Udvidet definition af investeringsselskaber

Dato 10 mar. 2009
Download PDF version PDF

Folketinget har med vedtagelsen af lovforslag L 23 den 5. februar 2009 udvidet definitionen af investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens (”ABL”) § 19, stk. 2.


Frem til vedtagelsen af L 23 omfattede investeringsselskaber blandt andet aktie- eller anpartsselskaber, hvis virksomhed bestod af investering i værdipapirer m.v., og hvor aktionæren havde ret til at blive indløst til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.


Efter lovændringen anses et selskab for at være et investeringsselskab, såfremt selskabet har mindst 8 aktionærer, og driver virksomhed med investering i værdipapirer m.v. I den forbindelse anses koncernforbundne deltagere som én deltager.


Undtaget fra ABL § 19, stk. 2, er investeringsselskaber, hvor mere end 15 % af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab.


Endvidere er de såkaldte medarbejderselskaber, hvor et selskab, som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab undtaget. Dog skal alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved aktieerhvervelsen være ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab. Dette gælder dog ikke, hvis det andet selskab eller det der dermed forbundne koncernselskab selv er et investeringsselskab.


Overgangen fra at være et ”traditionelt” selskab til et at være investeringsselskab medfører, at fysiske og juridiske personer, som ejer en andel i et investeringsselskab for fremtiden vil blive lagerbeskattet af den løbende værditilvækst på aktierne i investeringsselskabet, uanset at denne værdistigning ikke er realiseret. For fysiske personer vil værditilvæksten blive beskattet som kapitalindkomst, mens forslaget for selskaber indebærer, at aktieavancer vil være skattepligtige uanset ejertid.


Statusskiftet medfører endvidere, at såvel aktierne i investeringsselskabet som investeringsselskabets aktiver, (primært aktier i porteføljeselskaber), vil blive anset for afstået.  


For selskabsaktionærer er konsekvensen af ”afståelsen”, at et eventuelt tab alene kan fradrages i gevinster fra andre aktier ejet under 3 år. Er der tale om personaktionærer, der som følge af ”afståelsen” konstaterer et tab på børsnoterede aktier, kan tabet alene fradrages i aktieindkomst fra andre børsnoterede aktier. Såfremt aktionæren ikke besidder andre børsnoterede aktier, medfører afståelse som følge af statusskiftet den utilsigtede konsekvens, at tabet mistes, selvom aktierne stadigvæk ejes af aktionæren og værditilvæksten på aktierne fremover beskattes efter ABL § 19.


For at modvirke denne utilsigtede konsekvens, er der indsat en overgangsregel, hvorefter tab, der ikke kan fradrages efter de almindelige regler i stedet tillægges værdien af aktierne ved opgørelsen af gevinst og tab i 2009.


Den nye definition af investeringsselskaber træder i kraft fra og med indkomståret 2009. For så vidt angår de aktier, der som følge af statusskiftet anses for afståede, skal der foretages en opgørelse af gevinst eller tab på grundlag af aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret 2008 og den oprindelige anskaffelsessum. En eventuel gevinst medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinsten dog henføres til beskatning i indkomståret 2009. 


Lovændringen medfører en likviditetsmæssig belastning for aktionærer i investeringsselskaber, fordi det eksempelvis vil være nødvendigt at hensætte et beløb til at betaling af lagerskatten. Aktionærerne vil som følge heraf have mindre kapital til at investere for i andre selskaber.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om investeringsselskaber, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.