Konkursbo havde krav mod tredjemand hvis sikkerhed blev frigivet som følge af omstødelig disposition efter Konkurslovens § 74

Dato 22 okt. 2010

 

I ØLK nr. B-2681-09 af 23. april 2010 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt et konkursbo havde krav mod tredjemand, når dennes sikkerhed blev indfriet som følge af en omstødelig disposition, jf. Konkurslovens § 74, jf. § 80 stk. 3.

 

Sagens faktum

En café blev drevet i selskabsform som et anpartsselskab. Selskabets ene-anpartshaver (herefter ”A”) og dennes samlever (herefter ”B”) stillede sikkerhed for selskabets forpligtelser overfor selskabets bankforbindelse, bestående af to kassekreditter og et erhvervslån.


Til sikkerhed for selskabets gæld i pengeinstituttet havde A underskrevet en selvskyldner kaution og givet transport i et gældsbrev samt pant i en livsforsikring. Derudover havde B stillet sit sommerhus som sikkerhed for selskabets forpligtelser overfor banken.


Den 12. oktober 2005 blev selskabets gæld til banken indfriet ved betaling af et beløb som fremkom i forbindelse med videresalg af virksomheden. Virksomheden var selskabets eneste aktiv. Herefter frigav banken den af A og B stillede sikkerhed, således at A og B var frigjort som henholdsvis kautionist og pantsætter.


Den 6. december 2005 blev selskabet erklæret konkurs med fristdag den 1. november 2005.


Problemstillingen

Banken var ved betalingen blevet begunstiget i forhold til de øvrige kreditorer. Konkursboet kunne ikke fordre betalingen omstødt, da banken havde fuldgod sikkerhed for sit tilgodehavende.


Da der ikke kunne ske omstødelse overfor banken, var spørgsmålet herefter, om konkursboet efter Konkurslovens § 80 stk. 3 kunne rette sit krav mod A og B, der som tredjemænd var blevet frigjort som for deres forpligtelser.


En forudsætning for omstødelse var, at betalingen havde været omstødelig, hvis banken ikke havde haft fuldgod sikkerhed.


Det juridiske grundlag

Det fremgår af Konkurslovens § 80, stk. 3, jf. stk. 1, at såfremt en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld er blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse.


Der er ikke er hjemmel i Konkurslovens § 80 stk. 3 til at foretage omstødelse. Bestemmelsen fastslår alene, at konkursboet kan rette sit krav mod den/de tredjemand/tredjemænd, der er blevet frigjort som sikkerhedsstiller(e), såfremt den frigørende betaling var omstødelig. Omstødelse skal derfor bedømmes særskilt efter Konkurslovens omstødelsesregler. 


Rettens begrundelse

Det fremgik af selskabets årsrapport fra 2003/04, at selskabet havde negativ egenkapital, og der var ikke holdepunkter for at antage at selskabet kunne fremskaffe de fornødne likvide midler. Retten lagde derfor til grund, at selskabet var eller blev insolvent ved salg af cafevirksomheden, da denne var selskabets eneste aktiv.


Retten fandt, at A som ene-anpartshaver i selskabet og B som nærtstående måtte være klar over selskabets insolvens. Herudover lagde retten til grund, at indfrielsen af bankens tilgodehavende måtte anses som en utilbørlig disposition, da A herved frigjorde sig selv og B som kautionist og pantsætter. 


Landsretten lagde vægt på, hvorvidt selskabet som skyldner blev insolvent ved indfrielsen af bankens tilgodehavende, om betalingen var utilbørlig, og om A og B kendte eller burde kende de omstændigheder, der gjorde betalingen utilbørlig. 


Betingelserne for anvendelse af Konkurslovens § 74 var således opfyldt, og betalingen til banken kunne således være omstødt, hvis ikke banken havde haft fuldgod sikkerhed for sit tilgodehavende.


Retten fandt herefter, at A og B var forpligtede til at godtgøre konkursboet det beløb, der fremkom ved salg af cafévirksomheden, og som ved A’s disposition var unddraget konkursboet til ligelig fyldestgørelse af kreditorerne.


B hæftede dog alene for et beløb svarende til det af hende stillede pant, jf. Konkurslovens § 76, jf. § 74.


Dommens betydning

Dommen understreger at et konkursbo kan rette et krav mod en tredjemand, der bliver frigjort som sikkerhedsstiller ved en given disposition, såfremt dispositionen er omstødelig efter Konkurslovens § 74, jf. § 80 stk. 3.


Dommen fastslår, at det ikke er en betingelse, at dispositionen skal være konkret omstødelig, det er tilstrækkeligt, at betingelserne for omstødelse efter en af Konkurslovens omstødelsesregler er opfyldt. Således havde konkursboet, i denne sag, et krav mod tredjemand, på trods af at den omtalte disposition ikke var konkret omstødelig, da banken havde sikkerhed for sit fulde tilgodehavende.


I netop denne sag var dispositionen omstødelig efter Konkursloven § 74. Hertil skal det bemærkes, at konkursboet også ville kunne rette krav mod tredjemand, såfremt dispositionen var omstødt efter en anden af Konkursloven omstødelsesregler.

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om pant og omstødelse i forbindelse med konkurs, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk) eller trainee Jesper Reitz (jre@mwblaw.dk).



Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.