Den nye danske kreditpakke

Dato 23 jan. 2009

Den 18. januar indgik den danske regering en aftale om en kreditpakke med alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten. Kreditpakken er det andet politiske indgreb, som følge af den internationale finanskrise og den forventede lave vækst i de kommende år.

 

Formålet med kreditpakken er at forhindre, at virksomheder og borgere bliver fanget i en kreditklemme, fordi de ikke kan optage lån i banker eller realkreditinstitutter til sunde projekter, hvorved der skabes en selvforstærkende negativ spiral.

 

Aftalen skal hastebehandles i Folketinget. Økonomiministeren fremsatte den 21. januar 2009 lovforslag, som implementerer aftalen. De nye love forventes at være klar i begyndelsen af februar 2009.

 

Aftale om Finansiel Stabilitet (Bankpakken)  

Kreditpakken efterfølger Bankpakken om finansiel stabilitet, som blev vedtaget og implementeret i oktober 2008 for at sikre finansiel stabilitet ved at bidrage til at muliggøre genoptagelsen af lån bankerne imellem. Bankpakken skal tjene som et sikkerhedsnet, således at alle krav fra indskydere og foranstående gæld dækkes fuldt ud. Den danske regering har således sammen med den finansielle sektor stillet en toårig garanti for alle indskud hos og usikrede krav mod banker og sparekasser med licens til at drive bankforretning i Danmark (herefter banker). Initiativet skal ses i sammenhæng med det relativt store antal banker i Danmark.

 

Den danske finansielle sektor bidrager med op til 35 milliarder kr. Staten stiller yderligere garanti.

 

Endvidere, har regeringen, som en del af bankpakken, stiftet et selskab med det formål at fremme afviklingen af insolvente banker for at sikre, at indskydere og andre kreditorer ikke lider tab på banker.

 

Hvis en bank ikke opfylder de lovmæssige krav om solvens, og der ikke er mulighed for at finde en holdbar privat løsning, stiller afviklingsselskabet (Afviklingsselskabet til Sikring af Finansiel Stabilitet A/S) kapital til rådighed for et nyetableret selskab, som overtager og afvikler banken på en kontrolleret måde, således at krav fra indskydere og usikrede krav ikke lider tab.

 

Både parterne til aftalen om finansiel stabilitet og den finansielle sektor understregede, at bankindustrien selv skal supplere sikkerhedsnettet ved at udvise forsigtighed og ved at styrke deres balance i løbet af den toårige periode. Sikkerhedsnettet kombineres derfor med et forbud mod bankers udbyttebetalinger og tilbagekøb af aktier såvel som mod tildeling af nye optioner til bankens ledelse. Optionsprogrammer som udløber må ikke fornyes eller forlænges.

 

Bankpakken kom i efterdønningerne på alvorlige tab hos fem danske banker, BankTrelleborg, Lokalbanken, Bonusbanken, Forstædernes Bank og Roskilde Bank; tab som medførte, at disse banker enten blev købt eller afviklet.

 

Tre af bankerne, Bank Trelleborg, Lokalbanken og Bonusbanken var blevet købt af andre banker, nemlig henholdsvis Sydbank, Handelsbanken og Vestjysk Bank. Forstædernes bank var under overtagelse af Nykredit Realkredit (overtagelsen er siden gennemført), og Roskilde Bank var, og er stadig, under afvikling.

 

Siden introduktionen af Bankpakken er en anden dansk bank kollapset. Således blev EBH Bank den 28. november 2008 overtaget af det afviklingsselskab, som blev stiftet i forbindelse med Bankpakken.

