Nye fortolkningsbidrag fra Finanstilsynet om intern viden og lækager

Dato 30 jun. 2020
Download PDF version PDF

 

Finanstilsynet har udsendt sin fortolkning af, hvornår der kan foreligge intern viden i relation til generalforsamlinger, samt hvordan børsnoterede selskaber skal håndtere lækager. Ligeledes har Finanstilsynet specifikt fundet anledning til at behandle spørgsmålet om intern viden i relation til salg af fodboldspillere. Disse fortolkningsbidrag samt vores vurdering heraf vil blive omtalt nærmere i det følgende.


Intern viden i relation til generalforsamlinger

Finanstilsynet fastslår, at de oplysninger, der normalt udsendes i forbindelse med generalforsamlinger, som udgangspunkt ikke udgør intern viden. Dette omfatter både selve indkaldelsen samt dagsordenen, men også en eventuel beslutning om at udsætte generalforsamlingen. Dette er begrundet i et synspunkt om, at der ikke er tale om oplysninger, der mærkbart vil kunne påvirke kursen på selskabets aktier samt øvrige instrumenter. Som udgangspunkt vil udsteder således ikke skulle indberette sådanne oplysninger som intern viden i Finanstilsynets systemer.

 

Enkelte oplysninger kan dog efter omstændighederne udgøre intern viden, såfremt disse er væsentlige og dermed egnede til at påvirke kursen. Som eksempler anfører Finanstilsynet følgende:

  • Forslag, hvor udfaldet kan have stor betydning for udsteders virksomhed eller finansielle resultater
  • Forslag om udskiftning af et eller flere bestemte bestyrelsesmedlemmer
  • Forslag om kapitalforhøjelse eller redningsaktion

Selskabet skal altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om intern viden. Ud over ovennævnte krav om mærkbarhed på kursen skal der være tale om specifikke oplysninger, der ikke er offentliggjorte. Herudover skal oplysningerne vedrøre udsteder, hvilket dog i sagens natur altid vil gøre sig gældende, da generalforsamlingen netop vedrører udsteders forhold.

 

Identificeres intern viden, vil udsteder være forpligtet til at foretage omgående offentliggørelse, medmindre betingelserne for udsættelse konkret er opfyldte. Vi bemærker, at der under en generalforsamling kan opstå intern viden, og at selskabet i overensstemmelse med sædvanlig praksis i så fald vil skulle have sikret sig, at der hurtigt kan ske behørig offentliggørelse heraf.


Håndtering af lækager

Uanset kravet om at intern viden skal offentliggøres hurtigst muligt, kan offentliggørelsen i visse tilfælde udsættes. Dette gælder således, hvis offentliggørelsen ville skade selskabets interesser, offentligheden ikke vildledes, og den interne viden i øvrigt kan holdes fortrolig. Ud over at selskabet skal foretage en nøje vurdering af, om betingelserne for at udsætte offentliggørelse af den interne viden er opfyldte, skal selskabet ligeledes sikre sig, at en eventuel lækage håndteres behørigt.

 

I tilfælde af lækage skal selskabet offentliggøre den interne viden hurtigst muligt, således at markedet gøres bekendt med den lækkede interne viden. Selskabet skal også forholde sig til, om rygter er tilstrækkeligt præcise til at indikere, at en lækage har fundet sted, idet der i så fald også skal ske offentliggørelse.

 

Med henblik på at kunne håndtere lækager samt vurdere rygter mv. anbefaler Finanstilsynet således, at børsnoterede selskaber har et lækageberedskab på plads, når der træffes beslutning om at udsætte offentliggørelsen af intern viden. Dette omfatter fastlæggelse af interne retningslinjer, procedurer og fremgangsmåder i relation til håndtering af lækager.

 

Lækageberedskabet skal fastlægges konkret af det enkelte selskab, men følgende ansvarsområder vil med fordel kunne fastlægges:

  • Identifikation af potentiel intern viden
  • Vurdering af om identificerede oplysninger udgør intern viden
  • Oprettelse og ajourføring af insiderlister
  • Beslutning om udsættelse af offentliggørelse af intern viden
  • Overvågning af markedet og medier
  • Udarbejdelse af format for lækagemeddelelse
  • Opstilling af scenarier for lækager og potentielle reaktioner

Også den interne ansvarsfordeling mellem medarbejdere, direktion og bestyrelse vil normalt være særdeles relevant. Der kan evt. nedsættes en “disclosure committee” til håndtering af spørgsmål om evt. udsættelse af intern viden, ligesom det under alle omstændigheder bør sikres, at der er de fornødne interne bemyndigelser til at sikre, at lækagemeddelelser offentliggøres hurtigst muligt. Det samme gælder processer for inddragelse af rådgivere.

 

Selskabet kan efter omstændighederne begrænse offentliggørelsen. Hvis et tilstrækkeligt specifikt rygte således alene vedrører en større transaktion uden detaljer om modpart, købesum mv., kan selskabet ligeledes nøjes med at omtale, at der finder forhandlinger sted, uden at angive de oplysninger, der ikke er rygtedes. Selskabet må dog vurdere, om der er sket lækage af yderligere oplysninger og i givet fald også offentliggøre disse.

