Medarbejders videregivelse af oplysninger omfattet af markedsføringslovens § 1

Dato 22 mar. 2010

I to nyligt afsagte domme har Sø- og Handelsretten taget stilling til grænserne for markedsføringslovens §§ 1 og 19.

 

Sagerne kort

Den 11. september 2009 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag, hvor en medarbejder (herefter ”Medarbejder 1”), der arbejdede i et ejendomsadministrationsselskab (herefter ”Arbejdsgiver 1”), efter sin opsigelse hos denne gjorde brug af de selvsamme formularer, herunder til aftaleindgåelse og afgivelse af oplysninger for ejerforeninger og andelsboligforeninger, under sin efterfølgende ansættelse hos et andet ejendomsadministrationsselskab (herefter ”Arbejdsgiver 2”).

 

Arbejdsgiver 1 påstod, at der var tale om uberettiget videregivelse af erhvervshemmeligheder efter markedsføringslovens § 19, og at Medarbejder 1 havde overtrådt reglerne om god markedsføringsskik i markedsføringslovens § 1.

 

Den 19. januar 2010 afgjorde Sø- og Handelsretten en sag, hvor en medarbejder ansat som salgsansvarlig (herefter ”Medarbejder A”) i en virksomhed, der var beskæftiget med design, produktion og forhandling af forskellige produkter (herefter ”Arbejdsgiver A”), havde forsynet en konkurrerende virksomhed (herefter ”Konkurrenten”) med oplysninger, herunder oplysninger med karakter af erhvervshemmeligheder. Medarbejder A fik senere ansættelse hos Konkurrenten.

 

De oplysninger, der blev videregivet, bestod for det første af oplysninger om Arbejdsgiver As samlede salg til bestemte kunder, dernæst af oplysninger om en særligt vigtig kundes forhold. Disse oplysninger blev videregivet i perioden op til Medarbejder As opsigelse, og førte til, at Arbejdsgiver A mistede den særligt vigtige kunde til Konkurrenten. I samme periode havde Medarbejder A fremsat tilbud til en af Arbejdsgiver As agenter på vegne af Konkurrenten.

 

Medarbejder A var i sit ansættelsesforhold hos Arbejdsgiver A omfattet af en ”Code of ethics and conflict of interest policy”, hvorefter han ikke måtte udføre arbejde for et konkurrerende firma. Desuden indeholdt Arbejdsgiver As mail- og kommunikationsretningslinjer forbud mod, at mails anvendtes til at sende fortrolige oplysninger til tredjemand.

 

Det juridiske grundlag

Minimumsstandarder for virksomheders markedsadfærd på det danske marked er fastlagt ved markedsføringsloven.

 

Det følger af markedsføringslovens § 1, at erhvervsdrivende skal udvise ”god markedsføringsskik” under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Med ”markedsføring” skal forstås enhver handling foretaget i erhvervsøjemed, og bestemmelsen sigter som generalklausul til at kunne anvendes bredt, herunder på snyltning og anden udnyttelse af andres indsats.

 

Herudover indeholder markedsføringslovens § 19 et forbud mod ubeføjet at viderebringe eller benytte en virksomheds erhvervshemmeligheder, selvom man som led i et tjeneste- eller samarbejdsforhold til virksomheden retmæssigt har fået kendskab dertil. Endvidere indeholder bestemmelsen forbud mod erhvervsdrivendes benyttelse af erhvervshemmeligheder, der er opnået i strid med bestemmelsen. Som erhvervshemmeligheder anses også hemmeligheder vedrørende kommercielle forhold.

 

Sø- og Handelsrettens afgørelser

I sin dom af 11. september 2009 udtalte Sø-og Handelsretten, at de formularer, som Medarbejder 1 havde benyttet sig af under sit arbejde hos Arbejdsgiver 2, var så enslydende med Arbejdsgiver 1s formularer, at de hidrørte fra egentlig kopiering, men at der ikke var tale om formularer, som i sig selv kunne betegnes som erhvervshemmeligheder, hvorfor markedsføringslovens § 19 ikke fandt anvendelse.

 

For så vidt angår markedsføringslovens § 1s anvendelsesområde udtalte Sø- og Handelsretten, at markedsføringslovens § 1 ikke finder anvendelse på handlinger udført af almindelige arbejdstagere, men alene gælder for erhvervsdrivende.

 

I sin dom af 19. januar 2010 fandt Sø- og Handelsretten, at oplysninger om Arbejdsgiver As samlede salg til visse kunder var erhvervshemmeligheder, og at videregivelse dermed var i strid med markedsføringslovens § 19.

 

Ligeledes blev det fundet i strid med markedsføringslovens § 19, at Medarbejder A fremsatte tilbud til Arbejdsgiver As agent på vegne af Konkurrenten.

 

Derimod fandt Sø- og Handelsretten det ikke godtgjort, at de videregivne oplysninger om en særligt vigtig kundes forhold i sig selv var erhvervshemmeligheder, og Medarbejder As videregivelse heraf var følgelig ikke i strid med markedsføringslovens § 19.

 

I stedet blev forholdet fundet i strid med markedsføringslovens § 1, da der var tale om systematisk videreformidling af oplysninger, som Medarbejder A havde fået kendskab til som følge af sin ansættelse hos Arbejdsgiver A.

 

Herudover fandt Sø- og Handelsretten, at Konkurrenten aktivt havde benyttet de oplysninger, som Medarbejder A havde videregivet om den særligt vigtige kunde til at fremsætte tilbud til denne, og at der dermed var opnået et uberettiget forspring. Dette blev fundet i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 19.

 

Afgørelsernes betydning

Med sine domme af henholdsvis 11. september 2009 og 19. januar 2010 har Sø- og Handelsretten skabt tvivl om, hvorvidt en almindelig arbejdstager er omfattet af markedsføringslovens § 1. Afklaring af spørgsmålet må dermed afvente Højesterets afgørelse.

 

Sø- og Handelsretten gav med sin afgørelse af 11. september 2009 et bidrag til forståelsen af grænserne for anvendelse af markedsføringslovens § 19, idet retten lagde særligt vægt på, at formularer og paradigmer beregnet til og som har givet udslag i dokumenter og aftaler, der sendes til personer uden for den pågældende virksomhed, ikke er hemmelige, hvormed der ikke vil være tale om erhvervshemmeligheder.

 

Sø-og Handelsretten har endvidere ved sin afgørelse af 19. januar 2010 fortolket samspillet mellem markedsføringslovens §§ 1 og 19. Information, der ikke kan anses som værende erhvervshemmeligheder, og dermed ikke er omfattet af markedsføringslovens § 19, kan stadig videregives på en sådan måde, at markedsføringslovens § 1 finder anvendelse. Retten lagde i dette tilfælde vægt på den systematiske måde, hvorpå videreformidlingen havde fundet sted.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om videregivelse af erhvervshemmeligheder, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Pinar Gökcen (pgo@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.