Medarbejderaktier omfattet af Funktionærlovens §17 A

Dato 25 okt. 2010

 

Højesteret har den 15. oktober 2010 afsagt dom i en række sager, der alle vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en række medarbejdere (herefter ”Medarbejderne”) ansat i en række pengeinstitutter (herefter ”Pengeinstitutterne”), men op­sagt eller fratrådt før tidspunktet for tildeling af favør- og gratisaktier, havde krav på forholdsmæssig tildeling af aktier i medfør af funktionærlovens § 17 a.

 

Pengeinstitutterne havde betinget erhvervelsen af, at Medarbejderne på tildelingstidspunktet var i uopsagt stilling. Højesteret fandt, at både favør- og gratisaktier er omfattet af § 17 a, og at Medarbejderne derfor havde krav på en forholdsmæssig tildeling af favør- og gratisaktier for de pågældende optjeningsår.

             

Sagerne kort

Pengeinstitutterne havde alle, på baggrund af nogle år med god indtjening, besluttet at indføre medarbejderaktieordninger, hvorved Medarbejderne blev tildelt aktier i Pengeinstitutterne. Nogle pengeinstitutter tildelte gratisaktier, mens andre gav mulighed for at købe aktier til favørkurs.

 

Ordningerne blev meddelt Medarbejderne ved cirkulæreskrivelser, på intranettet eller på lignende måde. Det var fælles for ordningerne, at de indeholdte en række forskellige kriterier for, under hvilke omstændigheder aktierne ville blive tildelt, herunder krav til anciennitet eller antal arbejdstimer. Fælles for alle ordningerne var derudover, at aktierne blev tilbudt til alle Medarbejderne, ligesom de blev uddelt efter objektive, almene kriterier. Der var således tale om generelle ordninger. Endelig var det fælles for alle ordningerne, at tildelingen var betinget af, at den enkelte medarbejder var i uopsagt stilling på tidspunktet for tildelingen.

 

Det juridiske grundlag

Funktionærloven (lovbekendtgørelse nr. 81 af 3. februar 2009 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer) bestemmer i § 17 a, at:


"En funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales."

 

Funktionærlovens § 17 a finder anvendelse på ydelser, der i henhold til aftale eller sædvane udgør en fast påregnelig del af lønnen. Bestemmelsen finder tillige anvendelse, hvis en medarbejder har fået en forventning om at få tildelt den pågældende ydelse. Dette kan eksempelvis være, fordi der foreligger en (stiltiende) aftale herom. Medarbejdernes forventninger tillægges betydning, hvilket betyder, at medarbejderen kan opnå et retskrav på ydelsen, som ikke har været tiltænkt fra arbejdsgiverens side.

 

Funktionærlovens § 21 angiver, at aftaler efter Funktionærlovens § 17 a ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for medarbejderen. Det følger heraf, at såfremt en ydelse anses som værende omfattet af Funktionærlovens § 17 a, kan tildelingen heraf ikke gøres betinget eller på anden måde senere fratages medarbejderen.

 

Af Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009 om påligningen af indkomstskat til staten) § 7a, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 følger, at værdien af en ret til at tegne aktier i det selskab, hvor en given medarbejder er ansat, ikke regnes med i den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse for reglens anvendelse, at medarbejderen sidder i en uopsagt stilling på erhvervelsestidspunktet, ligesom aktierne skal tildeles som led i en generel medarbejderordning, idet dog objektive og generelle fordelingskriterier kan anerkendes.

 

Sø- og Handelsrettens afgørelser

Sø- og Handelsretten fandt, at favøraktierne skulle betragtes som et køb med et favørelement og ikke en pligtig ydelse i arbejdsforholdet. Henset til, at Medarbejderne skulle betale et ikke uvæsentligt beløb for at deltage i ordningen og påtog sig en kursrisiko, fandt Sø- og Handelsretten, at ordningerne med favøraktier faldt uden for anvendelsesområdet for Funktionærlovens § 17 a, hvorfor en betingelse om, at Medarbejderne skal være i uopsagt stilling på tildelingstidspunktet kunne opretholdes af arbejdsgiveren.

 

For så vidt angår gratisaktierne fandt Sø- og Handelsretten derimod, at Funktionærlovens § 17 a fandt anvendelse. Tildelingen af gratisaktier skulle derfor opfattes som en ydelse, der skulle tilfalde alle, der var ansat i tildelingsåret - og forholdsmæssigt til de ansatte, der alene var ansat i en del af tildelingsåret. Da udlodningen til de fratrådte medarbejdere skete på baggrund af Funktionærlovens præceptive regler og ikke efter ligningslovens bestemmelser, fandt Sø- og Handelsretten tillige, at vilkårene om båndlæggelse skulle bortfalde.

