Frifindelse af frivillige bestyrelsesmedlemmers bestyrelsesansvar i forbindelse med en idrætsforenings konkurs

Dato 19 nov. 2010

Østre Landsret har ved dom afsagt den 18. august 2010 frifundet ni frivillige og ulønnede bestyrelsesmedlemmer i Virum-Sorgenfri Håndboldklub (herefter ”VSH”) for bestyrelsesansvar i forbindelse med foreningens konkurs.


Landsretten fandt ikke, at bestyrelsesmedlemmerne, med klubbens daværende økonomiske situation taget i betragtning, burde have indset, at der ikke var økonomisk grundlag for at fortsætte driften af elitehåndboldafdelingen for den efterfølgende sæson. På den baggrund blev bestyrelsesmedlemmerne frifundet.


Sagen kort

Som følge af flere år med underskud og en negativ egenkapital i slutningen af 1990’erne indledte foreningen VSH i slutningen af 1999 et samarbejde med Lyngby Boldklub om dannelsen af en overbygning for elitehåndbold. På den baggrund blev selskabet VSH Vikings A/S dannet. Hverken de sportslige eller økonomiske resultater udartede sig dog som forventet, hvorfor selskabet i 2001 blev begæret konkurs af Told & Skat. På bestyrelses- og strategimøder i løbet af sensommeren samme år besluttede bestyrelsen i VSH at genoptage elitehåndbolden og fik i den forbindelse elitedelen tilbage fra konkursboet.


Foreningen ansøgte herefter Lyngby-Taarbæk Kommune om et sponsorat, hvilket kommunalbestyrelsen den 19. november 2001 imødekom med et beløb på kr. 800.000 til udbetaling i rater i løbet af 2001 og 2002. Udover sponsoratet fra kommunen, var der budgetteret med nye sponsorater for kr. 400.000 for sæsonen.

Den daværende bestyrelsesformand og et bestyrelsesmedlem indgik herefter på vegne af VSH en række spillerkontrakter dateret henholdsvis 24. november og 5. december 2001, ligesom foreningen indgik to toårige trænerkontrakter af henholdsvis 29. januar 2002 og 21. marts 2002.


På baggrund af en række likviditetsoversigter udarbejdet i løbet af foråret 2002, konstaterede bestyrelsen imidlertid, at foreningen sandsynligvis ville løbe ind i likviditetsproblemer, hvorfor man – dog uden at formalisere ansættelsesforholdet – den 1. april 2002 ansatte en sportsdirektør (herefter ”Sportsdirektøren”) med henblik på at skaffe yderligere sponsoraftaler. Sportsdirektøren indgik i maj 2002 en række nye spillerkontrakter inden han, efter at have mistet bestyrelsens tillid på grund af manglende tegning af nye sponsorater, stoppede sit virke i juni. I samme forbindelse konstaterede VSH, at kommunen ikke som aftalt havde udbetalt kr. 200.000 pr. 1. juni 2002.


Da det efterfølgende årsregnskab for perioden 1. april 2001 til 31. marts 2002, der forelå endeligt den 13. juni 2002, udviste både et driftsunderskud og en negativ egenkapital, blev VSH den 26. juli 2002 erklæret konkurs.


Det juridiske grundlag

En bestyrelse har det overordnede ledelsesansvar i en virksomhed/forening og kan pålægges erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler.


Der findes ikke nogle lovregler, der generelt eller på forhånd foreskriver, hvornår der er handlet ansvarspådragende og der dermed kan pålægges erstatningsansvar. I praksis beror dette derfor i sidste ende på domstolenes vurdering. Ved vurderingen heraf tages udgangspunkt i, hvorledes et normalt, fornuftigt og ansvarsbevidst bestyrelsesmedlem havde handlet i en tilsvarende situation og med en tilsvarende viden.


Byrettens vurdering

For byretten nedlagde kurator påstand om, at de frivillige bestyrelsesmedlemmer havde pådraget sig erstatningsansvar ved i løbet af vinteren 2001 og foråret 2002 at have indgået spiller- henholdsvis trænerkontrakter for den efterfølgende sæson (2002-03).


Retten i Lyngby fandt, at bestyrelsesmedlemmerne i VSH havde pådraget sig erstatningsansvar ved at indgå de to trænerkontrakter for den kommende sæson. Derimod frifandtes bestyrelsen for ansvaret for indgåelsen af spillerkontrakterne. Forskellen skyldtes, at alene trænerkontrakterne var underskrevet i overensstemmelse med vedtægternes tegningsregel. Spillerkontrakterne blev derfor betragtet som værende ugyldige.


Byrettens dom blev af de ni bestyrelsesmedlemmer anket til Østre Landsret.


Landsrettens vurdering

For Østre Landsret forelå udelukkende bedømmelsen af, hvorvidt bestyrelsen havde pådraget sig ansvar ved indgåelsen af de to trænerkontrakter. Det væsentlige spørgsmål ved vurderingen heraf var, om bestyrelsesmedlemmerne indså eller burde have indset, at der ikke var økonomisk grundlag for at fortsætte driften af elitehåndboldafdelingen i den efterfølgende sæson.


Østre Landsret lagde i sin vurdering heraf på den ene side vægt på, at bestyrelsesmedlemmernes beslutninger blev truffet i bestyrelsen i en almindelig idrætsforening, samt at hvervet som bestyrelsesmedlem både var ulønnet og uden erhvervsmæssigt sigte. Derudover anså landsretten bestyrelsesmedlemmernes arbejde i foreningen som et ønskværdigt samfundsmæssigt anliggende.


På den anden side understregede landsretten, at foreningen drev en eliteafdeling med professionelle idrætsudøvere og et vist budget, som nødvendiggjorde, at almindelige forretningsmæssige overvejelser blev inddraget i de beslutninger, der blev truffet.


Landsretten konstaterede, at der generelt består en sammenhæng mellem spillere og trænere, sportslige resultater og sponsorindtægter i en professionel idrætsforening. Landsretten konstaterede endvidere, at det ikke er usædvanligt, at der alene foreligger bindende aftaler på en mindre del af de budgetterede sponsorindtægter på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt at disponere i forhold til spillere og trænere for den efterfølgende sæson. Det var derfor landsrettens opfattelse, at klubberne generelt i denne branche må tilkendes en vis frihed til at foretage dispositioner med henblik på ansættelsen af spillere og trænere trods usikkerhed om de fremtidige sponsorindtægter.


For så vidt angår den første træneransættelse den 29. januar 2002 for den kommende sæson, fastslog retten, at bestyrelsen i VSH – trods tidligere års betydelige underskud i klubben – handlede sædvanligt og nødvendigt, idet de manglende sponsorater med rette kunne forventes indtjent under den resterende halvsæson i ligaen.


Frem til ansættelsen af den anden træner den 21. marts 2002 havde den økonomiske situation i klubben ifølge likviditetsoversigterne ændret sig til det værre, blandt andet fordi Lyngby-Taarbæk Kommune havde undladt at betale 3. ratebetaling på kr. 200.000 af deres sponsorat. Imidlertid havde bestyrelsen med ansættelsen af Sportsdirektøren en berettiget forventning om at opnå flere sponsorindtægter, hvorfor landsretten heller ikke fandt det ansvarspådragende, at bestyrelsen havde indgået denne aftale.


Østre Landsret konkluderede herefter, at der ikke var grundlag for at idømme bestyrelsesmedlemmerne et erstatningsansvar. Byrettens dom blev derfor omstødt, således at de ni medlemmer blev frifundet.


Vurdering og konsekvenser

Breddeidrætten i Danmark bygger i vid ustrækning på brug af frivilligt arbejde, og byrettens dom affødte forståeligt nogen bekymring blandt disse frivillige. En naturlig konsekvens heraf kunne have været, at de frivillige ville trække sig fra deres foreningsarbejde på grund af risikoen for at ifalde et personligt økonomisk ansvar for foreningens dispositioner.


Østre Landsrets dom lægger imidlertid vægt på hensynet til det faktum, at arbejdet udføres ulønnet og på frivillig basis, og at frivilligt arbejde i idrætsforeninger i øvrigt er ønskværdigt set fra et samfundsmæssigt perspektiv, og slog på den baggrund fast, at der skal noget særligt uforsvarligt til, før frivillige bestyrelsesmedlemmer i en idrætsforening drages personligt til ansvar for de økonomiske dispositioner de træffer.


 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om afgørelsen, er du velkommen til at kontakte advokat Claus Molbech Bendtsen (cmb@mwblaw.dk) eller advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.