Foretagelse af sikringsakt uden unødigt ophold

Dato 3 dec. 2009
Download PDF version PDF

Den 3. juni 2009 afsagde Højesteret en afgørelse om omstødelse af en panterettighed i en bil, der ikke var foretaget uden unødigt ophold jf. konkurslovens § 70. Fremsendelse af pantebrevet til tinglysning var først sket den efterfølgende hverdag, hvorfor Højesteret statuerede, at sikringsakten ikke var foretaget uden unødigt ophold.

 

Højesteret lagde vægt på, at finansieringsselskabet ikke havde bevist, at fremsendelse af ejerpantebrevet til tinglysning den efterfølgende hverdag var nødvendiggjort af ekspeditionsgangen, herunder henset til at der var tale om et professionelt finansieringsselskab.

 

Sagen kort

Skyldneren, nu under konkurs, købte en bil af en bilhandler. En del af købesummen blev finansieret ved, at der blev optaget et lån via et finansieringsselskab. Lånet blev sikret ved et ejerpantebrev i bilen. Finansieringsselskabet skulle selv stå for tinglysningen af ejerpantebrevet.

 

Lånet blev udbetalt fredag den 11. februar 2005, kl. 16:09. Ejerpantebrevet blev sendt til tinglysning mandag den 14. februar 2005, således det først blev tinglyst tirsdag den 15. februar 2005. Skyldneren blev erklæret konkurs den 28. februar 2005.

 

Den juridiske baggrund

Omstødelsesreglerne i konkursloven, herunder § 70, stk. 1, finder kun anvendelse, såfremt der er indgået en gyldig aftale mellem skyldner og kreditor.

 

Dernæst er det et krav, at kreditor selv skal have sikret sin ret over den pantsatte genstand mod eksstinktion, idet en utinglyst panteret ekstingveres af konkursboet ved tinglysningen af konkursdekretet.

 

Konkurslovens § 70, stk. 1, regulerer blandt andet det tilfælde, hvor lånet er udbetalt og sikringsakten først foretages efter udbetaling af lånet.

 

Det er et krav for anvendelse af konkurslovens § 70, stk. 1, at sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen.

 

Ydermere er det et krav for at anvende konkurslovens § 70, at sikringsakten ikke er foretaget uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, hvilket Højesterets afgørelse har taget stilling til.

 

Sikringsakten for et ejerpantebrev i et køretøj overfor kreditorerne er tinglysning, jf. tinglysningslovens § 42d, stk. 1. Yderligere er det et krav til sikringsakten ved et ejerpantebrev i en bil, at ejerpantebrevet rådighedsberøves pantsætteren for at sikre, at denne ikke dobbeltpantsætter ejerpantebrevet, jf. gældsbrevslovens § 31, stk. 4.

 

Uden unødigt ophold er i forarbejderne til konkurslovens § 69 (nu § 70), bet. 606/1971, beskrevet som, ”ethvert ophold, selv kortvarigt, der ikke er nødvendiggjort af ekspeditionsgangen.” Det fremføres i betænkningen, at sikringsakten skal foretages, så snart det efter den valgte ekspeditionsform er muligt.

 

I en tidligere afgørelse optrykt i U.1986.508H, blev seks dage anset for værende unødigt ophold og sikkerhedsstillelsen blev omstødet i medfør af konkurslovens § 70.

I U.1947.751/3S blev to lån, der var udbetalt den 12. og 13. november 1945 først sikret ved denuntiation, der i dette tilfælde var den korrekte sikringsakt, den 14. november 1945. Retten fandt, at denuntiationen var sket i en sådan sammenhæng med udbetaling af lånene, at beskyttelsen overfor de øvrige kreditorer kunne opretholdes. Således blev der ikke statueret omstødelse af sikkerhedsstillelsen.

 

Højesterets, landsrettens og byrettens dom

Byretten i Århus fremhævede, at det i teorien fremhæves, at der kan ske et ”slip” mellem udbetaling af lånet og sikringsaktens foretagelse. Dette ”slip” må dog ikke forøges ved forsinkelsen med afsendelsen til næste dag. Byretten anfører yderligere, at såfremt man går i gang med at ekspedere sagen, udfærdige dokumenter og lignende sent fredag eftermiddag og først fremsender ejerpantebrevet til tinglysning den næste arbejdsdag, så foreligger der unødigt ophold.

 

Landsretten konkluderede blot, at når der går en arbejdsdag imellem udbetaling af lånet og fremsendelse til tinglysningen, så foreligger der unødigt ophold. Det kan ikke være af betydning, om det selskab der skal forestå sikringsaktens foretagelse er et kontor med faste kontor- og arbejdstider og faste tider for postaflevering.

 

Højesterets flertal lægger i deres afgørelse vægt på, at konkurslovens § 70 er en objektiv omstødelsesregel, og det derfor er bedst stemmende med bestemmelsen, at der stilles strenge krav til en professionel kreditgivers bevis for, at ekspeditionsgangen har nødvendiggjort, at fremsendelse til tinglysning først sker den efterfølgende arbejdsdag. Et bevis som efter flertallets opfattelse ikke var ført.

 

Højesteret tiltrådte ligeledes de grunde som var anført af landsretten.

 

De to dissentierende dommere fandt, at fremsendelsen af ejerpantebrevet til tinglysning den efterfølgende hverdag, var at anse som et led i en kontinuerlig og sammenhængende ekspeditionsgang, der blev gennemført uden anden afbrydelse eller forsinkelse end den, der var en følge af den mellemliggende weekend.

 

Højesteret stadfæstede hermed byrettens og landsrettens afgørelse.

 

Konsekvenser af dommen

Efter Højesterets afgørelse kan det konkluderes, at et professionelt finansieringsselskab bør have en struktureret forretningsgang, særligt når det kommer til iagttagelse af sikringsakter, herunder især pantsætning i forbindelse med udbetaling af lån. Det er anbefalelsesværdigt, at lånet ikke udbetales, før pantebrevet er tinglyst. Det gælder dog stadig, at sikringsakten godt må foretages efter udbetaling af lånet, men dette tidsrum må ikke strække sig over længere tid, såfremt dette ikke kan begrundes i ekspeditionsgangen.

 

Det skal bemærkes, at tidsrummet for iagttagelse af sikringsaktens foretagelse må antages at blive væsentligt indsnævret i forbindelse med overgangen til digital tinglysning.

 

Overgangen til digital tinglysning er allerede sket for tingbogen og dermed tinglysninger vedrørende fast ejendom. For bil-, person og andelsboligbogen gælder de hidtidige regler. Overgangen til digital tinglysning for de resterende bøger forventes at ske i sommeren 2010.

 

Ved digital tinglysning i tingbogen af f.eks. panterettigheder gælder, at tinglysningen skal ske enten før udbetaling af lånet eller i forlængelse heraf. Den tid, der går fra udbetaling af lånet til tinglysningens foretagelse, må ikke udstrække sig ud over, hvad der måtte være påkrævet af ekspeditionsgangen.

 

Digital tinglysning kan nu ske mellem kl. 6 og kl. 22, alle dage. Dette betyder, at udbetalingen af et lån, hvad enten dette sker inden for eller uden for normal ekspeditionstid må umiddelbart herefter efterfølges af tinglysning af panterettigheden. Denne ekspedition kan foregå efter udfærdigelse af andre breve og sagsakter forbundet med udbetalingen af lånet og kan nok udsættes til næstkommende morgen, hvis udbetalingen er sket meget tæt ved kl. 22 den foregående aften, men kan i alle tilfælde ikke udsættes længere tid end, hvad der kan begrundes i ekspeditionsgangen.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om Højesterets afgørelse, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Weitemeyer (twe@mwblaw.dk) eller trainee Anders Kjær Dybdahl Pedersen (akd@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.