 

Finanstilsynet anerkender, at det kan være både nødvendigt og velbegrundet at udsætte offentliggørelsen af intern viden, eksempelvis med henblik på at et selskab som led i en større transaktion, der involverer en række processer, kan fastholde sin forhandlingsposition gennem fortrolighed. Dog understreger Finanstilsynet også, at selskabet skal kunne sikre, at dette kan iagttage sine oplysningsforpligtelser i tilfælde af lækage, og at en lækage ikke behøver at stamme fra selskabet selv eller personer, der handler på vegne af selskabet. Også i tilfælde af lækage fra en modpart vil selskabet skulle iværksætte sit lækageberedskab.

 

Bliver selskabet opmærksom på oplysninger eksempelvis i pressen eller på sociale medier, der kan udgøre en lækage, må selskabet foretage en vurdering af disse. Da der skal ske offentliggørelse hurtigst muligt, såfremt der rent faktisk er sket en lækage, eller der er indikationer herpå, skal selskabets procedurer være indrettet således, at både vurderingen af oplysningerne og reaktionen herpå kan ske meget hurtigt. Hvis det er åbenlyst, at der alene er tale om løse rygter eller gisninger, er selskabet ikke forpligtet til at foretage sig yderligere.

 

Vurderer selskabet imidlertid, at rygtet mv. har en sådan karakter, at en lækage er indikeret, vil selskabet ikke blot hurtigst muligt skulle foretage offentliggørelse, men vil også skulle sikre sig, at lækagemeddelelsen fuldstændigt og korrekt indeholder den for markedet relevante information.

 

At der skal reageres meget hurtigt, illustreres af, at Finanstilsynet generelt anfører, at der ikke må gå flere timer. Således kan der være behov for at have en række udkast til lækagemeddelelser på plads, der forholder sig til lækage i forskellige scenarier og med forskelligt detaljeringsniveau i relation til f.eks. navn på modpart og købesum.


Særligt om intern viden ved salg af fodboldspillere

Finanstilsynet har fundet særlig anledning til at anføre, at der ved salg af fodboldspillere kan være særlige vanskeligheder ved at vurdere, om der er tale om intern viden. Selve forhandlingerne vil normalt udgøre intern viden, når disse har nået et punkt, hvor der er enighed om køber, spiller og pris.

 

I den forbindelse anfører Finanstilsynet dog også, at der i fodboldbranchen ofte afgives tilbud på køb af spillere, uden at disse køb gennemføres. Dette medfører, at forhandlingerne skal være nået længere end i en række andre brancher, hvor et indikativt købstilbud ofte vil udgøre en sådan specifik oplysning, at der foreligger intern viden.

 

Dog understreger Finanstilsynet, at der også på dette område ikke kan kræves, at det pågældende forhold er blevet en realitet, før der foreligger intern viden. En betinget transferaftale vil eksempelvis ofte udgøre intern viden, ligesom oplysninger, der kan være egnede til at påvirke kursen i øvrigt, ofte vil udgøre intern viden.


Også på dette område er der således behov for, at klubberne har etableret det fornødne beredskab, således at intern viden identificeres og håndteres korrekt, herunder at der etableres et udsættelsesberedskab, såfremt der sker udsættelse af offentliggørelse.


Arbejdet med revision af markedsmisbrugsforordningen

Finanstilsynet oplyser, at det igangværende arbejde med revision af markedsmisbrugsforordningen er fortsat og fortsætter i 2020. På baggrund af en række indkomne bemærkninger vil der blive udarbejdet en rapport til Europa Kommissionen med anbefalinger til justeringer og forslag, der forventes også at omfatte intern viden samt håndtering heraf. Vi følger denne udvikling.


Vores vurdering

Det er vores erfaring, at der stilles store krav til udsteders beredskab i relation til håndtering af intern viden. Dette gælder både i relation til identifikation af potentiel intern viden, vurdering af om der rent faktisk foreligger intern viden, beslutning om evt. udsættelse af offentliggørelse, løbende overvågning og lækageberedskab. Alt dette sammenholdt med, at der i alle tilfælde vil skulle reageres meget hurtigt, og at det efterfølgende vil skulle kunne begrundes, hvorfor en given oplysning er blevet håndteret på en bestemt måde.

 

Finanstilsynets seneste fortolkningsbidrag understreger vigtigheden af, at børsnoterede selskaber både har de fornødne generelle procedurer for at håndtere intern viden i almindelighed og i forbindelse med konkrete transaktioner mv. tilrettelægger et lækageberedskab, der tager højde for en række mulige udfald.


At Finanstilsynet er opmærksom på, at der i børsnoterede fodboldklubber gælder en række særlige karakteristika, må anses som en velkommen erkendelse. Det kunne imidlertid have været hensigtsmæssigt, såfremt der ligeledes var taget højde for de øvrige forhold, der kendetegner disse, herunder at salg af spillere normalt følges af nye tilsvarende investeringer, således at de forhold, der i øvrige selskaber kan udløse kursstigninger, slet ikke i samme grad gør sig gældende i fodboldklubber, hvor der tværtimod kræves en endnu højere grad af individuel vurdering af en begivenheds betydning for at kunne fastslå, om denne udgør intern viden.



Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om ovenstående, er du velkommen til at kontakte partner Dan Moalem (dmo@mwblaw.dk) eller advokat Henning Hedegaard Thomsen (hht@mwblaw.dk).


Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bendtsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående som grundlag for beslutninger eller overvejelser