Ventureselskab nægtet fradrag for management fee betalt til managementselskab

Dato 11 mar. 2010

Et ventureselskab, hvis formål det var at investere i andre virksomheder, og som ingen ansatte havde og således alene blev ledet af en bestyrelse, kunne ikke fratrække udgifter betalt til et managementselskab.

 

Sagen kort

Ventureselskabet indgik aftale med managementselskabet, hvorefter managementselskabet skulle foretage investeringer på vegne af ventureselskabet. Derudover agerede managementselskabet sekretariat for ventureselskabet og var endvidere ansvarlig for ventureselskabets bogholderi- og økonomifunktion, samt aflæggelse af økonomirapporter til ventureselskabets bestyrelse og aktionærer.

 

Som vederlag for udførelsen af disse opgaver betalte ventureselskabet et management fee til managementselskabet, der blev beregnet som en procentdel af den kapital, som selskabsdeltagerne havde forpligtet sig til at indskyde i ventureselskabet. Som resultat af forhandling med ventureselskabet var det SKATs oprindelige holdning, at kun dele af fee’et var fradragsberettiget som driftsomkostninger, og det resterende beløb skulle tillægges anskaffelsessummen for de kapitalandele, som ventureselskabet erhvervede,som resultat af managementselskabets indsats. SKAT ændrede senere denne opfattelse. Således mente SKAT efterfølgende, at 75% af det betalte fee ikke udgjorde driftsomkostninger for selskabet, men var udgifter, der knyttede sig til pleje af kapitalselskabets kapitalinteresser, der skulle have været afholdt af de enkelte selskaber.

 

Ventureselskabet var oprindeligt enig med SKAT i, at kun dele af fee’et var fradragsberettigede driftsomkostninger, og at 15% af fee’et skulle tillægges anskaffelsessummen for de erhvervede kapitalandele. Ventureselskabet ændrede efterfølgende holdning og anså således hele udgiften for en almindelige driftsomkostning, der afholdes af lignende selskaber. Ventureselskabet pointerede endvidere, at fee’et var fastsat efter armslængdeprincippet.

 

Landskatteretten gav ventureselskabet delvist medhold, hvorefter spørgsmålet blev indbragt for Østre Landsret.

 

Det juridiske grundlag

Det følger af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, som i indkomståret er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Derimod antager praksis, at der kun er fradragsret for udgifter, der er afholdt med henblik på erhvervelse af skattepligtig indkomst.

 

Landsrettens afgørelse

Landsretten lagde afgørende vægt på, hvilken type indkomst, udgifterne til management fee’et vedrørte. Det var således Landsrettens opfattelse, at management fee’et blev betalt for at opnå en indkomst, der ville være skattefri.

 

I sin afgørelse forklarede Landsretten, at ventureselskabets salg af porteføljekapitalandelene som udgangspunkt ville være skattefrit, idet ejerperioden ville være længere end tre år. Til støtte herfor fremhævede retten, at den udskudte skat vedrørende ventureselskabets investeringer alene fremgik af noterne i selskabets årsrapport, idet kapitalandelene først forventedes solgt efter mere end tre år, hvorefter gevinsten ville være skattefri. Landsretten lagde også vægt på det faktum, at det fremgik af årsrapporten fra 2002, at markedsvilkårene havde ført til en længere exit horisont for de enkelte investeringer. Endvidere havde en tidligere direktør for ventureselskabet udtalt, at udvikling og exit fra den type investeringsvirksomhed, som ventureselskabet havde investeret i, tager mange år.

 

Eftersom udgifterne således kun havde tilknytning til indkomst, som det var hensigten skulle være skattefri, konkluderede Landsretten, at ventureselskabet ikke kunne fradrage udgifterne til management fee’et.

 

Dommens konsekvenser

Dommen illustrerer, hvorledes der i praksis stilles krav om, at der alene kan indrømmes skattemæssigt fradrag for en udgift, såfremt den pågældende udgift har været afholdt med henblik på at opnå en skattepligtig indtægt.

 

Ved at tage SKATs påstand til følge har Landsretten tilkendegivet, at selskabets intention på anskaffelsestidspunktet samt investeringens karakter er afgørende for fradragsmuligheden. Således er det i henhold til dommen uden betydning for fradragsretten, at kapitalandelene sælges efter mindre end tre år, da det var hensigten på anskaffelsestidspunktet, at de først skulle sælges på et tidspunkt, der lå mere end tre år ud i fremtiden. Det bemærkes i den forbindelse, at der siden dommens afsigelse er sket ændringer i lovgivningen vedrørende den skattemæssige behandling af selskabers køb og salg af aktier mv.

 

For at sikre sig størst skatteværdi af potentielle fradrag er det vigtigt fremover for holdingselskaber, at de indretter deres virksomhed således, at der foretages en klar regnskabsmæssig opdeling mellem administrationsomkostninger på den ene side og udgifter, der alene vedrører skattefrie investeringer, på den anden.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk), eller advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk).  


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.