsforløbet i hovedtræk

Indledning af rekonstruktionsbehandlingen kan ske, når skyldneren er insolvent, jf. Konkurslovens § 17, og det begæres af skyldneren eller en kreditor. Indlevering af en begæring om rekonstruktion etablerer samtidig fristdag.


Ved indlevering skal der stilles sikkerhed for rekonstruktionens behandling. Sikkerheden er dog sekundær, idet skyldnerens aktiver dækker først. Det må antages at sikkerhedsstillelsen bliver på kr. 30.000, som er normal praksis vedrørende konkursbegæringer. Såfremt der er tinglyst virksomhedspant, skal virksomhedspanthaver fortsat stille den sædvanlige sikkerhed på kr. 50.000.


Skifteretten indleder rekonstruktionsbehandlingen straks, såfremt begæringen er indleveret af skyldneren eller af en kreditor med skyldnerens samtykke. Foreligger der ikke samtykke, indkalder skifteretten skyldneren til et møde, hvor begæringen behandles.


Det er også skifteretten, der beskikker en eller flere rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand.


Skifteretten fastsætter tidspunktet for et møde med fordringshaverne, som skal holdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. På selve mødet skal fordringshaverne stemme om rekonstruktionsplanen.


Senest seks måneder efter afholdelse af 4-ugers-mødet skal der afholdes et nyt møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Skifteretten kan forlænge fristen for at stemme om rekonstruktionsforslaget med to gange to måneder. Behandlingen af rekonstruktion kan således maksimalt strække sig over 11 måneder.


Rekonstruktøren og tillidsmanden

Rekonstruktøren vil typisk være en advokat, der opfylder habilitetskravene, jf. Konkurslovens § 238.


Begæringen om rekonstruktion skal indeholde et forslag til en rekonstruktør. Skifteretten er ikke bundet af forslaget, men oftest vil skifteretten vælge at følge forslaget.


Rekonstruktørens arbejde er forbundet med et stort ansvar, idet rekonstruktøren muligvis skal overtage den daglige ledelse af virksomheden – afhængigt af omstændighederne. Kreditorerne kan anmode om, at rekonstruktøren overtager ledelsen af skyldneres virksomhed, såfremt der er tale om et kapitalselskab eller lign. sammenslutning, hvor deltager ikke hæfter personligt.


Den regnskabskyndige tillidsmand, som også udpeges af skifteretten, må ikke være nærtstående til skyldneren. Oftest vil den regnskabskyndige være statsautoriseret eller registreret revisor.


Det er også et krav, at den regnskabskyndige ikke har fungeret som rådgiver for skyldneren to år forud for rekonstruktionen. Tilsvarende må den regnskabskyndige ikke fungere som rådgiver for skyldneren i to år efter rekonstruktionen.

 

Rekonstruktionsplanen

Fordringshaverne skal stemme om rekonstruktionsplanen på 4-ugers-mødet. For at fordringshaverne kan træffe et oplyst valg, skal rekonstruktøren senest en uge inden mødet fremsende oplysninger til fordringshaverne om, hvilken type rekonstruktion der agtes gennemført, hvilke væsentlige skridt der agtes gennemført, hvilke udfordringer der skal overvindes og tillidsmandens opfattelse af eventuelle mangler ved seneste årsrapport.


Rekonstruktionsplanen skal være tiltrådt af skyldneren.


Rekonstruktionsplanen kan på 4-ugers-mødet vedtages, ændres eller forkastet. Forkastelse og ændring kræver simpelt flertal af de tilstedeværende kreditorer, som samlet skal udgøre mindst 25 % af kreditorerne.


Vedtages forslaget ikke, betragtes rekonstruktionsbegæringen som en konkursbegæring, der behandles straks.


Rekonstruktionsforslaget

Rekonstruktionsforslaget, som skal foreligge senest seks måneder efter 4-ugers-mødet, skal indeholde forslaget (som kan ændres af rekonstruktøren, indtil det er vedtaget), oversigt over aktiver og passiver og en redegørelse fra rekonstruktøren og tillidsmanden.