 

Indholdet af Kreditpakken  

Størstedelen af de danske partier er nået til enighed om følgende: 

  • Indskud af hybrid kernekapital til banker og realkreditinstitutter
  • Garantiordningen fra Bankpakken skal forlænges
  • Øget kontrol med lønninger i den finansielle sektor
  • Restriktioner på udbetaling af udbytte
  • Det skal være muligt for den danske stat at stå som underwriter ved en kapitalrejsning blandt private investorer
  • Styrkelse af kontrollen med den finansielle sektor og overvågningen heraf

Regeringens indskud af hybrid kernekapital til banker og realkreditinstitutter:

 

I henhold til aftalen vil den danske stat tilbyde solvente banker og realkreditinstitutter statsfinansierede kapitalindsprøjtninger på 100 milliarder kr. (banker 75 milliarder kr. og realkreditinstitutter 25 milliarder kr.) i det omfang, at alle kreditinstitutter udnytter muligheden fuldt ud. Den danske stat vil således tilbyde tilstrækkelig kapital til at skabe plads til, at banker og realkreditinstitutter kan fortsætte med at udlåne penge til virksomheder og borgere til økonomisk sunde projekter. Kapitalindsprøjtningerne vil blive finansieret gennem udstedelsen af obligationslån på følgende betingelser:

 

Aftalen åbner for muligheden for, at private investorer kan deltage på lige fod med regeringen.

 

Indsprøjtningerne vil bestå af hybrid kernekapital i overensstemmelse med det reviderede EU-direktiv.

 

Kernekapitalen kan have forskellige udtryk, dog vil den have følgende karakteristika: 

  • Kapitalen (lånene) kan kun indfries med Finanstilsynets godkendelse
  • Bankerne og realkreditinstitutterne skal betale renter, bortset fra i særligt specificerede tilfælde
  • I tilfælde af konkurs skal kernekapitalen modtage dividende før aktiekapitalen men efter ansvarlige lån og simple kreditorer

Alle kreditinstitutioner i Danmark som opfylder lovmæssige solvenskrav kan således søge om statsfinansierede kapitalindsprøjtninger indtil 30. juni 2009.

 

Det kræves at alle deltagende finansielle institutioner som minimum har en 12 procents kernekapital efter kapitalindsprøjtningen. Institutioner som forud for kapitalindsprøjtningen havde en kernekapital på 9 procent eller mere vil maksimalt blive tilbudt en forhøjelse af kernekapitalen på 3 procent, og indsprøjtningen i institutioner med en kernekapital på mindre end 9 procent vil udgøre differencen mellem 12 og deres egentlige kapital.

 

I overensstemmelse med EU-retningslinjer vil rentesatsen variere afhængig af den individuelle banks klassificering, kapitaltilstrækkelighed og likviditetsrisikoen. Således vil kreditinstitutionerne blive inddelt i tre rentekategorier. Den fastsatte rentesats kan variere fra 9 procent til 11 ¼ procent. Den gennemsnitlige rentesats forventes at ligge på ca. 10 procent.

 

Den aktuelle aftale mellem den danske stat og den enkelte bank under kreditpakkeordningen kommer til at indeholde en bestemmelse, som angiver, at kapitalen tildeles med det formål at skabe plads i bankens udlåningspolitik for at modvirke en kreditklemme. Den enkelte bank påtager sig at aflægge halvårlige rapporter om udlånsudviklingen og om bankens udlånspolitik. Disse rapporter vil blive offentliggjort.

 

De statsfinansierede kapitalindsprøjtninger er ment som værende midlertidige. Banker og realkreditinstitutter kan indfri lånene efter en periode på tre år, og der vil være finansielle incitamenter til at gøre dette. Bankerne og realkreditinstitutterne må dog kun indfri lånene med tilladelse fra Finanstilsynet.

 

Garantiordningen/sikkerhedsnettet fra Bankpakken skal forlænges:

 

Banker og realkreditinstitutter skal have samme muligheder for at udstede mellemlange lån i periode frem til 2013 som deres udenlandske konkurrenter. For at lette bankens adgang til privat kapital og, i forlængelse heraf, at skabe plads til udlån, vil en treårig overgangsordning blive indført i forhold til regeringsgarantien i Bankpakken, til sikring af en gradvis udfasning af den eksisterende regeringsgaranti, som udløber 30. september 2010.

