Nyt europæisk enhedspatent vedtaget/Teleoperatører bindes ikke af fogedforbud mod andre teleoperatører på trods af ny brancheaftale/K03 - Ny standardkontrakt for agile IT-projekter/Krav om genforhandling af eksisterende outsourcingaftaler fra 1. marts 2013

Dato 7 feb. 2013
Download PDF version PDF

 

I denne udgave af MWBe Updated - IPR/Teknologi ser vi blandt andet på forslaget til det nye europæiske enhedspatent og på teleoperatørers forpligtelser ved fogedretskendelser afsagt over for tredjeparter.

 

Nyt europæisk enhedspatent vedtaget

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget forordning, der etablerer et nyt fælles europæisk patentsystem – det såkaldte enhedspatent. Der er tale om en ny type patent undergivet nye regler og underlagt en ny selvstændig domstol.

Enhedspatentet kan på samme måde som det nuværende europæiske patent opnås ved ansøgning til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Det nuværende europæiske patent omdannes til nationale patenter efter anmeldelsen. Rettighedshaveren skal derfor håndhæve patentet i hvert land, hvor patentet videreføres og opretholdes, og fortolkningen og sanktionerne følger national lovgivning ved de nationale domstole.

Enhedspatentet har derimod direkte virkning i de lande, der er tilsluttet systemet. Alle 27 EU-lande er tilsluttet enhedspatentet, undtagen Spanien og Italien. Med enhedspatentet følger også oprettelsen af en europæisk patentdomstol, således at enhedspatentet vil kunne håndhæves fælles for alle EU-lande. Der kan fortsat søges om nationale patenter og det klassiske europæiske patent.

Der kan søges om enhedspatent fra 1. januar 2014. Aftalen om den europæiske patentdomstol forventes at blive underskrevet den 19. februar 2013. Forordningen om enhedspatentet og aftalen om den europæiske patentdomstol træder først i kraft, når mindst 13 medlemsstater, inklusive Tyskland, Frankrig og England, har ratificeret aftalen, dog tidligst 1. januar 2014. Det er dermed forsat usikkert, om enhedspatentet bliver en realitet, da der i en del lande er modstand over for, at det nye system fjerner kompetence fra de nationale domstole.

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning, nr. 1257/2012 af 17. december 2012 og ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, nr. 1215/2012 af 12. december 2012]



Teleoperatører bindes ikke af fogedforbud mod andre teleoperatører på trods af ny brancheaftale

Telebranchen har indgået en brancheaftale med rettighedshaverne vedrørende blokering af adgangen til ulovlige tjenester på internettet. Teleselskaberne skal i følge brancheaftalen respektere en afgørelse over for andre teleselskaber om blokering af kunders adgang til en ulovlig tjeneste eller hjemmeside på internettet. Det betyder, at rettighedshaverne kun behøver at anlægge retssag mod ét teleselskab, hvorefter de øvrige teleselskaber efter brancheaftalen er forpligtet til at følge afgørelsen. Brancheaftalen kan dog kun håndhæves af aftalens parter.

 

I tillæg hertil har Østre Landsret fastslået, at et fogedforbud kun har virkning mellem sagens parter. En tredjemand, som ikke er part i en forbudssag - eksempelvis den teleoperatør, der blot formidler adgang til en ulovlig tjeneste - kan således ikke tvinges til at gennemføre et forbud. Såfremt en teleudbyder ikke frivilligt vil efterkomme en fogedafgørelse afsagt over for eksempelvis en anden teleudbyder, er rettighedshaveren derfor nødsaget til at anlægge fogedsag mod den pågældende teleudbyder om blokering af adgangen.

Sagen omhandlede et svensk firma, der havde rettighederne til varemærket "almen praksis", og som ved fogedretten fik nedlagt forbud mod det danske firma Almen Praksis Medias anvendelse af domænet www.almenpraksis.com. Da brugen af domænet ikke ophørte efter fogedkendelsen, anmodede det svenske firma fogedretten om at pålægge www.almenpraksis.com’s DNS-serviceudbyder at blokere for domænet med henvisning til fogedforbuddet mod Almen Praksis Media. Østre Landsret fastslog imidlertid, at fogedforbuddet kun forpligtede sagens parter, hvorfor det svenske firma var nød til at anlægge en særskilt sag mod DNS-serviceudbyderen.

[Østre Landsrets Kendelse af 6. september 2012 i sag nr. 11. afd. nr. B-531-12.]