Skyldneren og rekonstruktøren skal være til stede på mødet. Udebliver skyldneren, overtager rekonstruktøren ledelsen af selskabet.


De tilstedeværende fordringshavere stemmer om forslaget – efter fordringernes beløb - og kan forkastes med et simpelt flertal.


Afslutning af rekonstruktion

Rekonstruktionen ophører, såfremt forslaget bliver stadfæstet af skifteretten, forslaget forkastes af fordringshaverne, eller hvis skifteretten nægter at stadfæste forslaget.


Ligeledes ophører rekonstruktionen, hvis skyldneren ikke er insolvent, skyldneren ikke samarbejder loyalt, skyldneren begærer det, eller rekonstruktionen er udsigtsløs.


Retsvirkningerne af rekonstruktion

Under rekonstruktionsbehandling må betaling af gæld alene ske efter konkursordenen eller for at afværge tab.


Hovedreglen er, at skyldneren bevarer rådigheden. Væsentlige beslutninger – herunder virksomhedsoverdragelse – kræver dog rekonstruktørens samtykke.


Hvis skyldneren er en juridisk person med begrænset hæftelse, kan rekonstruktøren overtage ledelsen af skyldneren, hvis skyldneren ikke samtykker i rekonstruktionen, fordringshaverne begærer det, eller hvis der er fare for, at skyldneren vil råde til skade for fordringshaverne.


Under rekonstruktionsbehandlingen gælder desuden en række begrænsninger i adgangen til at søge sig fyldestgjort i skyldnerens aktiver. Er der eksempelvis tinglyst virksomhedspant, fryser pantet ved indlevering af rekonstruktionsbegæringen, idet en udskillelse dog kan finde sted på visse nærmere vilkår.


Omstødelsessager

Idet der er etableret en fristdag, kan der anlægges omstødelsessager i henhold til Konkurslovens § 64-80. Fordringshaverne stemmer om, hvorvidt der skal anlægges omstødelsessag. Såfremt der anlægges retssag, hæfter de fordringshavere, der stemte for forslaget, solidarisk for omkostningerne. Selskabet har ligeledes den mulighed at sælge omstødelseskravene.


Vedtager fordringshaverne et sagsanlæg, udpeger skifteretten en advokat til at føre sagen. I modsat tilfælde kan enhver stemmeberettiget fordringshaver anlægge omstødelsessag. Omstødelsessager skal anlægges senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.


Gensidigt bebyrdende aftaler

Rekonstruktøren kan indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler.


Dette gælder også for allerede misligholdte aftaler og allerede ophævede aftaler – som skyldes betalingsmisligholdelse, og som er ophævet inden for de seneste fire uger før rekonstruktions indledning. Rekonstruktøren kan dog ikke indtræde i en allerede ophævet aftale, hvis medkontrahenten allerede har disponeret i henhold til ophævelsen.


Endvidere vil en skyldner, der er under rekonstruktion, have mulighed for at opsige løbende kontraktsforhold med et forkortet varsel.


Det vil heller ikke længere være muligt i et løbende kontraktsforhold at kræve depositum til sikkerhed for fremtidige leverancer fra en kunde, der tages under rekonstruktionsbehandling, ligesom det ikke vil være muligt at hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydelse, medmindre der er tale om et fortrinsstillet krav, og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter videreførelse af aftalen.


Endelig er der efter de nye regler om rekonstruktionsbehandling mulighed for, at en skyldner, under rekonstruktionsbehandling, kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge kontrakten uden medkontrahentens samtykke.


Praktiske konsekvenser af de nye regler

Som følge af de nye regler om rekonstruktion er det vores anbefaling, at man som virksomhed bør vurdere i hvilket omfang, der er behov for at foretage en revidering af standardkontrakter og leveringsbetingelser samt leasingaftaler.


Desuden er det vores vurdering, at virksomheder bør opdatere deres interne retningslinjer for håndtering af en medkontrahents insolvens, så de tager højde for de nye regler om rekonstruktion.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om rekonstruktion, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk), advokatfuldmægtig Tim Rosenkrantz Buur (tbu@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Anders Kjær Dybdahl Pedersen (akd@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.