Afgørelse om hvorvidt en hustru kunne kræve en række smykker udleveret fra sin mands konkursbo

Dato 14 mar. 2011

 

Sø- og handelsretten afsagde den 11. oktober 2010 dom i to sager, nr. P-14-09 og P-25-09, der begge vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en hustru kunne kræve en række smykker udleveret fra sin mands konkursbo.

 

Sagernes faktum

Efter forudgående samliv indgik parterne i november 2000 ægteskab. Der blev ikke oprettet ægtepagt mellem parterne i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet, ligesom parterne heller ikke senere under ægteskabet oprettede ægtepagt.

 

Om hustruens økonomiske forhold blev det under sagerne oplyst, at hustruen i 2000 tjente ca. USD 2.000 om måneden. Derudover havde hustruen en opsparing på ca. USD 20.000.

 

Om mandens økonomiske forhold blev det oplyst, at manden ejede et holdingselskab, der investerede i fast ejendom. I perioden 2005 – 2007 havde manden sammenlagt kr. 135,5 mio. til rådighed fra holdingselskabet.Herudover havde manden også indtægter fra andre selskaber. I 2007 modtog manden kr. 320.000 i udlodning fra holdingselskabet.

 

Parternes udgifter i perioden 2005 – 2007 blev anslået til ca. kr. 5 mio., hvoraf ca. kr. 3 mio. efter det anslåede blev anvendt til forbrug.

 

Sagerne omhandlede 15 værdifulde smykker, som hustruen krævede udleveret fra konkursboet under påstand om, at smykkerne tilhørte hende.

 

Det juridiske grundlag

Af konkurslovens § 82 fremgår det, at genstande der tilhører tredjemand eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, skal udleveres til den berettigede.

 

Ved vurderingen af om hustruen kan kræve smykkerne udleveret fra mandens konkursbo, er det således af afgørende betydning, om smykkerne kan anses for at tilhøre hende. Ved vurderingen heraf er det erhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

 

Smykker, der er erhvervet af hustruen for egne midler før samlivets opståen, kan uden videre anses for at tilhøre hustruen og dermed kræves udleveret efter KL § 82.

 

Smykker, der er erhvervet som led i ægtefællernes fælles forsørgelsespligt, jf. lov om ægteskabets retsvirkninger § 2, anses for at tilhøre den ægtefælle, som smykket var tiltænkt. Smykker kan indgå som et led i den fælles forsørgelse mellem ægtefæller og dermed kræves udleveret, jf. konkurslovens § 82.

 

Smykker, der er givet som sædvanlige gaver, tilhører gavemodtageren og kan derfor kræves udleveret fra konkursboet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der ikke kræves ægtepagt for sædvanlige gaver, hvis gaverne ikke står i misforhold til giverens kår på tidspunktet for gavens givelse. Det påhviler imidlertid den ægtefælle, der har modtaget gaven, at godtgøre, at gaven ikke står i misforhold til giverens kår, jf. lov om ægteskabets retsvirkninger § 32.

 

Rettens begrundelse

Fem af de i alt 15 smykker var ubestridt erhvervet før ægteskabets indgåelse.

 

Fire af disse smykker var erhvervet i perioden fra den 28. juni 2000 til den 3. oktober 2000, i det tidsrum, hvor parterne påbegyndte samlivet, men inden ægteskabet. De fire smykker havde en samlet værdi af kr. 32.200.

 

Retten fandt det ikke godtgjort, at hustruen havde været i stand til for egne midler at erhverve de fire smykker, der var erhvervet inden ægteskabets indgåelse, hvorfor de ikke skulle udleveres fra konkursboet til hustruen.

 

Smykkerne kunne endvidere ikke efter omstændighederne anses for at være gaver, da smykkerne, efter ægtefællernes udtalelser, skulle være erhvervet af hustruen selv.

 

Det femte smykke var erhvervet i 1999 inden samlivet med manden og havde en værdi af kr. 16.000. Retten fandt, under hensyn til hendes indkomstforhold på tidspunktet for erhvervelsen, at hustruen, for egne midler, havde erhvervet smykket. 

