Højesterets dom om levering af it-system til forsvaret/Amerikansk lovforslag til beskyttelse af privatoplysninger i applikationer/Forbrugerombudsmanden får nye beføjelser/Strengere krav til erhvervsdrivende i forbrugeraftaler

Dato 30 aug. 2013
Download PDF version PDF

 

Velkommen til MWBe Updated - IPR/Teknologi


Velkommen til MWBe Updated - IPR/Teknologi, vores nyhedsbrev med relevante nyheder inden for IPR/Teknologi.


Højesterets dom om levering af it-system til forsvaret

Forsvarets Materieltjeneste (”Forsvaret”) har vundet en sag i Højesteret mod svenske Saab AB (”Saab”) om levering af it-systemet DACCIS fase 2 til militært brug, som parterne indgik kontrakt om i 2007. Saab nåede ikke en aftalt milepæl, hvorfor forsvaret ophævede kontrakten i 2008.

Højesteres dom ændrede den tidligere afgørelse fra Sø- og Handelsretten, der fandt, at Forsvaret ikke havde været berettiget til at ophæve kontrakten, blandt andet under henvisning til at begge parter havde været med til at skabe uklarhed om kravene til de enkelte tests.

Projektet om udviklingen af systemet begyndte i 1996. Leveringen af systemet var opdelt i flere underleverancer. De enkelte dele af systemet blev testet og betalt løbende, men skulle først testes samlet i en Field Acceptance Test. Denne test blev afviklet med seks måneders forsinkelse og viste i februar 2007, at systemet ikke levede op til kravene i kontrakten.

På den baggrund indgik parterne en ny kontrakt i juni 2007 om det videre forløb, hvilket indebar tre tests: to fremdriftsprøver (IC og OC) og en afleveringsprøve (FC). Kravene til den næstsidste test, Operational Capability Test (”OC”-test), var vagt formuleret i kontrakten, og parterne blev uenige om indholdet af og status efter denne test.

Saab anså alene testen som en fremdriftstest, hvorimod Forsvaret mente, at Saab skulle levere en del af systemet, og at der skulle opnås kompatibilitet med andre landes militæroperationelle systemer (Multilateral Interopertability Programme). Uanset parterne ikke var enige om kravene, blev den gennemført af Saab i slutningen af 2007.

Essensen var en konflikt mellem kontraktens formalia og projektforløbets realiteter. I forbindelse med vurderingen af om ophævelsen var berettiget, tog Højesteret stilling til, hvorvidt en såkaldt ”entire agreement” klausul i kontrakten afskar retten fra at lægge vægt på parternes adfærd og udtalelser på diverse møder.

En entire agreement-klausul betyder, at det underskrevne kontraktsmateriale mellem parterne udgør det samlede og endelige grundlag for aftalen. Herved indgår parternes øvrige forhandlinger, tidligere praksis og aftaler, møder, referater og andet som udgangspunkt ikke.

Højesteret fastslog – henset til entire agreement-klausulen i kontrakten – at den fremgangsmåde, som parterne havde fulgt, ikke skulle tillægges vægt, og det var således uden betydning, at Forsvarets repræsentanter ved en række styregruppemøder efter indgåelsen af kontrakten måtte have accepteret andre krav til systemet ved levering i OC-testen, idet disse ifølge kontrakten ikke havde haft bemyndigelse til at nedsætte kravene til systemet, og der i øvrigt ikke, som foreskrevet i kontrakten, forelå en tillægskontrakt med de nedsatte krav.

Ligeledes kunne en gennemført prætest, der var foretaget syv uger tidligere ikke give Saab en berettiget forventning om nedsatte krav, selvom programmet blev testet uden afprøvning af de omstridte dele af programmet.

Kontrakten tillagde ikke Saab en afhjælpningsret i forbindelse med OC-testen, men alene en afhjælpningsret på 60 dage i forbindelse med den sidste fase eller efter endelig aflevering. Der var derfor ikke nogen hjemmel i kontrakten for Saab til at kræve en ret til at afhjælpe manglerne, og da det tillige fremgik, at en sådan afhjælpning med efterfølgende testning først kunne have fundet sted i ultimo maj 2008, fandtes Forsvarets ophævelse af kontrakten berettiget.

 

Vores vurdering

Sagen er et godt eksempel på vigtigheden af at udforme IT-kontrakter med klare og tydelige bestemmelser. Dette er især vigtigt i større projekter, hvor der sættes mål og delmål for udviklingen. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke krav der stilles som succeskriterier for systemet i forbindelse med eventuelle løbende tests. Højesterets dom peger i retning af at pålægge leverandøren bevisbyrden for uklarheder samt for at få kundens accept på skrift for ændringer, inden disse sættes i værk.

Sagen understreger, at entire agreement-klausuler bliver tillagt vægt ved fortolkning af IT-kontrakter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ordlyden og sådanne bestemmelser i it-kontrakten, der tidligere ofte har været opfattet som formelle bestemmelser, der ikke var genstand for selvstændige forhandlinger. Uanset om parterne gennem forløbet har givet udtryk for accept af ændrede krav, tillægges disse næppe betydning, hvis det ikke har ført til ændringer til kontrakten.

