Højeste EU-bøde nogensinde til kartel

Dato 20 dec. 2013
Download PDF version PDF

 

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på Europa Kommissionens bøde til otte internationale finansielle institutioner på i alt kr. 12,77 mia. for at have deltaget i ulovlige karteller på derivatmarkederne inden for EU og EØS. Den samlede bøde er den største bøde, Kommissionen hidtil har givet for ulovlige karteller.


Hvad er et rentederivat, og hvordan kan det manipuleres?

Et rentederivat er en finansiel aftale mellem to modparter, der afleder sin værdi fra værdien af et underliggende aktiv, et benchmark eller lignende. Rentederivater handles på finansielle markeder med henblik på at overføre en risiko fra en part til en anden part. De mest almindelige rentederivater er forward rate derivatives, renteswaps, renteoptioner og rentefutures.

 

EIRD og YIRD er rentederivater nomineret i euro og yen. EIRD er knyttet op på en underliggende værdi, eksempelvis benchmarksne EURIBOR- eller EONIA-renterne. YIRD er knyttet op på benchmarksne LIBOR- eller TIBOR-renterne. For en eksemplificering, se nedenfor i Figur 1.

 

Figur 1 - Eksemplificering af et rentederivat

 

 

 

Problemet opstår i den situation, hvor benchmarket, der i eksemplet er et udtryk for den variable rente, ikke er fastsat korrekt.

 

For at konstruere et benchmark er der behov for et indeks. Et indeks er et mål, typisk for en pris eller mængde, der fastsættes på baggrund af et repræsentativt sæt af underliggende data. Når et indeks bruges som referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, er der tale om et benchmark.

Eksempelvis benytter man i Danmark bl.a. referencerenten CIBOR, der er den rentesats, hvortil et pengeinstitut på usikret basis er villig til at udlåne danske kroner for en periode til en solid bank. Benchmarket er således et gennemsnit af en række bankers indlevering af priser. Det er disse priser, der er blevet aftalt i kartellerne.

 

EIRD- og YIRD-kartellerne

Euro/Yen Interest Rate Derivatives-, eller EIRD/YIRD-kartellerne, opererede mellem 2005 og 2010. De forligende parter er Barclays, Deutsche Bank, RBS, Société Générale, UBS, RBS, Deutsche Bank, Citigroup, JP Morgan og RP Martin.

Kartellerne havde til formål at fordreje og manipulere den normale prissætning for de pågældende benchmarks (EURIBOR og Euroyen TIBOR), der lå til grund for rentederivaternes variable rente, hvilket havde den virkning, at derivaterne blev fejlprissat som følge af en forkert underliggende værdi. Dette skete som nævnt ved en samordning mellem parterne med henblik på at koordinere priserne, der blev stillet, hvilket er ulovligt efter Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsområde (TEUF) artikel 101.

 

Barclays og UBS medvirkede til at afsløre kartellerne. Derfor finder reglerne om straflempelse (leniency) anvendelse. Disse regler medfører tiltalefrafald til den første ansøger, der afslører et kartel, som myndighederne ikke kendte til på forhånd. Dette betød, at hverken Barclays eller UBS har fået bøder for deltagelsen i kartellerne. Øvrige ansøgere kan få straflempelse efter Straffelovens almindelige regler, hvis disse medvirker til efterforskningen.

 

I forbindelse med samme undersøgelser er der blevet indledt procedure med henblik på efterforskning af Crédit Agricole, HSBC, JPMorgan under standardproceduren, dvs. uden mulighed for forlig, da disse ikke har medvirket under efterforskningen.

 

Vores vurdering

Bøderne, der samlet løb op i kr. 12,7 mia., er de største bøder, der nogensinde er blevet givet af Kommissionen i en kartelsag. Bøderne sender et klart signal om, at til trods for at der er tale om gennemregulerede virksomheder, kan ingen branche vide sig sikker i forhold til konkurrencemyndighederne.

 

Henset til, at Kommissionen både er i gang med at undersøge ulovligt samarbejde om fastlæggelse af valutakurser og fordi flere af bankerne, ikke har indvilget i at indgå forlig med konkurrencemyndighederne, er dette næppe det sidste, der kommer til at ske i denne sag. Det kan desuden forventes, at der i kølvandet på disse enorme bøder vil komme civile søgsmål, hvor det bl.a. gøres gældende, at de manipulerede prisstillelser har været tabsgivende.

 

Kontakt 

Nicolai Hesgaard
nhe@mwblaw.dk
+45 33 77 90 30

Peter Smed
psm@mwblaw.dk
+45 33 77 90 39

 

 

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser.