Tantiemeordningsberegning og beløbsstørrelse er ikke et krav i et ansættelsesbevis

Dato 16 mar. 2010

En virksomhed blev den 6. november 2009 frifundet i Østre Landsret for krav efter ansættelsesbevisloven i en sag, hvor en lønmodtager havde påråbt sig, at ansættelsesbeviset var mangelfuldt, idet det ikke indeholdte en beskrivelse af størrelse og beregning for en tantiemeordning.

 

Sagen kort

Sagen drejede sig om en medarbejder, der i maj måned 2006 var blevet ansat som salgsingeniør i en virksomhed.

 

Det fremgik af medarbejderens ansættelsesbevis, at denne blev aflønnet med en fast løn samt en provision beregnet på baggrund af opnået månedsomsætning. Det fremgik desuden af ansættelsesbeviset, at virksomheden havde en tantiemeordning. Tantiemeordningen var alene beskrevet således i ansættelsesbeviset: ”Virksomheden har en tantiemeordning, der fastsættes årligt”. Ansættelsesbeviset indeholdte ikke nærmere beskrivelse af størrelsen eller beregningen af tantiemen til medarbejderen.

 

Medarbejderen blev den 8. august 2007 opsagt fra sin stilling med henvisning til medarbejderens forhold.

 

Ud over krav om godtgørelse for usaglig opsigelse, rejste medarbejderen krav om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, idet medarbejderen mente, at den manglende beskrivelse af tantiemeordningen i ansættelsesbeviset medførte fortolkningsvanskeligheder for beregningen af tantieme i forbindelse med opsigelsen.

 

Det juridiske grundlag

Det følger af § 2 i lovbekendtgørelse nr. 1011 af 15. august 2007 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (”Ansættelsesbevisloven”), at arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Et væsentligt vilkår er blandt andet den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi.

 

Endvidere følger det af Ansættelsesbevislovens § 6, stk. 1, at såfremt arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte ikke kan overstige 13 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Godtgørelsen kan, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forhøjes op til 20 ugers løn.

 

Byrettens afgørelse

For Roskilde Byret var der nedlagt påstand om godtgørelse for usaglig opsigelse i henhold til funktionærlovens § 2b, betaling af tantieme i opsigelsesperioden samt kr. 30.000 i godtgørelse for mangelfuld beskrivelse af tantiemeordningen i ansættelsesbeviset.

Under sagen anerkendte virksomheden kravet om betaling af tantieme i opsigelsesperioden. Virksomheden anerkendte derimod ikke, at ansættelsesbeviset var mangelfuldt, og at medarbejderen dermed var berettiget til godtgørelse efter Ansættelsesbevislovens § 6, stk. 1.

 

Byretten udtalte, at ansættelsesbeviset var mangelfuldt for så vidt angik angivelsen af løn, tillæg og andre løndele, jf. Ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8.

 

Ved afgørelsen lagde byretten vægt på, at det nærmere indhold af tantiemeordningen ikke var beskrevet i ansættelsesbeviset. Efter en samlet bedømmelse af manglens karakter og betydning sammenholdt med tantiemebeløbets størrelse tilkendte byretten medarbejderen en godtgørelse på kr. 8.500 svarende til en uges løn inklusive provision.

 

Landsrettens afgørelse

Byrettens dom blev anket af virksomheden med påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det af byretten idømte.

 

Virksomheden gjorde under sagen supplerende gældende, at det vedrørende bestemmelsen i ansættelsesbeviset ikke var muligt at beskrive ordningen yderligere, idet virksomheden var frit stillet fra år til år med hensyn til tantiemeudbetalingen til medarbejderen. Der var således tale om en diskretionær ordning.

 

Landsretten udtalte, at beskrivelsen af tantiemeordningen i ansættelsesbeviset var tilstrækkelig og dermed i overensstemmelse med Ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8.

 

Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at ordningen kunne ændres fra år til år, og at medarbejderen ikke var garanteret udbetaling af tantieme. Der kunne ligeledes ikke tilkendegives godtgørelse vedrørende størrelsen eller beregningen af tantieme, idet dette alene var op til virksomheden at beslutte skønsmæssigt fra år til år.

 

Landsretten bemærkede yderligere, at tvisten under byretssagen vedrørende fortolkningen af tantiemeordningen ikke kunne have været undgået, selvom virksomheden havde beskrevet ordningen nærmere i ansættelsesbeviset, idet tantiemebeløbet som nævnt alene beroede på virksomhedens skønsmæssige vurdering.

 

Afgørelsens betydning

Med sin dom af 6. november 2009 har Landsretten slået fast, at kravene til beskrivelsen af en tantiemeordning er beskedne, såfremt ordningen alene beror på virksomhedens frie skøn.

 

Det kan således ikke efter Ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8 kræves, at en tantiemeordning, herunder størrelsen og beregningen af tantimebeløbet, beskrives nærmere i et ansættelsesbevis, hvis en sådan beskrivelse ikke er mulig.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om afskedigelse af medarbejdere, er du velkommen til at kontakte advokat Pernille Nørkær (pno@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Lotte Witt (lwi@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.