 

Højesterets afgørelser

Højesteret fastslog indledningsvist, at Ligningslovens § 7a, stk. 2, alene angår det skatteretlige spørgsmål om, hvorvidt en ordning er skattefri for medarbejderen, og at den skatteretlige vurdering af forholdet ikke er afgørende for, hvorledes retsforholdet mellem en arbejdsgiver og en medarbejder i henhold til Funktionærlovens § 17 a skal bedømmes.

 

I relation til Funktionærlovens § 17 a fandt Højesteret, modsat Sø- og Handelsretten, at køb af medarbejderaktier til favørkurs indebar en overførsel af en økonomisk værdi som led i ansættelsesforholdet, og at denne overførsel af økonomisk værdi kunne sidestilles med tantieme eller gratiale. Det faktum, at medarbejderen for at oppebære værdien skulle betale en vis købesum, og påtog sig en risiko for at miste investeringen som følge af kurstab, kunne ikke føre til et ændret resultat. Følgelig anså Højesteret både favøraktier og gratisaktier for værende omfattet af Funktionærlovens § 17 a.

 

Højesteret bemærkede endvidere, at bekendtgørelse af en generel ordning ved cirkulæreskrivelse blandt medarbejderne, over intranettet eller lignende, indebar et løfte fra arbejdsgiveren, der var bindende i forhold til den enkelte medarbejder. Det faktum, at en medarbejder var fratrådt ved bekendtgørelsestidspunktet betyder ikke, at løftet ikke omfatter den pågældende medarbejder, såfremt denne i øvrigt har været ansat i en del af den periode, som er omfattet af den generelle ordning.

 

På baggrund af disse vurderinger fandt Højesteret, at både favør- og gratisaktierne var omfattet af de ufravigelige regler i Funktionærlovens § 17 a, med den følge at Medarbejderne havde krav på en forholdsmæssig andel af aktietildelingen, uanset at disse var fratrådt eller i opsagt stilling på tildelingstidspunktet.

 

For så vidt angår spørgsmålet om båndlæggelse fandt Højesteret, at de fratrådte medarbejdere skulle behandles på samme måde som de øvrige modtagere, og at vilkåret om båndlæggelse derfor måtte fastholdes. Det faktum, at de fratrådte medarbejdere ikke ville opnå skattefrihed for tildelingen, kunne ikke i sig selv føre til, at vilkåret om båndlæggelse skulle bortfalde for så vidt angår disse medarbejdere.

 

Vurdering og konsekvenser 

Funktionærlovens § 17 a omfatter ydelser, der kan karakteriseres som lønandele. De danske domstole har generelt anlagt en vid fortolkning af lønbegrebet, og det har således længe været kendt, at ikke alene kontante vederlag omfattes af bestemmelsen, men også vederlag, der betales ved andre former end penge.

 

Med afgørelsen har Højesteret fastslået at både favør- og gratisaktier omfattes af bestemmelsen. For så vidt angår favøraktierne gælder dette, uanset at ordningen indeholdte elementer af egenbetaling og risiko for kursfald. Konsekvensen heraf er, at en opsagt medarbejder har ret til en forholdsmæssig tildeling af aktierne.

 

Højesteret fastholder vilkåret om båndlæggelse også over for fratrådte medarbejdere, således at disse medarbejdere ikke opnår en mere fordelagtig tildeling end virksomhedens øvrige medarbejdere. Man bør dog som modtager af favør- eller gratisaktier i dette tilfælde være opmærksom på, at tildelingen kan få ufordelagtige skattemæssige konsekvenser, da der skal betales skat af aktiernes værdi, desuagtet at man ikke har mulighed for at råde over aktierne før efter udløbet af båndlægningsperioden.

 

Fra arbejdsgiverens side vil tildelingen af ekstraordinære ydelser i form af eksempelvis favør- eller gratisaktier, ofte ske ud fra et ønske om at belønne og fastholde medarbejderne. Konsekvensen af afgørelsen er imidlertid, at også opsagte og fratrådte medarbejdere vil kunne fremsætte krav om en forholdsmæssig andel af de tildelte favør- eller gratisaktier, hvilket set fra arbejdsgiverens side kan være svært foreneligt med hensigten om at knytte medarbejderne tættere til virksomheden og belønne gode og langsigtede resultater. Arbejdsgiveren bør derfor have denne konsekvens for øje, inden der udarbejdes en generel medarbejderaktieordning.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om afgørelserne eller ansættelsesret i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Pinar Gökcen (pgo@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.