K03 - Ny standardkontrakt for agile IT-projekter

Digitaliseringsstyrelsen har offentliggjort K03, der er en ny standardkontrakt, der anvender en agil metode til udvikling og implementering af it-projekter. K03 er primært tiltænkt større offentlige IT-projekter.

Agil systemudvikling er en betegnelse for en metode til softwareudvikling, hvor der løbende lægges vægt på at vurdere og revurdere de leverede ydelsers værdi for kunden. Ved projektets start kendes den endelige ydelse ikke. Ydelsen er i kontrakten kun overordnet beskrevet, idet ydelsen forudsættes at ændre sig undervejs i projektforløbet, efterhånden som kunden og leverandøren opnår bedre kendskab til behov og muligheder. Ved projektets start foreligger der derfor ikke en detaljeret kravspecifikation, som det eksempelvis kendes fra de eksisterende standardkontrakter K01 og K02.

I K03 prioriteres kundens behov, der deles op i absolutte krav og øvrige krav. I udgangspunktet skal alle kravene leveres inden for den aftalte tid og pris, men det er dog alene de absolutte krav, som kunden kan kræve leveret.

De enkelte krav bliver undervejs i forløbet yderligere specificeret og derefter leveret. Det sker i korte projektforløb, der kaldes iterationer. En iteration medfører, at krav omdannes til funktionalitet, og iterationen afsluttes med en intern accepttest. Ved hver iteration har parterne mulighed for løbende at ændre i projektet, afhængig af hvordan de foregående iterationer er forløbet.

K03 fokuser således på processen, og der stilles derfor større krav til løbende projektledelse og kundens deltagelse på et mere detaljeret niveau, end det kendes fra de eksisterende standardkontrakter K01 og K02.
 

K03 er på en række punkter en variation af K02. Den agile metode er den væsentligste nyskabelse i K03. På den anden side stiller K03 også større krav til parterne. Hvis en kunde fra starten er sikker på hvilket IT-system, der ønskes leveret, eller såfremt kunden indkøber et standardsystem med få tilpasninger, vil de eksisterende standardkontrakter såsom K01 og K02 ofte være et mere egnet og billigere valg end K03.

K03 med tilhørende bilag og vejledninger kan findes på digitaliseringsstyrelsens hemmeside her.

Krav om genforhandling af eksisterende outsourcingaftaler fra 1. marts 2013

Fra 1. marts 2013 bliver en lang række aftaler om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder for finansielle virksomheder, herunder aftaler om outsourcing af IT-aktiviteter, omfattet af Outsourcingbekendtgørelsen. Outsourcingbekendtgørelsen medfører blandt andet skærpede krav og tilsyn, herunder krav om underretning af Finanstilsynet.

Som udgangspunkt omfatter Outsourcingbekendtgørelsen ikke aftaler, der er indgået før 1. marts 2010, medmindre de er blevet genforhandlet efterfølgende. Aftaler, som løber og kan genforhandles, bliver omfattet af Outsourcingbekendtgørelsen fra 1. marts 2013. Aftaler uden mulighed for genforhandling med udløb efter marts 2013 omfattes først af reglerne fra den 1. marts 2015.

Der kan være behov for, at eksisterende aftaler genforhandles, så de overholder bekendtgørelsens krav. I forhold til kontrakten gælder blandt andet krav om, at den finansielle virksomhed skal godkende leverandørens eller underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af de outsourcede opgaver, og disses underleverandører skal også forpligte sig til at overholde reglerne i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen medfører også en række minimumskrav til de finansielle virksomheders interne retningslinjer, der bl.a. skal indeholde procedurer om, at finansielle virksomheder, der outsourcer IT-funktioner, skal sikre sig, at leverandøren overholder virksomhedens IT-sikkerhedspolitik og sikkerhedsregler.

Finanstilsynet har efter bekendtgørelsen adgang til at føre tilsyn med finansielle virksomheder, der outsourcer væsentlige aktivitetsområder. Det er et krav, at de omfattede finansielle virksomheder skal underrette Finanstilsynet senest otte hverdage efter indgåelse eller genforhandling af en outsourcingkontrakt. Outsourcingleverandøren er forpligtet til at afgive oplysninger angående de outsourcede opgaver til Finanstilsynet.

[Bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, nr. 1304 af 25/11/2010]


 

Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning.

Christoffer Galbo
cga@mwblaw.dk
+45 33 77 90 20

Ted Rosenbaum
tro@mwblaw.dk
+45 33 77 90 14


Henrik Syskind Pedersen    
hsp@mwblaw.dk
+ 45 33 77 90 25

 

Henrik Rasmussen
hra@mwblaw.dk
+45 33 77 90 29

 

Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.