Nyt Ligebehandlingsnævn

Dato 5 feb. 2009

Den 1. januar 2009 blev Ligebehandlingsnævnet oprettet. Ligebehandlingsnævnet afløser Ligestillingsnævnet men har et bredere anvendelsesområde, således at færre ligebehandlingssager skal indbringes for domstolene. Det nye nævn overtager endvidere sagsområderne fra Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, som også bliver nedlagt. Nævnet er således fremover det sted, som borgere skal henvende sig, hvis de ønsker at klage over forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet behandler sager både i og uden for arbejdsmarkedet.

 

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

 

Nævnet består af i alt 12 personer, der alle har en juridisk baggrund og har en særlig viden om forhold på arbejdsmarkedet og om ligebehandlingslovene. Sagerne bliver afgjort på skriftligt grundlag. Nævnets afgørelser bliver offentliggjort i anonymiseret form.

 

Det er muligt for alle at klage til nævnet. En klage til nævnet er gratis og kræver alene indsendelse af skriftlig klage. Nævnet har udlagt et klageskema på nettet.

 

Som udgangspunkt skal medarbejdere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, benytte sig af det fagretlige system. Det er dog muligt for Ligebehandlingsnævnet at tage sager anlagt af medarbejdere omfattet af en kollektiv overenskomst, såfremt medarbejderens organisation ikke vil føre sagen.

 

Nævnet forventer en sagsbehandlingstid på ca. 5 måneder.

 

Ligebehandlingsnævnets afgørelser i forhold til virksomheder

Ligebehandlingsnævnet kan fastsætte, at en forurettet medarbejder er berettiget til økonomisk godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes efter ligebehandlingslovene.

 

Nævnet kan endvidere underkende en uberettiget afskedigelse, såfremt det anses for rimeligt at kræve ansættelsesforholdet genoptaget. Dette vil være et konkret skøn i hvert tilfælde.

 

Ligebehandlingsnævnets afgørelser er endelige og bindende for parterne. Dette indebærer, at en virksomhed skal følge nævnets afgørelse, også selv om virksomheden ikke har deltaget i processen.

 

Såfremt en virksomhed ikke følger nævnets afgørelse, har nævnet pligt til på foranledning af den forurettede at indbringe sagen til domstolene. Nævnet følger dog ikke uden videre op på, hvorvidt afgørelsen bliver efterlevet. Det er således den forurettede medarbejders eget ansvar at rette henvendelse til nævnet.

 

Proceduren kræver, at den pågældende virksomhed bliver hørt om klagen. Efter en medarbejder har indleveret en klage over en virksomhed til nævnet, vil nævnet rette henvendelse til virksomheden for at høre virksomheden.

 

Såfremt virksomheden ikke svarer nævnet, kan nævnet træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Virksomheden løber dermed en risiko for at blive dømt på et ufuldstændigt grundlag, hvis den ignorerer en henvendelse fra Ligebehandlingsnævnet angående en klage. Det er derfor vigtigt, at virksomheden tager sådanne henvendelser seriøst og tager sig tid til at besvare og forklare klagen.

 

Med oprettelsen af Ligebehandlingsnævnets har medarbejdere fået en lettere adgang til at få behandlet klager over forskelsbehandling, hvilket understreger nødvendigheden af, at virksomheder er opmærksomme på ligebehandlingslovene i forhold til deres medarbejdere. 

 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokat Christina Lund (clu@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.