Et alternativ til almindelig tvangsakkord

Dato 22 jun. 2010

I de seneste år har der været øget fokus på konkurslovens regler om tvangsakkord. Når tvangsakkord omtales, tænker de fleste på den almindelige tvangsakkord, hvor der sker en procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld.

 

Imidlertid findes der også andre alternativer som kan hjælpe virksomheder i forbindelse med en rekonstruktion, ligesom det i et vist omfang er muligt at kombinere disse alternativer.

 

De forskellige tvangsakkordformer

Konkurslovens § 157 opererer med tre beskrevne tvangsakkordformer:

 

1)      Tvangsakkord

2)      Likvidationsakkord

3)      Moratorium

 

Tvangsakkord

Tvangsakkord er hjemlet i konkurslovens § 157, nr. 1. Ved anvendelse af tvangsakkord skal der angives, til hvilken procent den simple gæld nedskrives. Den simple gæld kan ikke nedsættes til under 10 % af de respektive beløb, medmindre der foreligger ganske særlige grunde eller fordringshaverne samtykker, jf. konkurslovens § 161.

 

Vedtagelsen af tvangsakkord er reguleret i konkurslovens § 176. Bestemmelsen medfører, at jo lavere den simple gæld nedskrives til, des større krav stilles der til den majoritet, som er nødvendig for vedtagelse.

 

I praksis betyder det, at vedtagelse af tvangsakkord kræver, at mindst 60 % af de fordringshavere, der deltager i afstemningen, stemmer for vedtagelse, jf. konkurslovens § 176, stk. 1.

 

Desuden skal de fordringshavere, som tiltræder akkorden, yderligere af det samlede beløb, der giver stemmeret, repræsentere mindst lige så mange procent, som tilbuddet i procent ligger under 100 %, dog mindst 60 % og ikke mere end 75 %, jf. konkurslovens § 176, stk. 2, nr. 1.

 

Likvidationsakkord

Likvidationsakkord betyder at virksomheden afvikles, og at den dividende, der tilbydes de simple kreditorer, først fastlægges, når afviklingen er gennemført.

 

Til vedtagelse af likvidationsakkord kræves tiltrædelse fra mindst 60 % af de fordringshavere, der deltager i afstemningen.

 

Derudover kræves, at de fordringshavere, som tiltræder likvidationsakkorden, yderligere af det samlede beløb, der giver stemmeret, skal repræsentere mindst 75 % eller, hvis en bestemt mindstedækningsprocent er tilsagt fordringshaverne i akkorden, lige så mange procent, som denne ligger under 100 %, dog mindst 60 % og ikke mere end 75 %, jf. konkurslovens §§ 176, stk. 1 og 176, stk. 2, nr. 2

 

Moratorium

Moratorium medfører, at skyldneren ikke får eftergivet nogen del af gælden, men at der sker en udsættelse af betaling af gælden.

 

I praksis er hovedreglen, at moratorieforslaget oftest vil medføre, at der ikke betales renter fra skæringsdagen, men der er intet til hinder for, at renter fortsat skal påløbe og betales.

 

Vedtagelse af et moratorium kræver, at de fordringshavere, der tiltræder akkorden, yderligere af det beløb, der giver stemmeret, skal repræsentere mindst 60 %, samt at 60 % af de fordringshavere, der deltager i afstemningen, stemmer for vedtagelse.

 

Åbning af tvangsakkord, likvidationsakkord eller moratorium

For at skifteretten skal behandle en begæring om åbning af tvangsakkordforhandling kræves, at skyldneren har rettet henvendelse til de af domstolsstyrelsen udpegede tillidsmænd, jf. konkurslovens § 164, jf. konkurslovens § 165, stk. 1.

 

Domstolsstyrelsen beskikker fagkyndige tillidsmænd ved akkordforhandlinger for et af styrelsen fastsat tidsrum. Statsautoriserede og registrerede revisorer kan uden beskikkelse fungere som regnskabskyndige tillidsmænd, jf. konkurslovens § 164, stk. 1. Desuden kan skifteretten for den enkelte akkordbehandling beskikke andre personer end de af Domstolsstyrelsen beskikkede personer.

 

Som udgangspunkt skal der udpeges en regnskabskyndig person og en fagkyndig person, men skifteretten kan tillade, at der alene medvirker én person.

 

Når der er udpeget tillidsmænd, registrerer de samtlige skyldnerens aktiver og passiver, herunder kautions- og vekselforpligtelser og udarbejder en oversigt over skyldnerens status, jf. konkurslovens § 165, stk. 2.

 

Herudover udarbejder tillidsmændene en redegørelse for de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord, indeholdende en nøje gennemgang af skyldnerens forretningsførelse og regnskabsvæsen og anfører, om der foreligger dispositioner eller retsskridt, der bør søges omstødt.

 

Kombination af akkordformerne

I praksis kan man kombinere de forskellige akkordformer, hvilket betyder, at man har mulighed for eksempelvis at kombinere en almindelig tvangsakkord med et moratorium.

 

Der kan med fordel anvendes en kombination af tvangsakkord og moratorium, hvor akkordstatus viser en forholdsvis høj dividende, men hvor skyldnerens likviditet er dårlig og/eller det ikke er muligt at få finansieret akkorden via eksempelvis et pengeinstitut.

 

Særligt hvor skyldneren har aktiver, som umiddelbart ikke kan realiseres, kan denne kombination være en mulighed, som bør overvejes.

 

I forbindelse med rekonstruktionen opstilles der en balance over skyldnerens aktiver og passiver. Dette benyttes til at beregne en eventuel dividende i tilfælde af, at skyldneren går konkurs. I samme forbindelse foretages der en beregning af dividenden i tilfælde af, at der kan opnås tilstrækkelig tilslutning til forslaget om moratorium.

 

På denne måde kan kreditorerne se, hvilken fordel der vil være forbundet med at stemme for og få gennemført en tvangsakkord, herunder et moratorium.

 

Årsagen til at dividenden vil være forskellig ved moratorium og konkurs kan f.eks. være, at salg af aktiver i den frie handel frem for tvangsauktion vil indbringe et højere provenu.

 

Endvidere vil der i visse situationer være mulighed for at opnå en ekstern finansiering, såfremt moratorium bliver vedtaget, hvorimod dette ikke vil være tilfældet ved en eventuel konkurs.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om tvangsakkordformerne, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk) eller trainee Tim Rosenkrantz Buur (tbu@mwblaw.dk).  

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.