Ændring af reglerne for skattefri tildeling af købe- og tegningsrettigheder til medarbejdere

Dato 21 dec. 2009
Download PDF version PDF

Efter den nugældende bestemmelse i Ligningslovens (”LL”) § 7 H kan medarbejdere skattefrit modtage købe- eller tegningsrettigheder, såfremt udnyttelseskursen ikke er mere end 15 % lavere end markedskursen på de aktier, rettighederne giver ret til at erhverve eller tegne, jf. LL § 7 H, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, litra b.

 

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med LL § 28, hvorefter medarbejdere som udgangspunkt beskattes af den modtagne købe- eller tegningsret på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås, jf. LL § 28, stk. 1.

 

Bestemmelsen i LL § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b ophæves med virkning for købe- og tegningsretter, der retserhverves den 1. januar 2010 eller senere. Herefter kan medarbejdere kun modtage købe- og tegningsretter skattefrit, såfremt aktiernes værdi ikke overstiger 10 % af den ansattes årsløn.

 

Den 4. december 2009 har SKAT offentliggjort et styresignal (herefter ”Styresignalet”) til fortolkningen af den nye retsstilling.

 

De nye reglers anvendelsesområde - retserhvervelsestidspunktet

Afgørende for, om en ordning er undergivet gældende ret, eller om ordningen i stedet er underlagt de nye regler, er retserhvervelsestidspunktet.

 

Af Styresignalet fremgår det, at retserhvervelsestidspunktet som udgangspunkt er tildelingstidspunktet.

 

Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor generalforsamling har truffet beslutning om tildeling af de pågældende rettigheder, eller såfremt bestyrelsen bemyndiges hertil, det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning herom. Udgangspunktet fraviges dog, såfremt aftalen indeholder betingelser, der udskyder retserhvervelsestidspunktet.

 

Betingelser i aftaler omfattet af LL § 7 H

Såfremt aftalen om tildeling af de omhandlede rettigheder indeholder betingelser af suspensiv karakter, udskydes retserhvervelsen til det tidspunkt, hvor betingelserne anses for opfyldte. Både betingelser, der angår tildeling og betingelser, der angår udnyttelsen kan have en sådan udskydende effekt.

 

Selvom vurderingen om retserhvervelsestidspunktet skal afgøres ud fra aftalens ordlyd, er det i praksis antaget, at betingelser, som medarbejderen er herre over, ikke medfører udskydelse af dette tidspunkt. Det kan således generelt anføres, at det afgørende for udskydelse af retserhvervelsestidspunktet er, om der foreligger en reel usikkerhed om, hvorvidt den eller de angivne betingelser opfyldes.

 

Betingelser af suspensiv karakter, der kan udskyde retserhvervelsestidspunktet er bl.a. opnåelse af økonomiske mål, og krav om at medarbejderen er i live på udnyttelsestidspunktet.

 

Et krav om at medarbejderen fortsat skal være ansat i den pågældende virksomhed ved udnyttelsestidspunktet vil, såfremt medarbejderen ikke er omfattet af Aktieoptionsloven, medføre udskydelse af retserhvervelsestidspunktet. Er medarbejderen derimod omfattet af Aktieoptionsloven, synes retsstillingen mindre klar. Det følger af Aktieoptionsloven, at medarbejderens ret til at udnytte tildelte købe- og tegningsretter bortfalder, hvis den pågældende selv siger op. Hvis det derimod er arbejdsgiveren, der opsiger ansættelsesforholdet forud for medarbejderens udnyttelse af de tildelte rettigheder, bevarer medarbejderen retten hertil, medmindre opsigelsen skyldes medarbejderens misligholdelse, eller hvis den pågældende er blevet berettiget bortvist.

 

Frivillig opsigelse er ikke altid undergivet medarbejderens fulde frie råden. Således anføres det i Styresignalet, at usikkerheden vedrørende medarbejderens fortsatte ansættelse stiger i takt med størrelsen af modningsperioden for selve udnyttelsen. En lang modningsperiode har således karakter af en suspensiv betingelse, der udskyder retserhvervelsestidspunktet. Med henvisning til forarbejderne til lovændringen bemærkes det, at et krav om, at medarbejderen skal være ansat i 3 år eller mere som betingelse for udnyttelsen, er en forholdsvis lang modningsperiode.

 

På baggrund af den tvivl der hidtil har hersket på området, anfører SKAT, at aftaler indgået inden offentliggørelsen af Styresignalet, hvor udnyttelsen af rettighederne alene er betinget af medarbejderens fortsatte ansættelse på udnyttelsestidspunktet, anses for retserhvervet på tildelingstidspunktet, medmindre medarbejderen anmoder om, at retserhvervelsestidspunktet skal vurderes ved inddragelse af aftalens løbetid.

 

Ændring af eksisterende aftaler

I aftaler hvorefter retserhvervelsestidspunktet indtræder fra og med d. 1. januar 2010, kan det tænkes, at disse aftaler ønskes ændret. I denne sammenhæng er det dog vigtigt at holde sig for øje, at en sådan ændring kan resultere i, at der skal ske afståelsesbeskatning efter LL § 28.

 

Der vil indtræde krav om afståelsesbeskatning, såfremt ændringen er væsentlig og indebærer, at den nuværende aftale ophører og en ny indgås. I den forbindelse anses ophævelse af et ansættelseskrav, samt krav om at medarbejderen skal være i live på udnyttelsestidspunktet, ikke for væsentlige ændringer.

 

Ophæves betingelser, der ellers ville medføre udskydelse af retserhvervelsen, f.eks. krav om at medarbejderen er i live på udnyttelsestidspunktet, anses retserhvervelsen for sket ved tildelingstidspunktet, medmindre aftalen indeholder andre betingelser, der medfører, at retserhvervelsen udskydes.

 

Den nye retstilstand

Som anført tidligere indebærer lovændringen, at medarbejdere fra og med 1. januar 2010 kun kan modtage købe- og tegningsretter skattefrit, såfremt aktiernes værdi ikke overstiger 10 % af den ansattes årsløn. Det bemærkes, at såfremt udnyttelseskursen for rettighederne ligger fast ved en tildeling i eksempelvis 2008, er det årslønnen for 2008, der er afgørende, uanset at retserhvervelsestidspunktet indtræder i et senere år. Endvidere skal det holdes for øje, at LL § 7 H fortsat kan finde anvendelse på tildeling af rettigheder, der overstiger 10 % -grænsen. I disse tilfælde er det dog kun den værdi, der ligger inden for grænsen, der behandles efter LL § 7 H, og det overskydende beløb skal derefter behandles efter LL § 28, der beskatter rettighederne som løn ved udnyttelsen.

 

Der kan således være grund til at gennemgå eksisterende aftaler vedrørende tildeling af købe- og tegningsretter, således at medarbejdere ikke, som det på tidspunktet for aftalens indgåelse har været hensigten, bliver beskattet af disse tildelinger.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ændring af reglerne for skattefri tildeling af købe- og tegningsrettigheder til medarbejdere, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk), eller advokatfuldmægtig Pinar Gökcen (pgo@mwblaw.dk).  

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.