Ikke adgang til modregning med forældet krav i konkurs

Dato 25 jun. 2010

Højesteret afsagde den 10. februar 2010 dom vedrørende modregning i konkurs med forældede krav.

 

Sagen kort 

Et rederi (herefter ”Rederiet”) drev i 1970'erne og 1980'erne færgefart mellem Gedser og Travemünde og betalte i den forbindelse havneafgifter til et transportselskab (herefter ”Transportselskabet”) for brug af havnen. I april 1987 gik Rederiet konkurs, og i den forbindelse anmeldte Transportselskabet et krav i konkursboet på blandt andet ca. 3,9 mio. kr. Kravet blev i 1994 anerkendt som en simpel fordring i boet, og Transportselskabet modtog senere samme år dividende af kravet.

 

Ved en højesteretsdom i 2005 blev Transportselskabet dømt til at betale Rederiet 10 mio. kr. for uberettiget opkrævede havneafgifter for perioden fra januar 1985 til februar 1987. Derudover havde Rederiet et forældet krav, ligeledes på uberettiget opkrævede havneafgifter, for perioden fra juni 1982 til januar 1985, og konkursboet ønskede derfor at benytte dette forældede krav til modregning i Transportselskabets godkendte simple krav på de 3,9 mio. kr. Konkursboets erklæring om modregning blev fremsat i marts 2002. Transportselskabet fremsatte først i 2005 erklæring om at modregne sine krav mod boet i boets uforældede krav.

 

Herefter var situationen den, at Transportselskabet havde et uforældet krav mod konkursboet på 3,9 millioner kr., konkursboet havde et krav mod Transportselskabet på 10 millioner kr., og konkursboet havde endvidere et forældet krav mod Transportselskabet.

 

Problemstillingen og det juridiske grundlag

I sagen var spørgsmålet, hvorvidt konkursboet havde adgang til at modregne sit forældede krav fra perioden før 1985 for de uberettiget opkrævede havneafgifter med Transportselskabets krav i boet på dividende på ca. 3,9 millioner kr.

 

Der gælder i dansk ret en række betingelser, der skal være opfyldt, for at modregning kan finde sted. Betingelserne gælder som udgangspunkt også i konkurs, men for så vidt angår en konkurskreditors modregningsadgang er forholdet reguleret af Konkurslovens § 42.

 

Et supplement til betingelserne for modregning – både i og uden for konkurs – er, at der gælder en udvidet adgang til modregning, såfremt kravene er konnekse, hvilket vil sige, at kravene udspringer fra samme retsforhold.

 

Indrømmes en kreditor ret til at modregne sit krav i et konkursbo, kan han modregne med hele fordringens pålydende. Adgangen for en kreditor til at modregne i et konkursbo er derfor særligt indgribende for de øvrige kreditorer, idet deres dividende kan blive væsentligt formindsket af modregningen.

 

På den anden side, er det tillige indgribende for en kreditor, der har et modkrav på skyldneren, hvis han ikke indrømmes modregningsadgang, da han i så fald skal indbetale hele sin gæld til konkursboet, men omvendt kun modtager dividende af sin fordring på skyldneren.

 

Dommens konklusion

Skifteretten udtalte i sine bemærkninger, at fordringerne ikke kunne anses for at være konnekse, da der ikke syntes at være en sådan sammenhæng mellem Rederiets krav på tilbagebetaling af ulovligt opkrævet havneafgift og den del af hovedfordringen, der vedrørte Rederiets brug af anlæg, således at kravene kunne anses for konnekse. Skifteretten bemærkede videre, at konkursboet havde udvist retsfortabende passivitet ved ikke at have gjort kravene gældende under retssagen i 2005.

 

Med denne begrundelse afviste Skifteretten boets modregning.

 

Østre Landsret stadfæstede Skifterettens dom og ligeledes gjorde Højesteret i februar 2010.

 

Højesteret tog ikke stilling til, hvorvidt kravene var konnekse, men lagde til grund, at i en situation, hvor parterne havde ikke-forældede, ligeværdige krav mod hinanden, kunne konkursboet ikke, ved at komme først med sin modregningserklæring, bestemme, hvorledes det samlede opgør mellem parterne skulle falde ud, herunder hvilke fordringer der skulle dækkes ved modregning. Transportselskabet var derimod berettiget til at opgøre sit uforældede krav i konkursboets uforældede krav.

 

Betydningen af dommen

Problemstillingen i dommen er relevant, hvor to parter har flere end to krav imellem sig. I situationer, hvor der blot er to krav, vil der ikke være tvist om hvilke krav, der skal modregnes med. I det foreliggende tilfælde, hvor der i alt var tre krav mellem parterne, belyser dommen, at adgangen til at opgøre et skyldsforhold ved modregning ikke afhænger af, hvem der kommer først med modregningserklæring, når parterne har ligeværdige krav mod hinanden. I det foreliggende tilfælde havde parterne to ligeværdige krav og ét krav, der var forældet. Dommen belyser derfor, at retten for en konkurskreditor til at modregne således ikke fortabes, selvom konkursboet først fremsætter modregningserklæring.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om modregning eller konkurs i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk), advokatfuldmægtig Anders Kjær Dybdahl Pedersen (akd@mwblaw.dk) eller trainee Natalie Judit Pressler (njp@mwblaw.dk)

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.