 

To af de 15 smykker var erhvervet efter ægteskabets indgåelse og betalt med et kreditkort, som tilhørte mandens bankkonto. Smykkerne havde en samlet værdi af kr. 50.000. Ægtefællerne forklarede, at smykkerne var erhvervet som led i den fælles forsørgelsespligt mellem ægtefæller.

 

Retten udtalte, at allerede fordi der var tale om smykker af en betydelig værdi, (genanskaffelsesværdien var på samlet kr. 50.000) fandtes disse ikke at være omfattet af ægtefællernes fælles forsørgelsespligt efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2, hvorfor smykkerne ikke blev udleveret til hustruen.

 

Heller ikke disse smykker kunne efter omstændighederne anses for at være gaver, da ægtefællerne anså smykkerne som forsørgelse.

 

Herudover var syv smykker foræret til hustruen som gaver i henholdsvis 2005 og 2007. Der var tale om lejlighedsgaver i anledning af jul, fødselsdag og Valentinsdag. Gaverne i 2005 havde en samlet værdi af ca. kr. 340.000, mens gaverne i 2007 havde en samlet værdi af ca. kr. 427.000.

 

Retten fandt ikke, at hustruen havde godtgjort, at hendes ægtefælle havde indkomstforhold på tidspunktet for gavernes givelse, der kunne berettige gaver af den omtalte størrelse. Endelig lagde retten vægt på, at gaverne til en værdi af kr. 427.000 i 2007 oversteg den årlige udlodning samme år i holdingselskabet på kr. 320.000.

 

Retten lagde således til grund at gaverne i 2005 og 2007 stod i misforhold til giverens kår, hvorfor gaverne ikke kunne anses som en del af den fælles forsørgelsespligt mellem ægtefæller, jf. lov om ægteskabets retsvirkrninger § 2. Smykkerne skulle derfor ikke udleveres fra konkursboet.

 

Endelig angik søgsmålet en herrering, der antageligt ikke var produceret i Danmark. Hustruen hævede, at ringen var tilgået hende i arv efter hendes bedstemoder.

 

Retten lagde vægt på, at der var tale om en herrering, og at denne således måtte tilhøre konkursboet. Det forhold, at ringen antageligt ikke var dansk produceret, fandtes ikke i sig selv at udelukke, at ringen tilhørte konkursboet. Ringen blev derfor heller ikke udleveret fra konkursboet.

 

Samlet forblev 14 af de 15 smykker i konkursboet til dækning af kreditorerne, og kun det ene smykke, smykket erhvervet i 1999 inden samlivets begyndelse, blev udleveret til konkursboet, jf. konkurslovens § 82.

 

Dommens betydning

Dommen slår fast, at der ved udlevering af smykker fra et konkursbo efter konkurslovens § 82, må tages stilling til hvert enkelt smykke og de forhold, hvorunder smykket er erhvervet eller givet til modtageren. Det er ægtefællernes udsagn om, hvorvidt et smykke er givet som gave, forsørgelse eller er erhvervet for egne midler, der er udgangspunktet for vurderingen.

 

For smykker, der hævdes at være erhvervet for egne midler, vurderes det hvorvidt erhververen reelt var i stand til at erhverve smykkerne for egne midler under hensyn til erhververens indkomstforhold på tidspunktet for erhvervelsen.

 

Der anlægges en helhedsbetragtning for hvert enkelt smykke, således at smykker der med rimelighed kan betragtes som tilhørende en given ægtefælle, udleveres fra konkursboet.

 

Dommen slår fast, at smykker kan være et led i forsørgelsen mellem ægtefæller. Retten udtalte dog, at allerede fordi to af smykkerne havde en ikke ubetydelig værdi, kunne disse ikke anses som led i den fælles forsørgelse mellem ægtefæller. Dommen tager ikke stilling til, hvor den værdimæssige grænse for den fælles forsørgelse mellem ægtefæller går.

 

Herudover angiver dommen, at selv meget værdifulde lejlighedsgaver kan være gyldige uden ægtepagt. Det afgørende er, hvorvidt gaverne står i misforhold til giverens kår på tidspunktet for gavens givelse. Det påhviler modtageren at godtgøre, at gaven ikke stod i misforhold til giverens kår.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om udlevering af smykker eller andre genstande fra konkursboer eller konkurs generelt, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk) eller trainee Jesper Reitz (jre@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.