Højesterets dom af 25. april 2013 (Sag 309/2010) kan findes her.


Amerikansk lovforslag til beskyttelse af privatoplysninger i applikationer

I USA er der for nylig introduceret et nyt lovforslag, ”Apps Act”, som medfører en øget beskyttelse af forbrugeres privatliv på mobile enheder. Forslaget indebærer, at udviklere af mobile applikationer skal opretholde privatlivsbeskyttelsen, indsamle forbrugernes samtykke forud for indhentelse af data og opbevare de indsamlede data forsvarligt.

Lovforslaget indebærer, at visse oplysninger skal offentliggøres af udvikleren, f.eks. kategorien af personoplysninger, hensigten med anvendelsen, samt hvilke tredjeparter der bruger de personlige oplysninger, efter de er indsamlet af udvikleren. Udvikleren må desuden meddele brugeren, hvor lang tid data lagres, og hvordan brugeren sletter eller fravælger dataindsamling.

For forbrugere, der ikke længere ønsker at anvende en app, indeholder forslaget en mekanisme, hvorefter forbrugeren kan signalere denne hensigt. Dette medfører, at udvikleren enten skal slette de indsamlede personoplysninger eller ophøre med at indsamle flere.

Lovforslaget indeholder herudover et stort element af sikkerhed, idet udviklerne skal forhindre andre i uautoriseret adgang til brugerens data ved fornuftige og passende sikkerhedsforanstaltninger.

 

Vores vurdering

På nuværende tidspunkt mangles en række grundlæggende rettigheder mht. data, der indsamles i forbindelse med mobile apps. Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der vil fremme gennemsigtigheden i mobile apps, hvilket giver forbrugerne bedre muligheder for at forstå, hvad der sker med deres data og en større kontrol hermed. Det udgør et væsentligt skridt mod beskyttelsen af forbrugerens privatliv.

 

Lovforslaget kan findes her.


Forbrugerombudsmanden får nye beføjelser

Nye regler i Markedsføringsloven giver forbrugerombudsmanden mulighed for at anlægge individuelle erstatningssager og udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af forbuddet mod spam.

Beføjelsen til at udstede bødeforelæg kan kun anvendes, hvis der er tale om tilståelsessager, som er ukomplicerede og uden bevistvivl, og hvor der foreligger en tilstrækkelig klar praksis mht. sanktionsniveauet. Hvis ikke dette er tilfældet, må der føres prøvesager ved domstolene, inden bødeforelæg kan anvendes.


Vores vurdering

Det er vores vurdering, at lovændringen medfører et mere effektivt værn mod spam. Værnets styrke afhænger dog af den praksis, forbrugerombudsmanden vil følge.

Find lovændringen her.

 

Strengere krav til erhvervsdrivende i forbrugeraftaler

Justitsministeriet har offentliggjort betænkningen til gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder. Betænkningen indeholder et udkast til en ny forbrugeraftalelov, der blandt andet vil medføre strengere krav til erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugere, udvidet fortrydelsesret for forbrugerne og ændrede regler om risikoovergang. Forbrugernes rettigheder efter EU-direktivet kan ikke begrænses af aftalevilkår.

Ifølge lovforslaget vil den erhvervsdrivendes oplysingspligt udvides, og oplysningerne skal i videre omfang gives til forbrugerne før aftalens indgåelse og ikke f.eks. blot gives i en ordrebekræftelses-e-mail.

I relation til fortrydelsesretten indeholder lovforslaget en væsentligt forlænget absolut frist for forbrugernes fortrydelsesret, nemlig på 12 måneder i modsætning til de nugældende tre måneder. Fristen gælder i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har oplyst forbrugeren om fortrydelsesretten. Desuden indeholder lovforslaget en række præciseringer af de nugældende regler om fortrydelsesret, bl.a. fristens starttidspunkt. Forbrugeren vil bevare sin fortrydelsesret, selvom vedkommende har brugt varen i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, varen fungerer på. Dog vil forbrugeren i disse tilfælde hæfte for en eventuel værdiforringelse af varen.

I relation til risikoens overgang, vil forbrugeren i nogle tilfælde bære en øget risiko ved levering, end det er tilfældet efter de nugældende regler. Levering vil således anses for sket allerede, når en salgsgenstand er overdraget til en fragtfører, som forbrugeren har indgået aftale med, hvis denne ikke var blandt de fragtførere, som den erhvervsdrivende tilbød. Efter nugældende regler anses levering ikke som sket, før varen er overdraget til forbrugeren, uanset hvem der har valgt fragtføreren. Desuden vil det fremover være forbrugeren, der bærer risikoen for varens hændelige undergang, hvis den sker under en returforsendelse til den erhvervsdrivende.


Vores vurdering

Det er vores vurdering, at de nye regler vil gøre det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at overholde reglerne i Forbrugeraftaleloven.

Betænkning til gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder kan findes her, og EU-direktivet 2011/83/EU kan findes her.

 

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indhol-det af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.