Den nye selskabslovs ikrafttræden

Dato 17 nov. 2009
Download PDF version PDF

Den 29. maj 2009 blev den nye selskabslov vedtaget af Folketinget. Formålet med selskabsreformen er navnlig at gøre dansk selskabsret internationalt konkurrencedygtig, at samstemme reglerne for aktie- og anpartsselskaber og at skabe en betydelig grad af forenkling for selskaberne. De nye regler for aktieselskaber finder fortsat analog anvendelse på partnerselskaber.

 

De mest centrale ændringer med selskabsreformen er følgende:

 

 ·   

Kapitalen i både aktie- og anpartsselskaber kan under visse omstændigheder indbetales med kun 25 pct.

 

 ·

Mindstekapitalkravet til anpartsselskaber nedsættes til 80.000 kr. Kapitalkravet er dog fortsat 500.000 kr. i aktieselskaber.

 

 ·

Den tidligere begrænsning på stemmedifference mellem aktieklasser (1 til 10) ophæves, og der kan f.eks. indføres stemmeløse aktier.

 

 ·

Både aktie- og anpartsselskaber kan vælge at benytte sig af en ny ledelsesstruktur, bestående af en direktion og et tilsynsråd, som alene fører tilsyn med direktionen og ikke har instruktionsbeføjelse.

 

 ·

 Bemyndigelsen til det centrale ledelsesorgan om udbetaling af ekstraordinært udbytte skal ikke længere optages i vedtægterne og kan ske én gang for alle.´

 

 ·

Den tidligere grænse for et aktieselskabs erhvervelse af egne aktier (10 pct.) bliver ophævet, og retstilstanden bliver den samme for både anparts- og aktieselskaber.

 

 · Der gives mulighed for selvfinansiering til køb af selskabets egne kapitalandele, såfremt en række formelle betingelser er opfyldt.

 

Ikrafttræden generelt

Den nye selskabslov, som samler aktie- og anpartsselskabsloven i én lov, forventes at træde i kraft i tre etaper, hvoraf den første træder i kraft den 18. januar 2010 og gennemgås nedenfor. Det er endnu uvist, hvornår de resterende dele af loven træder i kraft. Udsættelse af ikrafttræden for de resterende dele af loven skyldes primært, at de IT-systemer, der skal håndtere de nye muligheder, som loven giver, endnu ikke er operationelle.

 

Ved selskabsretlige problemstillinger kan det således være nødvendigt, fra den 18. januar 2010 og indtil de resterende dele af loven træder i kraft, at orientere sig dels i den nye selskabslov, dels i aktieselskabsloven hhv. anpartsselskabsloven.

 

Første etape med ikrafttræden 18. januar 2010

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 6. november 2009 udsendt en meddelelse med den forventede ikrafttræden af den nye selskabslov. Nedenfor gennemgås de væsentligste af de nye bestemmelser, der forventes at træde i kraft den 18. januar 2010 (”Ikrafttrædelsesdagen”):

 

 ·

Stiftelse, kapitalkrav og kapitalandele

Stiftelse af et aktieselskab kan fra Ikrafttrædelsesdagen ske efter samme procedure som for anpartsselskaber, således at der skabes en betydelig grad af forenkling på området. Kravet om tegningslister og konstituerende generalforsamling ophæves. Der skal fremover kun udarbejdes et stiftelsesdokument, som skal indeholde selskabets vedtægter.

 

Minimumskapitalen i anpartsselskaber nedsættes til 80.000 kr., og aktieselskaber bibeholder kravet om en kapital på mindst 500.000 kr. Der er fortsat krav om fuld indbetaling af selskabskapitalen, idet denne ændring først træder i kraft på et senere tidspunkt.

 

Fra Ikrafttrædelsesdagen bliver det muligt at differentiere ubegrænset i stemmeretsforskelle på kapitalandele, og kapitalandele kan gøres stemmeløse. Det bliver muligt at udstede stykandele, som ikke har nogen nominel værdi, men udgør en lige stor andel i selskabskapitalen.

 
 ·

Generalforsamling og ledelse

Ejeraftaler, dvs. aktionær- og anpartshaveroverenskomster, vil fra Ikrafttrædelsesdagen ikke være bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Dette er en markant ændring, da det vil få betydning for alle ejeraftaler, herunder også dem indgået før Ikrafttrædelsesdagen. Hvis der opstår konflikt mellem en ejeraftale og selskabets vedtægter eller en generalforsamlingsbeslutning, vil der fra Ikrafttrædelsesdagen ikke blive taget hensyn til ejeraftalen.

 

Der indføres mulighed for at give tidsubegrænsede stemmefuldmagter til andre end selskabets ledelse, idet den hidtidige begrænsning på 12 måneder fortsat vil gælde for fuldmagter til selskabets ledelse.

 

Der indføres mulighed for, at generalforsamlinger kan afholdes på andre sprog end dansk. Selskabsloven vil fra Ikrafttrædelsesdagen præcisere, hvilke krav der stilles til afholdelse af generalforsamling på et andet sprog end dansk.

 

Fra Ikrafttrædelsesdagen bliver der mulighed for at vælge mellem nye ledelsesformer. Både aktie- og anpartsselskaber vil ud over de gældende ledelsesformer kunne vælge et tostrenget ledelsessystem bestående af en direktion og et tilsynsråd. Tilsynsrådet har ingen direkte instruktionsbeføjelser over for direktionen, direktionen forestår selskabets ledelse, og en række af de opgaver, som ville tilfalde en bestyrelse, tilfalder i stedet direktionen, hvis selskabet vælger at have et tilsynsråd.

 

Reglerne om medarbejderrepræsentation vil fra Ikrafttrædelsesdagen i højere grad kunne fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere.

 
 ·

Kapitalforhøjelse, kapitalafgang og egne kapitalandele

Kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser vil fra Ikrafttrædelsesdagen blive smidiggjort ved, at der vil kunne fravælges dokumenter i forbindelse med forhøjelsen og nedsættelsen.

 

Den gældende grænse på 10 pct. for et aktieselskabs erhvervelse af egne aktier ophæves fra Ikrafttrædelsesdagen, således at et kapitalselskab fremover vil kunne erhverve egne kapitalandele inden for selskabets frie reserver, dvs. de midler, der kunne være udbetalt som udbytte. Ligeledes gøres det muligt for anpartsselskaber at erhverve egne anparter, da det gældende forbud for anpartsselskaber mod erhvervelse af egne anparter ophæves.

 
 ·   

Fusion og spaltning

Fusioner og spaltninger vil fra Ikrafttrædelsesdagen blive smidiggjort, da det bliver muligt at fravælge en række dokumenter. Der gives mulighed for, at en fusion eller spaltning, hvor samtlige de deltagende selskaber er anpartsselskaber, kan gennemføres straks, hvis vurderingserklæringen om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede. Det fremgår ikke udtrykkeligt, om fusioner mellem eller spaltninger af aktieselskaber kan lettes ved forudgående omdannelse til anpartsselskab(er), men det forventes, at Erhvervs- & Selskabsstyrelsen eller Erhvervsankenævnet vil tage stilling til dette i den kommende praksis.

 

Afsluttende kommentarer

Den nye selskabslov vil medføre en række væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand. Vi opfordrer således til, at selskaber og kapitalejere inden Ikrafttrædelsesdagen får gennemgået vedtægter, ejeraftaler og forretningsordener m.v. med henblik på at få dem opdaterede.

 

Med den nye selskabslov vil ledelsens ansvar bl.a. blive præciseret i lovteksten og forarbejderne (navnlig i relation til selskabets kapitalforhold). Det er derfor vigtigt, at ledelsen er opmærksom på disse ændringer, da det eventuelt vil kunne føre til en skærpelse af ledelsesansvaret. Herudover skal kapitalejere være opmærksomme på, at ejer-aftaler fra Ikrafttrædelsesdagen ikke vil kunne få betydning for afstemningers gyldighed, hvorfor det anbefales at afdække behovet for at få ejeraftalerne og vedtægterne ændret.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om den nye selskabslov, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk ), advokat Lennart Meyer Østenfjeld (lmo@mwblaw.dk) eller advokatfuldmægtig Martin Dahlgaard (mda@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.