 

Med virkning fra 1. oktober 2010 vil almindelige indskud blive dækket af en forhøjet garantiordning på 750.000 kr.

 

Øget kontrol med lønninger i den finansielle sektor:

 

Den danske stat stiller kapital til rådighed på den betingelse, at den finansielle sektor opfylder en række krav vedrørende ledelsens lønninger, inklusive optionsprogrammer. Således gentages og uddybes de aftaler som blev indgået i forbindelse med Bankpakken.

 

Restriktioner på udbetaling af udbytte:

 

I henhold til Lov om Finansiel Stabilitet (Bankpakke) er udbetalingen af udbytte forbudt indtil 30. september 2010. Efter september 2010 må institutioner alene udbetale udbytte på den betingelse, at udbyttebetalingerne kan finansieres ud af det løbende overskud, så længe staten har skudt kapital ind i banken.

 

Det skal være muligt for den danske stat at stå som underwriter ved en kapitalrejsning blandt private investorer:

 

Som et alternativ til indskud af hybrid kapital bliver det muligt for institutioner at ansøge den danske stat om at stå som underwriter ved en kapitalrejsning blandt private investorer. Det er dog en forudsætning, at institutionerne kan sandsynliggøre, at de vil være i stand til at tiltrække tilstrækkelige private investorer.

 

Styrkelse af kontrollen med den finansielle sektor og overvågningen heraf:

 

Kontrollen med den finansielle sektor vil blive intensiveret i de kommende år for at sikre et sundere fundament for de finansielle institutioner og for at sikre, at der indføres hensigtsmæssige kreditpolitikker. Regulering er nødvendig på både EU- og internationalt niveau.

 

I overensstemmelse med det som blev aftalt i forbindelse med Bankpakken, skal parterne arbejde sammen med den finansielle sektor om permanente bæredygtige løsninger.

 

Som en følge af især Roskilde Banks og Bonusbankens kollaps og som et middel til at genoprette tilliden til de finansielle markeder er Kreditpakkens parter blevet enige om, at ny lovgivning skal forhindre banker i at udlåne penge til køb af aktier i banken eller bankens egne finansielle produkter.

 

Finanstilsynet modtager yderligere finansiering med henblik på at styrke overvågningen af banker og realkreditinstitutter. I fremtiden skal Finanstilsynet mindst én gang årligt gennemgå solvenskravene for alle kreditinstitutioner med undtagelse af de mindste.

 

Den forventede effekt af Kreditpakken  

Regeringen vil fremsætte et lovforslag til implementering af aftalen. Forslagene vil blive hastebehandlet i Folketinget. De nye love forventes således at træde i kraft i begyndelsen af februar 2009.

 

Kreditpakken forventes ikke at have indvirkning på den danske finanspolitiks bæredygtighed, idet kapitalindsprøjtningerne i bund og grund er lån, som forrentes. Aftalens parter understreger, at den danske stat skal have et afkast, som svarer til den risiko, som den danske stat påtager sig ved at stille kapitalen til rådighed.

 

Det er parternes opfattelse, at hvis kreditinstitutionerne udnytter muligheden for at modtage hybrid kapital på op til 100 milliarder kr., vil dette, selv med en forsigtig gearing, medføre en væsentlig forøgelse af udlån, hvilket vil medvirke til at virksomheder og borgere i Danmark får mulighed for at opnå finansiering af økonomisk sunde projekter, som vil sikre tilstrækkelig midler til virksomheder, jobs og vækst.

 

Dette notat er alene baseret på aftalen om kreditpakken og ikke de endelige love. Der kan således komme ændringer og specificeringer i forbindelse med vedtagelsen af de endelige love.

 

 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er du velkommen til at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk).

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.