Hvornår kan man varsle en medarbejder op/ned i tid?/Skærpelse af Rygeloven

Dato 7 aug. 2012
Download PDF version PDF

 

Denne gang handler MWBe Updated - HR om, hvornår en arbejdsgiver kan varsle en medarbejder op eller ned i tid og om skærpelse af Rygeloven. 

 

Hvornår kan man varsle en medarbejder op/ned i tid?

Højesteret har tidligere fastslået, at en deltidsmedarbejder kunne varsles op eller ned i tid, såfremt varslingen var sagligt begrundet i hensynet til virksomhedens drift. Højesteret har i en ny dom fastslået, at en medarbejder på deltid alene kan varsles op eller ned i tid, såfremt varslingen er sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Dommen er således en skærpelse af tidligere retspraksis.

I sagen blev en klinikassistent med en arbejdstid på 24 timer varslet op i tid, da klinikken havde brug for flere klinikassistenttimer. Medarbejderen afslog tilbuddet og blev herefter opsagt.

Medarbejderen var uenig i opsigelsen og lagde sag an mod arbejdsgiveren.

Højesteret fandt, at det var ubestridt, at klinikken havde et behov for at øge antallet af klinikassistenttimer. Arbejdsgiveren havde imidlertid ikke godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger at tilgodese behovet for yderligere klinikassistenttimer ved at ansætte en yderligere klinikassistent på deltid. Endvidere havde arbejdsgiveren ikke godtgjort, at det ikke ville have været muligt at tiltrække ansøgere til en sådan deltidsstilling.

Højesteret konkluderede derfor, at det ikke var bevist, at arbejdsgiverens ønske om, at medarbejderen skulle gå op i tid, var begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Opsigelsen var derfor i strid med Deltidsloven, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på tre måneders løn. 
 

Vores vurdering

I Højesterets tidligere afgørelse blev det fastslået, at en medarbejder på deltid kun kunne varsles op eller ned i tid, såfremt varslingen var sagligt begrundet i hensynet til virksomhedens drift. Den nye afgørelse fra Højesteret statuerer, at arbejdsgiver alene kan varsle en medarbejder op eller ned i tid, såfremt dette er sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Der er således tale om en skærpelse af kravene til, hvornår en deltidsansat kan varsles op eller ned i tid.

Endvidere indebærer afgørelsen, at arbejdsgiveren skal dokumentere, at der ikke er andre muligheder for imødekomme det behov, som årsagen til varslingen. Alternative løsninger skal med andre ord være udtømte, før arbejdsgiveren kan varsle den deltidsansatte op eller ned i tid.

[Højesterets dom af 29. juni 2012, sagsnr. 62/2011]
[Højesterets dom af 16. maj 2006, sagsnr. 390/2004]


 

Skærpelse af Rygeloven

Folketinget har den 13. juni 2012 vedtaget en ændring af Rygeloven, som medfører en skærpelse i forhold til rygning på enkeltmandskontorer.

Før lovændringen var det muligt for virksomheder at tillade rygning på enkeltmandskontorer. Efter den 15. august 2012, hvor lovændringen træder i kraft, er dette ikke længere muligt.

Dog kan virksomheder fortsat tillade rygning i erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Det kan eksempelvis være førerhuset i lastbiler og kraner. Hvis erhvervskøretøjet benyttes af flere personer, skal der dog være effektiv udluftning.

Firmabiler, der også benyttes til privat brug, er ikke omfattet af Rygeloven. Det vil sige, at der ikke er regler for rygning i firmabiler, der også benyttes til privat brug, hverken i eller uden for arbejdstiden.

[L 186 Forslag til lov om ændring af lov om røgfri miljøer]


Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning. 

 

Nicolai Hesgaard
nhe@mwblaw.dk
+45 33 77 90 30

Pernille Nørkær
pno@mwblaw.dk
+45 33 77 90 40


Mette Wigand Bode
mbo@mwblaw.dk
+ 45 33 77 90 51

Sofie-Amalie Gregaard Brandi
sab@mwblaw.dk
+ 45 33 77 90 24



Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående.